Archive for the ‘Asien’ Category

Af Modkraft.dk
Strejkebølge i Kina resulterer i højere lønninger – og åbning for mere uafhængig faglig organisering. Myndighederne i Quandong-provinsen tager i løbet af september stilling til en revidering af arbejdsmarkedslovgivning, der kan give arbejdere ret til at vælge egne repræsentanter.

Foto: Arbejdere på Honda blev i juni 2010 fysisk angrebet af den officielle kinesiske fagforening ACFTU, da de strejkede for højere løn og ret til uafhængig organisering.

 

En strejkebølge har i det sidste halve år rullet hen over Kina. I den internationale presse har ikke mindst arbejderprotesterne og ni arbejderes selvmord på Foxconn-fabrikkerne i Shenzen-provinsen i maj givet genlyd.

Men i juni og juli måned blev en række udenlandske selskaber i industriprovinsen Quandong også ramt af strejker med krav om højere lønninger og valgte tillidsrepræsentanter.

Strejkerne ramte ikke mindst en række japanske bilfabrikker, bl.a. Toyota, Hyundai og Honda.

Strejkebølgen lader efterhånden til at være ebbet lidt ud; sandsynligvis fordi det er lykkedes at få kravene om højere lønninger igennem, fortæller Eva Flyvholm, der er international sekretær for Enhedslistens folketingsgruppe og har skrevet speciale i kinesiske arbejdsforhold.

Lokalregering lover reformer

Desuden har lokalmyndighederne i Quandong den 21. juli givet tilsagn om at revidere arbejdsmarkedslovgivningen med mulighed, for at arbejdere fremover vil kunne vælge egne faglige talspersoner, et krav der ud over højere lønninger også har været gennemgående krav blandt de strejkende kinesiske arbejdere.

Eva Flyvholm siger, at den lovede revideringen af arbejdsmarkedslovgivning, der efter planen skal vedtages i løbet af september måned, måske kan betyde en markant åbning og demokratisering af strukturen på det kinesiske arbejdsmarked.

Fagforeningslevn fra statskommunismen

Kinesiske arbejdere er organiseret i fagforeningen ACFTU, All China Federation of Trade Union, hvor funktionærerne er udpeget af staten og kommunistpartiet.

– Fagforeningen er en overlevering fra dengang, hvor alle fabrikker var statsejede, og staten bestemte alt, der angik arbejdsforholdene. Den struktur er bibeholdt også efter de mange udenlandske fabrikkers indtog. Reelt er de udpegede tillidsmænd på fabrikkerne i højere grad nogle, der varetager personalefunktioner for virksomhederne, snarere end arbejdernes interesser, siger Eva Flyvholm.

– Det er den struktur, som myndighederne i Quandong i samråd med de centrale myndigheder nu lader til at være villige til at løsne lidt op. De har lovet at ændre reglerne for indgåelse af kollektive forhandlinger og mulighed for arbejderne til at vælge repræsentanter, der kan forhandle løn, siger hun.

Det har myndighederne og kommunistpartiet ellers tidligere afvist. I nyere kinesisk regulering opfordres arbejdere ganske vist til at organisere sig på arbejdspladsen. Men der er ikke tale om det, som normalt forstås ved frie fagforeninger, fordi der ikke er partsforhandlinger.

På nogle fabrikker etableres der grupper, som kaldes fagforeninger og er tilknyttet ACFTU. Andre steder meldes alle ansatte automatisk ind, fortæller Eva Flyvholm. Det sidste er ulovligt i forhold til internationale konventioner og menneskerettigheder.

– I realiteten er der ikke regulære fagforeninger, der kan varetage arbejdernes interesser, og der er udbredt mangel på kendskab til fagforeninger og organisering blandt de kinesiske arbejdere, siger hun.

Som eksempel på fagforeningernes dobbeltrolle, nævner hun, at ACFTU under en strejke på Hondas bilfabrikker i Quandong i juni og juli først modarbejdede arbejderne ved at indsætte bøller på fabrikkerne, men at de blev trukket tilbage, sandsynligvis for at undgå negativ omtale i den udenlandske presse.

– Det kan kun ses som et fremskridt, at myndighederne, i hvert fald i Guantong, åbner op for skridt mod kollektive aftaler og valgte talsmænd til lønforhandlinger, siger hun.

Usikker fremtidsudsigt

Vil det være en reel demokratisering, når kommunistpartiet stadig er det eneste tilladte parti?

– Det er svært at sige. Der er ikke tvivl om at myndighederne forsøger at lægge en dæmper på den sociale uro og strejkebevægelsen, men åbningen er også en reel indrømmelse. Den kinesiske stat kan efterhånden godt se fornuften i, at de internationale selskaber aftvinges mere i løn.

– Det er heller ikke til at vide, om de strejkende arbejdere i fremtiden vil forsøge at reformere ACFTU eller vende den ryggen. Da kinesiske arbejdere for et par år siden krævede forbedrede forhold på den danske elektronikfabrik Ole Wolff, organiserede de sig i en selvstændig struktur, men meldte sig samtidig ind i ACFTU, siger Eva Flyvholm.

– Kina er endelig også så stort, at det er svært at sige noget entydigt om udviklingen. Kina har eksempelvis en rigtig god lovgivning til regulering af arbejdsmarkedet. Problemet er, at den rigtig mange steder ikke overholdes.

Industrialisering stiller nye krav til arbejdskraft

De kinesiske myndigheders indrømmelser er dog ikke udelukkende et resultat af presset fra de strejkende arbejdere, understreger Eva Flyvholm.

Baggrunden skal også søges i den industrielle og strukturelle udvikling i Kina.

– Der er ikke længere den overflod af arbejdskraft på det kinesiske arbejdsmarked i det sydøstlige Kina, f.eks. i Guandong hvor der har været mange strejker, siger hun.

– Hertil kommer at industrielle udvikling og de færdigheder, der kræves af arbejdskraften, betyder, at produktionen ikke uden videre kan flyttes andre steder hen. Staten er derfor ikke længere så bange for at lægge pres på de internationale firmaer, siger hun.

Endelig har Kina også gjort op med den såkaldte »spydspidspolitik«, hvor man tidligere blot og bart tilskyndede til, at enkelte personer kunne hobe mere og mere rigdom op. Det betød voldsom social ulighed og utilfredshed.

– For ca. 4-5 år siden vedtog kommunistpartiet derfor en ny femårsplan der skulle skabe mere »balance«. Den har skulle dæmme op for det sociale oprør, der var ved at udvikle sig, ved at kanalisere flere penge til de fattige i landet – herunder også til arbejderne på fabrikkerne, siger hun.

Af ALERTA
Kilder: Dagbladet Arbejderen, Politiken, BBC og Reuters

Hæren omringer tusindvis af demonstranter i hovedstaden Bangkok. Sammenstødene bliver beskrevet som de mest voldelige i 18 år.

Soldat bevogter afspærring uden for rødskjortelejren i det centrale Bangkok.

Kugler og tåregas er i de sidste dage fløjet i luften i Thailands hovedstad Bangkok.

Hæren er blevet sat ind og er ved at omringe det område, hvor omkring 10.000 »rødskjorter« holder til.

Den to måneder lange  konflikt bliver skærpet med hærens fremmarch og et sammenbrud i forhandlingerne mellem de rødklædte demonstranter og landets regering.

Rødskjorterne, der udgøres af den fattigere del af befolkningen, protesterer mod regeringen, som de mener, er illegitim og korrupt. Regeringen kom til magten efter et omdiskuteret valg i 2008.

Selvom konflikten tilsyneladende centrerer sig omkring  få personer, deriblandt tidligere premierminister Thaksin, så mener iagttagere, at konflikten skyldes økonomisk og social ulighed i landet.

– De rigeste thaier tjener 14,7 gange mere end de fattigste. De nederste 60 procent af befolkningen får kun  25 procent af thaiernes samlede indkomst, siger Gwi-Yeop Son, repræsentant for FN’s udviklingsprogram UNDP, ifølge nyhedsbureauet IPS.

En anden årsag til rødskjorternes protester er, at  den nuværende præsident, Abhisit Vejjajiva, har indført en lov, som betyder, at et parti kan blive forbudt og opløst, hvis blot et af partiets repræsentanter bliver fundet skyldig i for eksempel valgfusk. Det medfører også, at alle partiets repræsentanter bliver udelukket for politik i fem år.

Loven har været brugt mod 135 politikere – alle fra partier der støtter rødskjorterne, skriver det norske dagblad Klassekampen.

35 dræbt og 1400 sårede

Natten til fredag førte voldsomme gadekampe til én dræbt demonstrant og elleve sårede. Heriblandt en ledende person hos de rødklædte demonstranter. Han blev skudt i hovedet af en snigskytte, mens han talte med journalister, skriver The Guardian.

Hans død er nu blevet bekræftet. Siden april er 35 mennesker blevet dræbt i konflikten og mere end 1400 er sårede.

Soldater fra landets hær har forsøgt at lukke af for forsyninger af mad og andre fornødenheder til rødskjorternes lejr.

Undtagelsestiltand i Bangkok og flere provinser

Situationen i byen er spændt. Vidner beskriver områderne uden for rødskjorternes lejr som nærmest affolkede. Regeringen har indført undtagelsestilstand i flere provinser og i selve Bangkok.

Turister advares nu mod at besøge den thailandske hovedstad. Luksushoteller og ambassader er lukket. Mandag og tirsdag er gjort til fridage, så skolerne blandt andet holdes lukket.

Rødskjorterne har tidligere opfordret til fredsforhandlinger med FN som mellemmand. Men de har nu opblødt kravet, så de alene ønsker en neutral part med ved drøftelser om, hvordan krisen kan løses, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Regeringen forlanger, at protesterne ophører førend der kan indledes forhandlinger.

»Rødskjorterne«?

De rødklædte demonstranter er en løs sammensætning af venstreorienterede aktivister og tilhængere af den landflygtige, tidligere premierminister Thaksin Shinawatra. De støttes af landbefolkningen af af byernes arbejdere.

De ønsker, at den siddende premierminister, Abhisit Vejjajiva opløser parlamentet og udskriver valg. Han bakkes især op af de mere velstående dele af det thailanske samfund.

‘Rødskjorterne’ mener, Abhisit kom ulovligt til magten i en parlamentarisk afstemning efter en pro-Thaksin regering blev tvunget til at træde af i 2008.

Thaksin blev afsat ved et militærkup i 2006.

Kilde: BBC og Reuters.