Nazikoncerten i Greve: two down, one to go!

Posted: 5. august 2011 in Antifascisme, Antiracisme, Demonstrationer, Højrefløj, Nazisme, Partier, Venstrefløj

Af ALERTA
To af de tre bands, der var på programmet ved lørdagens DNSB-koncert i Greve, er gået i opløsning.

Foto: Fredag d. 20. maj blev der sat en plakat for den antifascistiske demonstration i Greve 4. juni op på nazi-bunkerens plankeværk, hvilket medførte, at koncerten af 'praktiske årager' blev flyttet til d. 6. august.

Det går ikke supergodt for “Økse-Esbens” naziparti i Greve, og nu er skandalen nået videre til koncerten, som ellers skulle være partiets redningskrans. DNSB’s egne to bands Ravnebanner og Dommedag er gået i opløsning i løbet af den forgangne uge.

Ravnebanner har ellers været DNSB’s musikalske hovedsatsning, efter forløberen Daneskjold blev ramt af en skandale, hvor forsangeren blev dømt for at have begået overgreb mod en 12-årig pige, skriver Redox.

Hele to ud af Ravnebanners fire medlemmer har forladt både bandet og DNSB, mens et tredje, Thomas Lind Madsen, kun har forladt bandet, og altså ikke partiet. “Dette til trods for, at han i løbet af foråret har forsøgt at komme i kridthuset hos udbrydergruppen Danskernes Parti – uden succés,” skriver Redox.

Grunden til, at Dommedag også må lukke ned skyldes personoverlap de to bands imellem.

Udmeldelserne skal have baggrund i utilfredshed med Martin Topp Juul Jensens enerådige og aggressive opførsel overfor de andre bandmedlemmer, oplyser Redox.

“Path of Resistance” skal redde nazikoncerten

Nedlægningen af de to bands betyder, at DNSB nu kun står med ét band tilbage til lørdagens koncert, nemlig tyske Path of Resistance. Redox oplyser dog, at der midlertidigt i Greve dog spekuleres i at genoplive bandprojektet Skjoldungerne, der består af Martin Topp Juul Jensen og Maria Christensen. Martin Topp Juul Jensen var også medlem af både Ravnebanner og Dommedag.

Demonstration imod nazikoncerten

Der er forlængst indkaldt til en antifascistisk moddemonstration, der skal blokere den vigtigste vej ned til DNSB’s hus.

Jyske Antifascister (JAF) og Fynske Antifascister (FAF) har arrangeret fælles togafgang fra Århus og Odense. Der er opsamlinger i Århus og på Fyn, men det er muligt at stige på toget hele vejen igennem landet.

Samlingerne sker klokken 10.00 på Århus Banegård (ved billetautomaterne) og klokken 11.40 på Odense Banegård (ved billetsalget).

Læs ALERTAs tidligere omtale af demonstrationen.

Læs artiklen: “Nazibands opløst” hos Redox.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s