Om ALERTA

ALERTA var et venstreradikalt nyhedsmagasin publiceret af Mikl Pis, da han var politisk aktiv. Magasinet er nedlagt.

Alle artikler skrevet under navnet ALERTA, er skrevet af Mikl Pis aka. Mikkel Boye Danielsen, med mindre andet er angivet.

Første magasin blev udgivet i slutningen af marts 2010, og fungerer som april-udgaven.

Redaktion:
Mikl Pis

Layout: Junkbird Productions – Junkbirdproductions.com / Junkbird.dk

Deadline for næste trykte nummer: ikke fastlagt

INFO:

Indlæg til ALERTA skal sendes til: redaktion(snabel-a)alertamagazine.dk (ikke længere aktiv, red.)

ALERTA tager forbehold for trykfejl og fejloplysninger.

Indlæg og artikler i magasinet er ikke nødvendigvis magasinets holdninger.

ALERTA tager ikke ansvar for læserbreve, udtalelser eller andet som indsendes uopfordret.

Ophavsret?

På ALERTA har vi fraskrevet os copyright til de artikler, vi skriver. Det betyder, at alle til enhver tid frit kan kopiere og offentliggøre artikler herfra, så længe ALERTA (og eventuelle andre, se øverst i artiklen) skrives på som kilde til materialet.

I samarbejde med:


Junkbird Productions

Reklamer
Kommentarer
  1. Tias siger:

    Hej ALERTA! Tillykke med udgivelsen af jeres blad, og held og lykke fremover.

    To (muligvis dumme) spørgsmål herfra:

    – Kan alle anarkister sende materiale ind? Så vil jeg gerne skrive lidt..

    – Hvad forstår I ved anarkister? Jeg forstår I læner jer op ad en venstreorienteret tradition (hvilket er virkeligt fedt), men hvad er anarkismen for jer?

    Bare mail mig hvis I ikke gider skrive frem og tilbage her..

    Kh,
    Tias.

    • Hej Tias. Aller først mange tak for opbakningen.
      Det er selvfølgelig ikke dumme spørgsmål, og her kommer svarene:

      – Alle anarkister, og selvfølgelig også alle andre der har lyst, kan sende materiale ind – det kan sendes til alertaredaktion@gmail.com, vi skal bare senest have det i hænde d. 20. i hver måned, hvis det skal med i det trykte magasin.
      Du er meget velkommen til at skrive nogle artikler – husk at skrive om du vil have navn på, eller om det skal underskrives “Af ALERTA”. 🙂

      – Hvad forstår vi ved anarkister? Ved anarkister, mener vi alle der tilslutter sig en anarkistisk tankegang – frihed til individet, at der ikke er nogle der har ret til at bestemme over andre.
      Som vi har skrevet i “Om Alerta”, mener vi anarkistisk ved, at det hovedsagligt er venstreorienteret materiale, og nyhedsstof som er “i den typiske anarkist’s interesse”… Vi vil også bringe nyheder om alt der f.eks. er undertrykkende (f.eks. øget overvågning o.lign.) eller modsat hvis der selvfølgelig sker noget fedt. Vi vil også dække arrangementer o.lign så vidt muligt – både før og efter, men alt i alt håber vi bare at folk vil bakke op om projektet, ved at skrive en masse artikler, læserbreve, digte, anmeldelser eller whatever folk skulle have lyst til at smide i sådan et blad. bladet er ikke vores, bladet er ALLES, og derfor er alle indlæg meget velkomne, og hvis de har relevans for bladet, kommer de selvfølgelig med.
      Hvis du evt. har lyst til at skrive om, hvad anarkismen er for dig, kan du evt. skrive en artikel som lægger op til debat, og sætte noget i gang på den måde?

      Håber at høre fra dig, og alle andre for den sags skyld.

      På vegne af ALERTA,
      Mikkel
      Redaktør

  2. sortefane siger:

    jeg har lagt jeres info ud på om blok

    hilsen FSF Kbh

  3. Svenskeren siger:

    Hvordan er det I er rød-sorte? Tilslutter I jer den brede anarkosyndikalistiske tradition? Er I rådskommunister?

    Det ville være interessant hvis I gad uddybe hvordan I er anarkister – er I klassekamps-anarkister, f.eks.? Stirnerister?

    Jeg blir meget forvirred af at I kalder jeg rød-sorte samtidigt som det lader til at I prioriterer politisk forbrug og dyrevelfærd.

    • ALERTA er ikke det samme som Markant – jeg tror du blander nogle ting sammen dér… Markant er en ny rød-sort ungdomspolitisk organisation som vi har skrevet en artikel om, mens AlERTA er et anarkistisk nyhedsmagasin, både trykt og på nettet.
      ALERTA er et blad for alle anarkister, derfor kan vi ikke sætte en finger på præcis hvor vi står – det er individuelt – ALERTA samler alle kræfter.

      Med rød-sort mener Markant, at der både er plads til anarkister, anarkosyndikalister, syndikalister, socialister osv.

      -Men hvorfor kan man ikke være rød-sort, og samtidig politisk forbruger og dyreaktivistisk? -Dér forvirrer du mig..?

  4. Karmus siger:

    Der findes altså også anarkister som går ind for at man må bestemme over andre mennesker i det fællesskab som man er en del af. Det er en udbredt misforståelse at anarkisme kun handler om individualisme og en afvisning af alle former for autoritet. Autoriteter er en kendsgerning i alle samfund. Derfor må vi ‘nedbryde’ magten ved at fordele den ud til så mange som muligt i stedet for at afvise dens nytte, for den har et potentiale til at virke hvis den bliver brugt godt.

    Eksempelvis må man også i et fremtidigt anarkistisk samfund kunne udøve autoritet fx i anlæggelsen af nye jernbaner og veje, da disse nødvendigvis må tvinge det omgivende samfund til at ekspropriere de menneskers ejendomme (naturligvis med tilbud om erstatning eller fuld kompensation) som måtte stå i vejen for den nye forsynings- og transportlinje. Her nytter det ikke noget at et mindretal står i vejen for fællesskabets velvære.

    Rådskommunister er ikke diktaturtilhængere. Rådskommunismen er den eneste kommunisme som afviser magtcentralisering, som er et tydeligt kendetegn for magtinsitutioner såsom staten. Rådskommunismen, den tilstand der opstod efter Oktoberrevolutionen i 1917 og varede ved indtil bolsjevikpartiet tog magten fra arbejderne selv, er samtidig den kommunistiske retning som læner sig tættest op ad anarkismen.

    Jeg synes I skulle tage at læse op på eller repetere jeres ideologiforståelse før I smider ytringer i hovedet på folk om at rådskommunisme er det samme som centralistisk kommunisme, for det er det nemlig ikke.

    De -ismer som du nævner at der er plads til i Markant, er der skam også plads til i Libertære Socialister. Så det eneste sted jeg reelt kan se at I adskiller jer fra alle de andre der findes på venstrefløjen, er i jeres holdning til dyrevelfærd og politisk forbrug.

    • Jeg ser gerne at Markant-debatten foregår andetsteds. Dette er ALERTA Magazine.

      -Markant er ikke færdigudviklet, vent venligst til dette sker med at begynde at diskutere selve organisationen. Og når dette sker, så gør det venligst andetsteds.

      Håber på forståelse.

      Redaktionen

  5. Daniell siger:

    Jeg tror at grunden til at svenskeren spørger til jeres anarkistiske orientering er, at vi er en del anarkister, som indtil videre har lidt svært ved at se det anarkistiske i jeres projekt (og her tænker jeg både på Markant og Alerta, for jeg har svært ved at tro at disse ikke hænger sammen).

    Foreløbigt står det klart at I har meldt jer ud af SUF, fordi i er uenige med organisationen omkring synet på ‘politisk forbrug’. Jeg begriber ikke hvordan I kan opfatte SUFs udtalelse vedrørende ‘politisk forbrug’ som udtryk for en højredrejning!? Forestillingen om den ‘politiske forbruger’ bygger på den grundlæggende fejlslutning at forbruget er udtryk for en eller anden form for demokratisk afstemning og at ‘markedsmekanismerne’ fungere sådan som højrefløjen påstår – det er imidlertid IKKE tilfældet! SUF påpeger ganske klogt at ‘politisk forbrug’ er en narresut (ligesom det repræsentative demokrati forøvrigt), som foregiver at leverer en løsning på nogle problemer som er strukturelle og kun kan løses strukturelt. Udtalelsen fra SUF er god venstreorienteret politik som enhver fornuftig anarkist kan bakke op om, og det er IKKE udtryk for en højredrejning, tværtimod! Derimod synes jeg at jeres holdning til politisk forbrug er udtryk for en klar højredrejning (jeres holdning til ‘dyrerettigheder’ er bare noget vrøvl – men det er en længere diskussion).

    Jeg er bekymret som anarkist, fordi jeg nødigt vil have folk til at associere anarkismen med jeres borgerlige forestillinger om ‘politisk forbrug’ – den rød/sorte fane skulle nødigt blive opfattet som symbol på en højreafvigelse fra SUF.

    Jeg er også lidt i tvivl om hvorvidt I overhovedet ved hvad anarkisme er? Jeres svar på svenskerens spørgsmål om kommunisme er nemlig lidt underligt. I er godt klar over at alle anarkister er socialister, ik’? Og jeg går også ud fra at i ved at de fleste anarkister også er kommunister!? Kommunismen er den største tradition indenfor anarkismen!

    Som Karmus påpeger har rådskommunismen (som ikke er anarkistisk, men meget nært beslægtet) intet med diktatur at gøre! Karmus har derimod ikke ret i at rådskommunismen har noget med tilstanden i Rusland efter revolutionen i 1917 at gøre. Rådskommunismen var en politisk retning som voksede frem i Vesteuropa (primært Tyskland og Holland) i begyndelsen af 1920’erne.

    Et anarkistisk råd til Markant/Alerta: arbejd for jeres standpunkter omkring forbrug og dyrerettigheder indenfor SUF i stedet for at bidrage yderligere til fragmenteringen af venstrefløjen i Århus (det er slemt nok i forvejen!). Eller lad i det mindste være med at hævde at jeres højreafvigelse fra SUF er udtryk for anarkisme, for det er det ikke!

    • Okay, nu bliver vi altså nødt til at slå det HÅRDT FAST:
      ALERTA og Markant er IKKE det samme! Vi har SKREVET EN ARTIKEL om Markant – dette gør os ikke til Markant. Ligesom vi heller ikke er Socialdemokratiet, fordi vi har skrevet om Helle Thorning-Schmidt!

      Dette projekt var ikke ment som grundlag for en diskussionsklub, men blot et nyhedsmagasin som skulle bringe nyheder til venstrefløjen. -Hvis ikke det er godt nok, så lad være at læse vores blad?
      ALERTA er ikke af én holdning – ALERTA er blot en nyhedsleverandør, hvor svært er det at forstå?

      Daniell, du har skrevet en del inde på Anarchoforum, at din kommentar ikke blev slået op – her er forklaringen; wordpress troede din besked var spam, så den lå i spamkurven… Vi beklager!

      • Daniell siger:

        Jeg må indrømme at jeg har lidt svært ved at tage visse af de århusianske ‘anarkister’ alvorligt! Èn ting er at I er i gang med at fragmentere venstrefløjen til et punkt hvor det er til at dø af grin over – der er jo snart flere ‘anarkistiske’ grupper end der er anarkister! Men jeg har endnu mere svært ved at tage jeres fortælling om jer selv alvorligt! Skyder jeg helt forbi, hvis jeg gætter på at den (navn) som bliver (slettet pga. anonymitetsbeskyttelse) er den samme (navn) som har oprettet Alertas Facebook-gruppe og den samme (navn) som har oprettet JunkBird Productions, som “er påbegyndt et samarbejde med det århusianske anarkistiske nyhedsmagasin ALERTA.”???

        Derudover vil jeg gerne spørger jer om I synes at der mangler nyhedsmedier på venstrefløjen? Hvilken rolle udfylder I, som ikke allerede er udfyldt af andre?

        Redaktionen har redigeret i indlægget for at beskytte omtalte persons identitet.
        En sætning er fjernet og omtalte persons navn er udskiftet med “(navn)” og markeret med fed.

      • Svar til ovenstående:

        Kør du bare videre med dine konspirationsteorier, og lad os andre lave et stykke politisk arbejde. Kan du bidrage med andet end kritik og brok? Hvad har DU gjort for at “udfylde din rolle”?

        Vi synes der mangler nyhedsmedier i ÅRHUS, ja. Derfor oprettede vi ALERTA.
        Og som Karmus påpeger, er det meningen, at bladet også skal fungere som samlingspunkt for Århus’ venstreradikale scene.

        Hvis du har et problem med bladet, så, som jeg har sagt før, kan du bare lade være at læse det!

        På forhånd tak.

        Det begynder at gå op for mig, hvorfor WordPress håndterede din Comment som Spam…..

  6. Karmus siger:

    Jeg synes personligt at det er superfedt at Århus’ venstreradikale scene får et blad der kan samle folks nyhedsdeling i et i forvejen splittet miljø. Hvis bladet kunne fungere som samlingspunkt ville det være superfedt.

  7. Rasmus Underbjerg Pinnerup siger:

    Fedt med et anarkistisk/venstreorienteret nyhedsmagasin i Århus! Forhåbentlig kan I nå ud til nogle folk, der ellers ikke ville læse om anarkisme og politik og formå at politisere folk og engagere dem 🙂

    Hvordan får man fat i jeres trykte udgave? Kan I overtales til at sende nogle eksemplarer til bogcaféen på Dortheavej 61?

  8. Kære kammerater,
    tillykke med jeres anarkistiske medieprojekt.
    solidariske hilsener,
    folk fra autonom infoservice

  9. piwit siger:

    Dejligt at I gæve jyder har lavet ALERTA, som jeg glæder mig til at følge med i. Desværre har jeg først opdaget siden nu, fordi jeg fik den anbefalet.

    Der er hårdt brug for medier, der ser tingene fra en anden vinkel end de store højrestyrede aviser og tv-kanaler. Ellers er det mest gennem Modkraft, Arbejderen,Enhedslistens og SUF´s hjemmesider man kan læse, hvad der virkelig sker og de får jo ikke altid dækket alt, så måske når ALERTA det sidste?

    TILLYKKE til os alle sammen.

    • Tak for den dejlige, rosende kommentar. (: Vi håber da i hvertfald på at kunne dække “det sidste”, men dette kan vi selvfølgelig bedst, hvis alle støtter op om projektet, og sender os tips og artikler. (:
      -Så vi håber at endnu flere med tiden vil være med! (:

      Dejligt at høre at du fik siden anbefalet – det varmer! (:

      – Redaktionen

  10. K. Ryan siger:

    Kære Alerta, tillykke med jeres magasin! Al held og lykke med det herfra.

    Kære Lib.Soc.’ere (det ligner til forveksling et koordineret angreb fra jeres side), stik dog piben ind! I skulle nødig beskylde andre for at splitte. Hvad fa’en bilder I jer ind?!

    • Kære K. Ryan.

      Tusind tak for støtten! (:
      -det varmer!

      -Redaktionen

    • Rasmus Underbjerg Pinnerup siger:

      @Ryan: Det er vigtigt for mig at understrege, at de LS’ere, der har kommenteret her, udelukkende har udtalt sig for egen regning – og det gælder i øvrigt både ris og ros (som fx Tias’ og mit indlæg).

  11. Christian Mikkelsen siger:

    Hejsa!

    Jeg stødte på jeres side og har undersøgt forskellige nazistiske sider, hvor står anti-nazister/anarkister med hensyn til kongehuset?

    • Den anarkistiske holdning er imod Kongehuset, da dette er et mindretal i befolkningen som er genetisk forudbestemt til at indtage en socialt, økonomisk og juridisk særligt privilegeret stilling. Dette strider imod det anarkistiske lighedsbegreb, hvor alle har lige mulighed for indflydelse.

      Antinazister er et vidt begreb, og strækker sig til store dele af befolkning, så her er det ikke let at sætte et prædikat.
      Hvis du til gengæld mener den venstreradikale antinazi-scene, er tendensen en modstand – af amme grunde som ovenstående.

      ALERTA Magazine har tidligere bragt en artikel imod Kongehuset på Dronningens fødselsdag i 2010:
      https://alertamagazine.wordpress.com/2010/04/16/ja-ja-–-tillykke-til-dronningen-–-sa-privatiser-nu-lortet/

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s