Archive for the ‘Anarkisme’ Category

Af ALERTA
Tirsdag d. 1. november kl. 19.00 inviterer Libertære Socialister Østjylland til åbent debatmøde om direkte aktion anno 2011. 

“Hvordan kan den direkte aktion være relevant i dag og hvordan praktiserer vi den? Kom og deltag i en diskussion som vil tage udgangspunkt i erfaringer med direkte aktion gennem historien, samt i definitionsspørgsmålet om denne. Hvornår er der egentlig tale om direkte aktion?” lyder det på facebook-begivenheden til arrangementet der kommer til at foregå på adressen Mindegade 10, 8000 Århus C.

Til arrangementet vil der være et kort oplæg af Mikkel Danielsen fra Libertære Socialister Østjylland, efterfulgt af debat. Arrangementet er ganske gratis, så ingen undskyldning for at blive derhjemme!

Reklamer

Af ALERTA
Fem personer fra et besat hus i Bologna anholdt. 60 adresser ransaget i 16 byer i Italien i politiets jagt på militante anarkister, der mistænkes for at stå bag hærværk og udgivelse af et venstreradikalt tidsskrift.

Fem personer med tilknytning til det venstreorienterede socialcenter FuoriLuogo i byen Bologna blev under en landsdækkende politiaktion d. 6. april anholdt, mistænkt for at stå bag adskillige hærværksaktioner samt udgivelsen af magazinet Invece.

I alt blev 60 forskellige adresser ransaget i 16 byer over hele Italien i en sag hvor indtil videre 26 personer fra det venstreradikale miljø er sigtet for at have deltaget i militante aktioner eller produceret ulovlige tidsskrifter og materialer.

Læs artiklen: “Wave of raids and arrests against anarchist networks in Italy” hos LibCom.

Læs artiklen: “Update about the anti-anarchist raids and investigation” hos 325NoState.


Anarkistisk klassiker hitter

Posted: 14. april 2011 in Anarkisme

Af ALERTA
Interessen for bogen Anarkismens ABC afspejler et behov for et ideologisk holdepunkt for anti-autoritære aktivister i Danmark. Det mener folkene bag relanceringen af den anarkistiske klassiker, der nu udkommer i andet oplag, skriver Modkraft.dk.

Anarkisme for nybegyndere. Genudgivelsen af »Anarkismens ABC« afspejler en fornyet interesse for den anti-autoritære socialisme. Foto: LS-Østjyllands bogferniseringsplakat.

I 1920′ernes USA var anarkistbevægelsen under belejring og hundredevis af anarkister var blevet udvist, bl.a. til Sovjetunionen, hvor det hemmelige politi til gengæld ofte fik dem smidt i fængsel eller ligefrem henrettet.

Det var i dette klima, at den jødiske anarkistføderation i New York bad Alexander Berkman – en af samtidens mest aktive anarkister – om at skrive en introduktion til anarkismen, der skulle kunne læses af alle. Man håbede, at en letlæst fremstilling i et ligefremt sprogbrug kunne overbevise folk om at støtte anarkisterne eller i hvert fald bedre deres blakkede ry i befolkningens øjne.

Resultatet blev Anarkismens ABC, der udkom i 1929 (med originaltitelen Now and After: The ABC of Communist Anarchism) som en let-tilgængelig fremstilling af anarkismens grundlæggende tanker og som, netop på grund af sit ligefremme sprog og ukomplicerede forklaringer, hurtigt blev en klassiker, der er blevet trykt i mange forskellige udgaver siden hen.

Også af den grund kunne forlaget blot to måneder efter, at Anarkismens ABC omkring årsskiftet var blev relanceret med sin nye oversættelse ved receptioner arrangeret af Libertære Socialister (LS) i Jylland og aktivister fra Ungdomshusets bogcafé i København, melde alt udsolgt. Derfor er andet oplag af den moderne klassiker nu på gaden.

“Bogen har tilsyneladende ramt et behov blandt danske aktivister. Der er generelt en fornyet interesse for anarkisme, men der har manglet teori på dansk. Vi håber, at bogen kan give folk inspiration til dybere analyse, og et ideologisk holdepunkt i de daglige kampe,” fortæller Ronan McAoidh, der er aktiv i Ungdomshusets bogcafé og med i redaktionsgruppen bag den nye udgivelse til Modkraft.

Anarkismens ABC udkom første gang på dansk i 1973, men har været udsolgt i årevis. Den nye version er let redigeret sprogligt ligesom enkelte dele er udeladt.

“Vi var nogle aktivister i og omkring LS København og Ungdomshusets bogcafé, der for et års tid siden satte os for at genudgive Berkmans klassiker. Dette indebar ikke bare en indscanning og korrekturlæsning af den gamle oversættelse, men også en gennemgående revision af oversættelsens sprog, der i mellemtiden var kommet til at lyde noget støvet og gammeldags, stik imod værkets ånd,” skriver Libertære Socialister på deres hjemmeside.

»Den bedste introduktion nogensinde«

I en anmeldelse på Modkraft betegnes bogen som “dén bedste og klareste introduktionstekst til anarkisme, som nogensinde er udgivet”.

Ole Sandberg, der studerer anarkistisk filosofi, skriver blandt andet i sin anmeldelse, at “selvom denne klassiker har mere end 80 år på bagen, rummer den analyser og argumenter, der er lige så relevante for socialismen i det 21. århundrede, som de var da bogen blev skrevet. Samtidig rummer den en kritik og diskussion af mange venstreorienterede – også anarkistiske – strategier, opfattelser og ideologiske blindgyder, som i høj grad er lige så aktuel i dag”.

Læs artiklen: “Anarkistisk klassiker revet væk” hos Modkraft.dk.

Læs artiklen: “Anmeldelse: Et anarkistisk must” hos Kontradoxa.

Læs artiklen: “Anarkismens ABC – nu igen tilgængelig på dansk!” hos Libertære Socialister.

Se også links om Alexander Berkman på Tidslinjen 21. november 1870

Download »Anarkismens ABC« gratis på Ungdomshusets hjemmeside.

Alexander Berkman: Anarkismens ABC (1929), Hydrabøger 2010. Kan købes for 60 kroner i Ungdomshuset Bogcafe, Demos og på Revoshop.dk (40 kr.).

Af ALERTA
Siden 1880’erne har den sorte fane, og generelt farven sort, været associeret med anarkismen. Men i dag ser vi mange eksempler, hvor den ekstreme højrefløj misbruger den sorte fane, som egentlig er et anti-flag, og derfor ikke burde være i deres interesse? ALERTA bringer her en artikel om den sorte fanes historie, samt den højreradikale scenes misbrug af venstrefløjssymboler:

Den danske anarkistiske forening "Forening Sorte Fane"s logo.

Den sorte fanes farve er symbol på negationen af alle undertrykkende strukturer, og et sort flag er altid et anti-flag. Farvede flag bruges sædvanligvis som symbol på nationale stater. Den sorte fane skal ses som en relaterende kontrast til det hvide flag, som er et universelt symbol for overgivelse.

Den sorte fanes historie

Mange anarkister har opfattet det sorte flag som et udtryk for at stå i opposition til enhver nationalstat, og deraf hierarkiske institutioner.
Visse aspekter af den anarkistiske teori har sin oprindelse i socialismen, som er en bevægelse man kraftigt associerer med det røde flag. Som libertære socialister brugte man efter udsmidningen fra 1. Internationale i 1880’erne mere og mere det sorte flag for at vise forskellen fra marxisterne. Nogle anarkister på den tid, såsom Pjotr Kropotkin, foretrak at man fortsat brugte det røde flag.
Både det sorte og det røde flag dukkede oprindeligt op hos Bucacaneers, som var pirater af fransk oprindelse. De opererede ved de Vestindiske øer.

Det røde flag fremkom i brug af Jakobinerne i den franske revolution. I 1831 var det sorte flag et mærke for de protesterende Silkearbejderes opstand i Lyon. Flaget blev også brugt i 1840’erne under hungerkatastrofen, som symbol på den sultende bybefolknings revolter.

Det sorte flag blev først associeret med anarkisme, da det blev brugt som et udtryk for sorg over ofrene fra Pariser-kommunens nederlag i 1871. Den franske anarkistiske avis Le Drepeau Noir (Det Sorte Flag), der eksisterede indil 1882, er en af de første trykte referencer til brugen af sort som en anarkistisk farve. Senere brugte bakunisterne det sort-røde flag som symbol på den libertære socialisme, og IWW, det store amerikanske industriforbund, brugte også denne fane som symbol på syndikalismen.

Det sort-grønne flag fremkommer senere i 1990′erne, og er et billede på den grønne anarkisme og øko-anarkismen, hvis udgangsvinkel er kritikken af civilations- og naturbegrebet i de moderne samfund.
I det økologiske Green Left bruges farverne rødt-grønt samt som i de grønne partier farverne grøn og gul. Den grønne farve er udtryk for vegetation, liv og grokraft. Det gule et symbol på solen; hovedkilden til vedvarende energi. Solsikken og løvetanden er populære symboler for disse grønne og rød-grønne bevægelser.

I dag bliver den grønne fane også brugt sammen med den sorte af de venstreorienterede anarkistiske Antispeciesistisk Aktion, som kæmper for dyrerettigheder og veganisme.

Højrefløjens misbrug

I nyere tid er det blevet meget populært, forunderligt nok, for mange højreradikale grupper at bruge den sorte fane til deres propaganda, og i visse tilfælde logoer. I Danmark har White Pride-supportergruppen DNF (Danmark Nationale Front) brugt den sorte fane på hele to klistermærker. Det ene er det provokerende manipulerede AFA-logo, hvor de røde fane er udskiftet med Dannebrog, og hvor en lille sort fane gemmer sig bagved. Det andet og mere markante er dette: 

Danmarks Nationale Front vælger altså at proklamere sig med et anti-flag med sloganet “national modstand”…

I Tyskland, og generelt længere sydpå, findes der eksempler hvor AFA-logoet er kopieret direkte, og hvor teksten Antifascistisk Aktion er skiftet ud med eksempelvis “Autonome Nationalista” eller som her; Nationalsocialister.

Her er det altså ikke blot den sorte fane der snuppes, men også den socialistiske røde fane.

Dette har medført, at det i mange tilfælde er svært, i eksempelvis Tyskland, at se forskel på venstreorienterede autonome og nazistiske autonome.

Billedet nedenfor forestiller autonome nazister:

For at sætte det meget tydeligt op, er her et billede af de to meget forskellige grupper – med det samme logo:

Lige som det er blevet populært at bruge venstrefløjens logoer, billeder og flag, er det også blevet populært at bruge venstrefløjens paroler, hvilket også ses på ovenstående kapitalisme-kritiske banner. Mange nazister er f.eks. begyndt at fejre 1. maj – dette skete bl.a. i Helsingborg i Sverige sidste år, hvor nazi-vetaranen Morten Borup fra DNF holdt tale. Hetz mod muslimer var totalt fraværende i propagandamaterialet op til demonstrationen, og skytset var i stedet rettet mod ”det nyliberale system” og ”den globale kapitalisme”. Strategien var inspireret af Nationaldemokratische Partei Deutschland og Freie Kameradschaften i Tyskland, som med en vis succes har relanceret det højreekstremistiske projekt ved at overtage venstrefløjens mærkesager.

Foto: Svensk nazi-1.maj-demo. Længst til højre ses Morten Borup fra DNF (Danmarks Nationale Front), som også holdt tale til den svenske demo.

Nazi-veganere

I Tyskland og andre lande som Holland og Spanien er der også usædvanlige eksempler på nazistiske dyrerettighedsforkæmpere, som også bruger Antispeciesistisk Aktion-logoet, men blot tilføjer “nationale” el.lign.. Kendte paroler som “Human Liberation – Animal Liberation” bliver også brugt af disse – og mange af dem støtter endda også den (venstreorienterede) anarkistiske gruppe Animal Liberation Front (ALF).

Dette er yderst usædvanligt, da den generelle tone fra nazister, f.eks. i DK, omkring veganere og dyrerettighedsforkæmpere er, at de ” alle sammen er nogle røde svin”.

Højrefløjens brug af Antispe-logoet, har da også fået venstreorienterede antispe-grupper til at reagere, og klistermærker som nedenstående dukker op flere steder:

"Antispeciesisme er herredømmefrit! Intet rum for/Ingen plads til "autonome" nationalister!"

Verdens mærkeligste gruppe

Til sidst vil vi bringe et billede af den mærkeligste og mest forvirrede gruppe vi nogensinde er stødt på; hollandske Autonome Nationalsocialantifascistiske Aktion:

Den ekstreme højrefløj rimer ikke ligefrem på intelligens

Af Bjarne Speth Hansen for ALERTA (læserindlæg)
Den 23. juli 1892 brød en bevæbnet anarkist ind på direktøren for Carnegie Steel Companys kontor, han affyrede tre skud som ramte direktøren Henry Clay Frick og stak ham én gang med en skarpsleben fil. Anarkistens navn var Alexander Berkman, og han havde en helt bestemt idé om, hvad attentatet på Henry Frick skulle føre med sig.

Carnige Steel Company havde lige været inde i en omfattende og blodig arbejdskonflikt, og Berkman ønskede med sin handling at rive arbejderne med i et oprør imod det kapitalistiske system.

Men arbejderne gjorde ikke oprør. Og før det lykkedes Berkman at dræbe Frick, kom flere arbejdere Frick til undsætning, og tævede Berkman halvt til døde. Alexander fik en dom der var hårdere end normalt; 22 år for mordforsøg.

De ville bryde fagforenings indflydelse

Carnegie Steel Company var ejet af Andrew Carnegie som indsatte direktøren Henry Clay Frick. Frick var modstander af fagforeninger, og ønskede at knuse fagforeningen i Homestead. Ved forhandlingerne i 1892 med stålarbejdernes fagforening AA (Amalgamated Association of Iron and Steel Workers) kom Fricks plan, med godkendelse fra den ellers fagforeningsvenlige Carnigie, til udtryk.

Frick havde under forhandlingerne om en ny overenskomst omdannet fabrikken i Homestead til et fort med pigtrådshegn og skyttetårne, og den 29. juni lukkede han fagforeningen ude fra fabrikken og sendte bud efter erstatningsarbejdere og Pinkerton-agenter, som var en gruppe professionelle bøller og strejkebrydere.

Homestead-strejken

Arbejderne indkaldte den 30. juni 1892 til et massemøde, hvor både AA og Knights of Labour, mekanikerne og transportarbejdernes fagforening, besluttede at nedlægge alt arbejde på fabrikken.

Fagforeningerne oprettede en blokade omkring fabrikken i Homestead, og indførte strenge regler for ophold i byen: fremmede blev udspurgt om deres ærinde og straks ført ud af byen, hvis ikke deres svar var godt nok. Journalister fik udstedt specielle tilladelser for ophold i Homestead, men disse blev trukket tilbage hvis journalisten reporterede urigtige eller tendentiøse oplysninger.

Arbejderkamp bliver til arbejderkrig

Den 6. juli kl. 02.30 om morgenen lød fabrikkens fløjte, som indkaldte tusinder af strejkende arbejdere og deres familier til fabrikken. Grunden hertil var, at der natten før var gået strejkebrydere og Pinkerton-agenter om bord på en flåde af pramme (lavbundet skibsflåde til transport over meget lavt vand, red.) som var på vej op ad floden i retning mod fabrikken.

Arbejderne var derfor velforberedte, og en lille flåde af fagforeningsbemandede skibe sejlede ned ad floden for at komme Pinkerton-agenterne i møde. Da agenterne prøvede at gå i land under dække af mørket kl. 4.00 om morgenen, stod de strejkende arbejdere klar til at modtage dem. En stor gruppe af de strejkendes familier havde fulgt prammene mens de ankom til byen. Arbejderne brød ind på fabrikken, og nogle af de strejkende kastede sten efter agenterne.

De første skud

Hvem der affyrede de første skud ved fabrikken er uklart. Unavngivne vidner beretter, at det var Pinkerton-agenterne, mens navngivne vidner peger på de strejkende arbejdere.

En ting er sikkert; de næste ti minutter krævede fire dødsofre og over tyve sårede, jævnt fordelt på de to sider: Pinkerton-agenterne skød mod massen af strejkende, kvinder og børn, mens de strejkende skød mod prammene på floden.

Slæbebåden, der havde trukket de umotoriserede pramme, forlod fabrikken med de sårede Pinkerton-agenter. Agenterne var nu strandet midt i kampens hede, mens flere tusinde vrede arbejdere byggede barrikader af store ståldragere inde på bredden.

Over fem tusinde borgere fra Homestead samlede sig kl. 06.00 om morgenen ved fabrikken, og var vidne til, at de strejkende arbejdere kørte en 20-punds kanon frem og gjorde sig klar til at beskyde prammene.

I Pittsburgh var flere tusinde stålarbejdere fra andre fabrikker samlet, og besluttede sig for at komme deres kammerater i Homestead til undsætning. Flere hundrede bevæbnede arbejdere begav sig af sted til fods mod konflikten.

Konflikten kræver flere ofre

Ved 08-tiden prøvede Pinkerton-agenterne igen at gå fra borde. En arbejder affyrede et skud mod dem, som blev responderet, og dræbte fire af de strejkende. Mange af agenterne var nye rekrutter der aldrig havde været i kamp før, og nægtede derfor at deltage. De prøvede at gemme sig i den pram der var længst fra kampene, mens de mere rutinerede agenter både kæmpede med at få dem til at deltage, samtidig med at de måtte besvare skyderierne, der fortsatte resten af formiddagen.

Lidt i 11.00 vendte slæbebåden, der havde bragt de sårede agenter i sikkerhed, tilbage. Den forsøgte at komme frem til prammene og slæbe dem væk, men blev udsat for voldsom beskydning fra over 300 arbejdere, der var bevæbnet med rifler, og måtte derfor vende om.

Kort før middag blev endnu en Pinkerton-agent ramt af skud og dræbt.

De strejkende gjorde adskillige forsøg på at brænde og sænke prammene, men alle mislykkedes. 

Mislykkedes forsøg på forhandling

Fra morgenstunden havde fagforeningslederen William Weihe forsøgt at opnå kontakt til Henry Frick for at undgå flere blodsudgydelser. Frick nægtede at mødes, for jo mere kaotisk situationen blev, jo større chance var der for at statens milits blev sat ind til hans fordel.

Den lokale sherif forsøgte også at indkalde støtte udefra, men svaret fra guvernøren var at spørge sheriffen hvor mange vicesheriffer han selv havde.

Pinkerton agenterne overgiver sig

Ved 16-tiden forsøgte William Weihe at få de strejkende til at give Pinkerton-agenterne en chance for at overgive sig, men han blev mødt af vrede tilråb. En anden taler, én de strejkendes lokale ledere Hugh O’Donnell, fik dog en varmere modtagelse og krævede at agenterne, alle som én, skulle tiltales for mord, afvæbnes og smides ud af byen.

Kl. 17.00 overgav agenterne sig endeligt, efter mere end 12 timers hede kampe. Deres prøvelse var dog ikke ovre, for de strejkende arbejdere formede en spidsrod og tæskede flere af agenterne til bevidstløshed.

Dagen efter ankom statsmilitsen, og de 3000 soldater herfra fik hurtigt jagtet de strejkende arbejdere væk fra fabrikken.

Med fabrikken omringet af soldater begyndte Frick at hente strejkebrydende erstatningsarbejdere ind til fabrikken. Mange af disse arbejdere var sorte, som stod udenfor fagforeningerne, og dette skabte race-konflikter på fabrikken.

Alexander Berkman og Emma Goldman planlægger attentat

I New York City hørte flere medlemmer fra den anarkistiske bevægelse om arbejdernes kamp i Homestead. De opfattede kampene som en revolutionær situation, og øjnede chancen for at rive flere arbejdere ind i kampen mod kapitalisterne. Og det var her de besluttede at dræbe Henry Frick.

Hovedpersoner bag attentatet var Alexander Berkman og hans elsker, den berømte forfatter Emma Goldman. De prøvede først at lave en bombe, som der var tradition for at bruge ved politiske attentater i Rusland, hvor de begge kom fra, men deres prøvebombe ville dog ikke springe, og de besluttede sig derfor for at bruge en pistol. Den 23. juli udførte Alexander Berkman attentatet, som mislykkedes.

Attentatforsøget havde den modsatte effekt af hvad de to anarkister havde håbet: fagforeningens kamp blev miskrediteret, og strejken, der ellers før havde haf stor støtte i samfundet, faldt fra hinanden. 

Mens Berkman modtog en meget hård straf for sin rolle i attentatforsøget, slap Emma Goldman fri for straf, da det ikke kunne bevises, at hun havde noget med attentatet at gøre. Hun endte med et blive et ikon for fremtidens anarkister, og én af USA’s mest eftertragtede foredragsholdere.

Pinkertons og arbejderkonflikter

Pinkerton National Detective Agency blev oprettet i 1855 af Alan Pinkerton i samarbejde med ledelsen fra flere jernbaneselskaber, formålet var at holde øje med arbejderene og at yde sikkerhed til private firmaer. De blev i høj grad brugt til at infiltrere og nedbryde fagforeninger og til at fungere som bevæbnede strejkebrydere ved arbejderkonflikter.

Pinkerton-agenter eskorterer strejkebrydere ved en anden konflikt.

Ved Homestead-strejken hyrede Frick 300 bevæbnede Pinkerton-agenter til at bryde strejken d. 6. juli. De brugte tidens mest moderne rifler; Winchester-riflen, bedre kendt fra westernfilm.Selv om firmaet ikke længere beskæftiger sig med arbejderkonflikter, så kaldes strejkebrydere den dag i dag stadig Pinkertons i USA. 

Fagforeningerne

 

Stålarbejdernes fagforening Amalgamated Association of Iron and Steel Workers (AA) organiserede ca. 800 af fabrikkens 3500 arbejdere. Sammen med Knights of Labour, mekanikernes og transportarbejdernes fagforening, stod de på den anden side af arbejderkonflikten. På dagen var flere tusinder arbejdere og deres familier mødt frem. Arbejderne var bevæbnet med deres værktøj, dynamit og deres private skydevåben. De havde også en 20 punds kanon. 

Hvad var en anarkist i USA?

I den sidste halvdel af 1800-tallet ankom mange øst- og sydeuropæere til USA. De flygtede fra elendighed, sult og undertrykkelse, og fælles for dem alle var, at de kom til USA for at finde frihed og en lysere fremtid. Den anarkistiske bevægelse voksede ud af denne gruppe indvandrere, og især de russiske indvandrere havde en idé om at individuelle voldshandlinger kunne føre til forandring.

Denne artikel er skrevet af Bjarne Speth Hansen og indsendt på adressen alertaredaktion@gmail.com. Artiklen er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med redaktionens synspunkter, og vi fraskriver os et hvert ansvar for fejlkilder og fejlinformationer.

Ligger du også inde med en artikel, du vil have publiseret på ALERTA? Så send den til ovenstående mail. Redaktionen skal nok sørge for korrekturlæsning osv. Vi tillader os dog at ændre i teksten (ændre sætningsopbygning osv.), hvilket også er sket i ovenstående artikel.

 

 

Af ALERTA
For 5 år siden blev bunkeren i Hasle besat af århusianske bz’ere, og siden da har det været en stolt tradition at fejre bunkerens fødselsdag.

Plakat for Bunkerens Fødselsdag 2010.

Igen i år skal bunkerens fødselsdag selvfølgelig også fejres, og dette bliver gjort med et brag af en fest! Den 29. og 30. oktober 2010 bliver to dage propfyldt med alverdens aktiviteter.

“Bunkerens fødselsdag” som arrangeres af Anarchist Black Cross Århus (ABC-Århus), Foreningen Sorte Fane Århus, Food Not Bombs Århus, Good Night White Pride (GNWP), Konfront og ALERTA Magazine har en masse spas og løjer på programmet:

Ungdomshus på Rådhuspladsen

Bl.a. vil man fredag d. 29. kunne opleve hvordan Rådhuspladsen i Århus bliver forvandlet til et anarkistisk brugerstyret ungdomshus. Der vil være dj’s, folkekøkken, gøglershow, veganer-kagebod, live graffiti mv. Den røde snor bliver klippet, og der vil være indvielses drinks og tale. Så hvis du vil opleve hvordan dette foregår, skal du møde op mellem 13:00 og 17:00.

Senere samme dag, bliver dørene lukket op i Tougårdsladen, som ligger på adressen Edwin Rahrsvej 6B i Brabrand (Århus). Her vil der blive spillet koncerter med bands som H1N1, War of Destruction, Enola gay og Mulum.

Anti-sexistiske veganer-zombier…

Eller noget der hvert fald minder om – der vil i hvertfald om lørdagen blive holdt workshops om bl.a.  anti-sexisme, vegansk folkekøkken, perleplader og zombier. Hvad dette går ud på, må du finde ud af fra kl. 14:00 til 17:00 på Tousgårdsladen.
Derefter starter vi festen kl. 19:00 med zombie disco-tema, så få pallietkjolen og parykken på, og find din indre disco sjæl frem og gå amok til et brag af en fest.

Senere forsætter koncerterne med bands som Sommerfugle Bræk, Death Rock DK og dj’s. Der er også blevet varslet om en surprise-koncert denne aften.

Kalenderen er altså som følger:

Fredag d. 29/10

13:00 – 17:00 Ungdomshus på Rådhuspladsen

19:00 – ? Koncert (Tousgårdsladen):

Enola Gay (Kbh)

War of Destruction (Århus)

Malum (Sverige)

Erode (Kbh)

H1N1 (Horsens)

Lørdag d. 30/10

14:00 – 17:00 Workshops (Tousgårdsladen):

Anti-Sexisme

Vegansk Folkekøkken

Perleplader

Zombie

mm…

19:00 – 22:00 Koncert (Tousgårdsladen):

Zombiedisko-fest

Sommerfugle Bræk (Kbh)

+ Surprise

22:00 – ? Zombie Disco (Tousgårdsladen):

Roger Beattaker og Rip Claw

Death Rock DK

Adressen:

Tousgårdsladen
Edwin Rahrsvej 6B
8220 Brabrand

Priser

Pris for én dag : 50,-
Pris for begge dage: 80,-

Af ALERTA
Kilder: Autonominfoservice.net, Modkraft.dk
og Indymedia-Athen
Oprindelig overskrift: “Græsk politi slår til mod anarkistisk byguerilla-gruppe”, ændret grundet misvisning.

Fredag d. 9. april begyndte politiet en storstilet klapjagt mod anarkister i Athen. Mindst 6 aktivister er blevet anholdt og anklaget for ”terrorisme”.

 

Solidaritetsaktioner i Athen

 

Medierne er gået i gang med den helt store hetzkampagne mod de anklagede, som med navns nævnelse beskyldes for at være medlemmer af organisationen ”Revolutionary Struggle”. Som svar på dette er Athens Polytekniske Læreanstalt blevet besat af anarkister i solidaritet med de fængslede.

Seks aktivister anholdt og 12 efterlyst

Politiet i Athen har offentliggjort portrætfotos og navne på fem mænd og en kvinde, som er blevet anholdt og anklaget for ”terrorisme”. De seks aktivister blev mandag den 12. april anholdt og lagt i håndjern i en lejlighed i kvarteret Exarcheia i Athen, mens politiet ransagede lejligheden der tilhører en af de fængslede. Udenfor lejligheden samlede 100 anarkister sig foran bygningen og byggede barrikader, og det kom til konfrontationer med politiet, der brugte tåregas mod de protesterende.

Politiet hævder at have fundet en harddisk indeholdende gamle aktionserklæringer fra byguerillaorganisationen ”Revolutionary Struggle”, samt et udkast til en aktionserklæring for et angiveligt planlagt anslag.

– Under ransagningerne har vi fundet flere genstande, som nu skal undersøges, udtaler politiets talsmand Thanassis Kokkalakis til avisen Kathimerini.
De borgerlige medier spreder ivrigt rygter om, at ”Revolutionary Struggle” planlagde et større angreb på det nationale politihovedkvarter (GADA) og, at man i forbindelse med anholdelsen af de seks akvivister idag fandt den printer, på hvilken aktionserklæringer fra ”Revolutionary Struggle” er blevet printet. Disse påstande bliver dog ikke verificeret af politiet. De har imidlertid udtalt, at endnu 12 aktivister er efterlyst.

Revolutionary Struggle’s (Revolutionær Kamp, red.) mest opsigtvækkende aktion er et missilangreb på den amerikanske ambassade i Grækenlands hovedstad i 2007 samt nedskydningen af en politibetjent sidste år.

Gruppen er også blevet sat i forbindelse med adskillige bombeanslag mod retsbygninger, politistationer, banker og ministerier de seneste syv år. Af samme grund optræder Revolutionary Struggle på EU’s såkaldte terrorliste.

Lokale medier rapporterer, at politiet fik et gennembrud i sagen, da de efterforskede en anden sag om en venstrefløjsaktivist der døde i et sammenstød med politiet i starten af marts.

Solidaritetsaktioner i Athen

Mandag d. 12. april om eftermiddagen samledes en solidaritetsdemonstration foran et hus i kvarteret Petralona, hvor en aktivist fik sin bolig ransaget af anti-terror-enheder fra politiet. Demonstranterne råbte slogans mod dette politispektakel og blev angrebet af  politistyrker. De protesterende drog  herefter til Ekaterini pladsen, mens de råbte slagord som ” først når de bryder ind i dit hjem, vil du bryde ud af din hule”.

I bydelen Nea Ionia havde et par tv-hold taget opstilling foran en bygning, hvor nogle, i offentligheden, kendte aktivister fra anarkistmiljøet bor. De fik imidlertid ikke meget tid til at berette om det angivelige ”skjulested for terrorister”, da de hurtigt blev angrebet af demonstranter.

Det kom desuden til voldsomme konfrontationer ved den centrale retsbygning i Athen, da politiet bevæbnet med maskingeværer eskorterede de seks anholdte anarkister ud af retslokalet.
Protesterende, der var mødt op for at vise deres solidaritet med de anholdte, blev angrebet af politiet med tåregas. Dette fik nogle af aktivisterne til at svare igen med bank til flere af politifolkene. Ifølge Indymedia-Athen er en aktivist blevet såret og indlagt på hospitalet, mens mindst to andre aktivister blev anholdt under sammenstødene.