Archive for the ‘Direkte Aktion’ Category

Af ALERTA
Tirsdag d. 1. november kl. 19.00 inviterer Libertære Socialister Østjylland til åbent debatmøde om direkte aktion anno 2011. 

“Hvordan kan den direkte aktion være relevant i dag og hvordan praktiserer vi den? Kom og deltag i en diskussion som vil tage udgangspunkt i erfaringer med direkte aktion gennem historien, samt i definitionsspørgsmålet om denne. Hvornår er der egentlig tale om direkte aktion?” lyder det på facebook-begivenheden til arrangementet der kommer til at foregå på adressen Mindegade 10, 8000 Århus C.

Til arrangementet vil der være et kort oplæg af Mikkel Danielsen fra Libertære Socialister Østjylland, efterfulgt af debat. Arrangementet er ganske gratis, så ingen undskyldning for at blive derhjemme!

Reklamer

Af Libertære Socialister
Det svenske parti Sverigedemokraterne er ikke bare en svensk udgave af Dansk Folkeparti, men har klare rødder i nazistiske strømninger og repræsenterer et klart forsøg på at splitte den svenske arbejderklasse ved hjælp af fremmedhad og racisme. Alle, der ønsker et bedre samfund, må imødegå den slags reaktionære kræfter, og derfor deltager LS København d. 15. oktober i den fredelige blokade af Sverigedemokratisk Ungdoms march gennem Malmø.

Vores svenske søsterorganisation – Syndikalistiska Ungdomsförbundet – demonstrerer imod Sverigedemokraterna under parolen: “Krig mellem klasser – fred mellem folk!”

Et nyt initiativ ved navn København for Mangfoldighed arrangerer to infomøder i København og en fælles afgang fra København til Malmø d. 15. oktober, og vi opfordrer alle til at deltage. København for Mangfoldighed skriver: Lørdag den 15. oktober vil Sverigedemokratisk Ungdom marchere igennem det centrale Malmö. Moderpartiet Sverigedemokraterna blev sidste efterår valgt ind i den svenske Riksdag, og står for en racistisk og arbejderklasse-fjendsk politik. Partiet udspringer af den nynazistiske bevægelse i Sverige i starthalvfemserne, men har det seneste årti været igennem en udrensningsproces, hvor de mest åbenlyse nazi-sympatisører blev ekskluderet.

Et bredt netværk af antiracistiske grupper er gået sammen under navnet Skåne mot rasism. Netværket arrangerer en fredelig blokade af Sverigedemokraternas demonstration. Den blokade bakker vi op om. Derfor arrangerer initiativet København for Mangfoldighed fællesafgang fra København.

Vi afholder to infomøder inden afgangen. Vi opfordrer alle der har planer om at tage med på turen til at komme til et af infomøderne, for at høre om planerne og aktions-kodekset:

Onsdag d. 5. oktober klokken 19.00 i lokale 301 i Støberiet, Blågårds Plads Torsdag d. 13. oktober klokken 21.30 i Ungdomshuset, Dortheavej (efter Projekt Antifas foredrag).

Fællesafgangen er lørdag den 15. oktober klokken 12.00 fra Blågårds Plads. LS København opfordrer alle til at deltage på infomødet d. 5. oktober kl. 19 i Støberiet, hvor nogle svenske kammerater vil komme over og fortælle om Sverigedemokratisk Ungdom og blokaden d. 15.

Man kan med fordel komme noget før og få en hyggelig sludder over Støberiets lækre folkekøkken, der serveres hver onsdag fra kl. 17.30 – og der er noget både for kødspisere og vegetarer.
Man kan melde sig til såvel fællesafgangen som selve blokaden på Facebook. Herunder følger en dansk oversættelse af indkaldelsen fra Skåne mot rasism:

Sverigedemokraterna – NEJ TACK!

Sverigedemokraterne er ikke som alle andre. De er et parti med rødder i nazibevægelsen og som stadig har mange forbindelser til den i dag. Der er et parti, som deler livssyn med Anders Breivik og som alene adskiller sig ved de metoder, de anvender. De er et parti, som registrerer anderledestænkende, som kræver militærpoliti til at beskyde demonstranter og som forsøger at forbyde politiske symboler, som ikke passer dem.

Det er derfor, vi skal stoppe dem. Den 15. oktober vil Sverigedemokraternes Ungdomsforbund (SDU) holde en demonstration mellem Gustav Adolfs Torg og Trianglen i Malmø. De har valgt så kort en rute, fordi de er bange for Malmøboerne; derfor vil SDU hurtigt kunne komme væk fra byen, når de er færdige. Der er allerede opstået et problem, idet at Robert Vahlgren – manden, som har søgt polititilladelse til demonstrationen på vegne af SDU – er blevet smidt ud, fordi han har marcheret i nazidemonstrationer samtidig med, at han har været medlem af SDU og sågar som distriktssekretær for SDU i Sydsverige. I SDU blev dette dog først et problem, da det blev offentligt kendt.

Vi vil blokere deres march-rute. Inspireret af de medborgergrupper i bl.a. Tyskland, som har haft modet til at stoppe racistiske konferenser og nazidemonstrationer gennem store mobiliseringer med alt fra kirken, politikere og udenomparlamentariske grupper, organiserer Skåne mot rasism en åben blokade.

Vores vigtigste mål er at stoppe deres demonstration. Dernæst vil vi skubbe dem ud af bymidten og forhindre dem i at gå mod Triangeln hen over gågaden, hvor de vil gå og vise sig frem i Malmø centrum med deres faner. Vi vil stille os i vejen og være fleksible og bevægelige. To blokadepunkter oprettes fra kl. 14.30.

Blokaderne vil blive inddelt i flere blokke, som bryder ud fra disse punkter og som på sin vis kan bevæge sig fleksibelt rundt i byen. Blokkene vil have følgende farver: hvid, lille og rosa. Hvid blok står på Gustav Adolfs Torg mod Stortorget, og lilla og rosa blok står ovenfor broen ved Södra Förstadsgatan. Der vil være farvemarkeringer og faner til stede, som man kan følge. Det mest sandsynlige er, at SDU vil forsøge at passere via Davidshallsgatan eller Södra Förstadsgatan hen mod Triangeln. Hvis de eventuelt skulle bevæge sig opad, skal man tage til Triangeln og samles der igen. Vores arrangement afsluttes, når SDU har afsluttet deres.

Vores aktionskodeks på vores blokader er, at vi ikke skal skade andre personer fysisk, men at vi arbejder konfrontativt ikke-voldeligt. Det betyder, at vi ikke forsøger at skade personer, men vi stiller os i vejen og blokerer fysisk.

Vi opfordrer alle privatpersoner, foreninger og grupper, som vil deltage, til at sprede dette opråb og dukke op på blokadepunkterne d. 15. oktober. Det skal blive klart for enhver, at Sverigedemokraternes “største demonstration nogensinde” bliver blokeret af malmøboere, som er trætte af racisme, trætte af Sverigedemokraterne og rede til at handle sammen, fordi de vil have et helt andet samfund end det, som SD ønsker.

Mere information følger. Skåne mod racisme er et netværk af individer, som arbejder mod rasisme i og uden for Malmø.

Af Libertære Socialister
Libertære Socialisters udsendte på Puerta del Sol fortæller om den hverdag som foregår på pladsen, og som aldrig når TV og avisernes forsider.

I de to sidste rapporter, har jeg set på det mere radikale aspekt af den spanske revolution, som den nu populært kaldes, men det, at den er blevet populær har også skabt et problem. Problemet skal findes i, at det for en gruppe ikke handler om politik, men at det blot er en stor fest for dem; en batellón (1). Det har fået mange til at sætte skilte op hvor de skriver No batellón (“ikke en gadefest“), og flere steder kan man se opfordringer til ikke at ryge hash (2) inde i lejrene. Det bliver ikke nemmere af, at gadesælgere går rundt blandt demonstranterne og sælger øl til én euro.

Problemet er selvfølgelig størst i weekenden (her medregnes torsdag), hvor alle unge pij@s (3) søger ud i gaderne for at indlede de fester, som siden fortsætter på barer og danseklubber. Deres tilstedeværelse ser godt ud på billeder, da de fylder godt, men når det kommer til stykket er deres tilstedeværelse mere destruktiv en gavnlig. De deltager ikke i arbejdet eller møderne på pladsen. De fylder, larmer og sviner pladsen til, så vi andre skal rydde op efter dem. Denne højst usolidariske adfærd hjælper kun medierne og politikerne i deres miskreditering af protesterne, der omtales som ”intet andet end gadefester”. Det er normalt avisen La Razon (4) der fører an i de verbale angreb imod radikale initiativer, og alt andet der falder udenfor deres forskruede og snævre verdenssyn.

Hvad sker der under de blå presenninger?

I dag er det hverdag, og der er kun nogle få der holdt gadefest på bekostning af demonstrationen, hvilket giver mig mulighed for endelig at komme rundt og tage nogle billeder af hvad der sker under de blå presenninger. Lejrene er blevet forbedret, og mange af dem ligner næsten stuer med tæpper, sofaer og smadrede fjernsyn, der er prydet med ordene ¡Consume! (“forbrug!“), malet hen over plastikken. Jeg stødte også på en form for genbrugsstation i én af lejrene. Der blev der genbrugt demonstrationsskilte; de lå i en kæmpe bunke, så hvis man behøvede et skilt, kunne man blot tage forbi dem.

Hele området syder af kreativitet: Med skulpturer lavet af genbrugsmaterialer og med gadekunst, hvor man med vand, sæbe og knofedt vasker fliserne rene for at skabe mønstrer. Alt i alt er der faktisk utrolig lidt graffiti at se inde på pladsen – det hører mere til i udkanten – her pynter graffitien dette  turisthelvedes ellers så kedelige butiksvinduer.

Som sagt tidligere er de demokratiske møder en stor del af kraften bag protesterne. Alle har adgang til mikrofonen, hvis de har noget at sige. Møderne tiltrækker altid store folkemængder, selv på en hverdagsaften kl. 23 er der hundredvis forsamlet til et møde ved et af de to springvand der er på Puerta del Sol. En af dagens talerne, er en musiker fra Argentina der fortæller lidt om de Argentinske forhold, og om hvordan deres kampe og erfaringer har inspireret folk i hele verden. Når folk er enige med det der siges, løftes hænderne i vejret og rystes (helt ligesom en LS [Libertære Socialister, red.] kongres).

Efter at have lyttet lidt til argentineren går jeg videre på pladsen. De fleste lejre har gratis vand til demonstranterne og de nysgerrige der kigger forbi – så længe man altså genbruger sit plastikkrus! Lidt længere inde mod centrum af pladsen, er der gratis folkekøkken – som for mig nu har fået en helt ny betydning – hvor man kan få vegansk og vegetarisk mad, og da det er Spanien, kan man selvfølgelig også få sig en Bocadillo de jamon (5). Der serveres mad fire gange i døgnet; morgenmad klokken 8, en lille snack klokken 12, det store måltid klokken 14 og til sidst er der en let aftensmad klokken 23.

Det hele kører rundt igennem donationer, og rundt omkring hænger der skilte som fortæller hvad der er behov for, og hvad der ikke er behov for på pladsen – de er næsten altid ved at drukne i brød. Længere inde på pladsen er der en førstehjælpsplejer, som kan klare småskader. De har også altid solcreme klar til folket, eller aftersun, hvis skaden skulle være sket. Det er utroligt hvor velorganiseret det hele er, især når man tænker på, at det startede ret så spontant uden meget andet end et par telte, nogle presenninger og en masse gåpåmod.

Uden for lejrene har journalister opstillet små platforme, hvorfra de kan følge alt der sker på pladsen. Det virker dog til, at de efterhånden er ved at kede sig ihjel, da der ikke rigtig er noget action at filme – blot en masse mennesker der har travlt med at organisere sig selv og deres lejre, og det er åbenbart ikke godt TV.

For lige at opsummere dagen; valget har ikke taget kampgejsten fra demonstranterne, tværtimod forsætter de med fornyet energi. Langt mere står på spil nu hvor PP (Partido Popular – “Folkepartiet”, konservativt parti, red.) har vundet valget. Det er derfor med optimisme, at jeg tager hjem til mig selv igen, velvidende at protesterne vil forsætte så længe det er nødvendigt.

ORDFORKLARINGER:
1. Batellón var et spansk arbejderfænomen, hvor arbejderne efter en lang arbejdsdag søgte ud i gaderne for at drikke billig øl med deres kammerater, da caféerne var/er forbeholdt de rigere spaniere. Det har efterfølgende udviklet sig til et ungdomsfænomen, hvor unge i weekenden opsøger pladser i byen og holder gadefest.
2. Cannabis er utroligt populært i Madrid, så godt som alle ryger til fester eller når lejligheden byder sig.
3. Forkælede unge, samt slang for ’pik’.
4. Direkte oversat ’Fornuften’ (sjovt nok en af de ting de ikke er!). En højrefløjs avis, der ikke reporterede om protesterne når det var højst nødvendigt. De havde også en kampagne før den store generalstrejke den 29. september, hvor de brugte CCOO og UGTs slogan ¡Yo Voy! (“Jeg kommer!“) med en enkelt ændring ¡Yo No Voy! (“Jeg kommer ikke!“).
5. Lille flækket brød med skinke.


Af Libertære Socialister
Den 22. maj – femte dag på barrikaderne og valgdag i Spanien. Libertære Socialisters udsendte rapporterer fra Puerta del Sol i Madrid:

Når jeg ser rundt på pladsen, kan jeg se en fornyet energi efter gårsdagens sejr, hvor politiet undlod at storme forsamlingen, da den kl. 24 officielt blev ulovlig og det stod klart, at kampen ville fortsætte. Minuttet op til midnat blev pladsen helt tavs, ingen sagde noget, og alle kiggede stift og med en vis usikkerhed på uret. Da klokken så endelig slog tolv, blev stilheden og usikkerheden vendt til folkefest og fornyet kampgejst.

[youtube:”https://www.youtube.com/watch?v=OpKPbUUClbE&feature=player_embedded”%5D

En kammerat fra CNT sagde til mig, at repræsentanter fra forsamlingen havde været til møde med den lokale regering. Dette møde med lokalregeringen kommer der næppe noget konkret ud af, men det har haft den positive virkning, at forsamlingen virker mere legitim i manges øjne. I de spanske medier fremstilles protesterne dog stadig ret negativt; her er der ingen forskel på spanske og danske medier i dækningen af protester og lignede radikale initiativer. I mange medier afskriver man de protesterende som ‘anti-sistemas‘ (en betegnelse, som bruges på samme måde som ‘autonome‘ bliver brugt i danske medier), forvirrede unge mennesker, der ikke ved hvad de vil – men intet kunne være længere fra sandheden! Da det er valgdag i dag, er der ingen, der står stille; enten er man til møde eller hjælper til med driften af pladsen. Det hele bliver organiseret fra bunden og op, hvor hver lejr har ansvaret for at holde deres område rent, og så hjælpes alle om fællesområderne. Det er føderalistisk, decentralistisk og demokratisk. Det er som at se anarkisme i praksis i lille skala – at se anarkismens principper blive brugt blandt ’normale’ mennesker er næsten for godt til at være sandt.

En sammensat forsamling

Når jeg går rundt blandt lejrene – eller rettere: presser mig igennem folkemængden – kan jeg se, at nogle af lejrene har deres egen agenda: det kan være antikapitalistiske feminister eller hippier, der med blomster kræver fred i verden, eller de reformistiske elementer (som mener, at en reform af valgloven vil ændre alt), hvis stemme er blevet svækket dag for dag, mens de mere radikale har fundet et større publikum.
Hvis man bevæger sig længere væk, kan man også finde Jesus-freaks, der påstår, at Guds ord er frelse, og at alt, vi skal gøre, er at stole på Gud og hans uendelige kærlighed. I Spanien har religion stadig et jerngreb om den ældre generation, mens ungdommen virker til at havde forkastet deres forældres religion, som er blevet påtvunget dem i skolen (ligesom man i Danmark har har ‘kristendomskundskab‘, har de ‘katolicisme‘ som skolefag).

En anden stemme i forsamlingen er den, som opfordrer til ¡Abstención! (“Boykot!“) til valget. Denne opfordring udsprang af de mere radikale elementer i forsamlingen, men har siden fået tilslutningen fra flere og flere. Overalt ser man abstención-propaganda og plakater med opfordringen ¡No votes! (“Stem ikke!“), og det er hovedsagligt den anarkistiske ungdomsorganisation, Federación Ibérica de Juventudes Anarquistas, der står for denne propaganda. I går hjalp jeg selv til med anti-stats propaganda ved at pryde områdets butiksvinduer med parolen ¡Revolución social! (“Social revolution!“). Når man går rundt på pladsen, forstår man pludselig, hvorfor propaganda er nødvendig, hvis anarkismen skal slå rod. Mens mange af de mere radikale elementer frygter, at valgdagen vil tage momentum fra protesterne, idet alle vil være optaget af valgresultatet, tror jeg imidlertid ikke, at hverken en valgsejr til PSOE (det socialdemokratiske parti) eller PP (det konservative parti) vil have den store betydning. Flertallet af de protesterende ønsker hverken en PSOE- eller en PP-regering, og protesterne har potentiale til at blive meget stærkere og større endnu.

Oprøret slår rod

Da jeg gik hjem fra Puerta del Sol i går aftes, kunne jeg se, at alle de nærliggende pladser var oversvømmet med mennesker. Der blev holdt møder, og folk holdt taler for deres naboer, venner og andre interesserede. Andre var i gang med at holde banner- & skilteworkshops, hvor folk forberedte sig på de kommende dages protester. Da jeg kom til Tirso de Molina – hjemsted for CNT’s lokaler i Madrid – var naboerne samlet udenfor for at diskutere forsamlingen på Puerta del Sol og hvad de kunne gøre i deres lokale område for at hjælpe til med den spanske revolution. Det arabiske forår er kommet til Spanien, og lad os håbe at det spreder sig til resten af Europa!

[youtube:”https://www.youtube.com/watch?v=WZ9HZbD1XNI&feature=player_embedded”%5D

Af Libertære Socialister
Libertære Socialisters udsendte i Madrid rapporterer fra den besatte Puerta del Sol, hvor tusindvis af mennesker siden i søndags har protesteret imod den spanske regerings asociale krisepolitik og manglen på reelt demokrati. I de kommende dage vil vi følge situationen tæt og bringe øjenvidneberetninger fra begivenhederne i Spanien.

Nu har arbejderklassen i Spanien fået nok!

Arbejderklassen har i flere omgange været på barrikaderne for at stoppe den socialdemokratiske regerings reforma laboral (arbejdsreform) og reforma de las pensiones (pensionsreformen), først med en storstilet generalstrejke og siden med utallige demonstrationer og mindre protester. Disse bestræbelser har imidlertid været forgæves indtil nu. Men nu har arbejderklassens ungdom, som er hårdt plaget af arbejdsløshed fået nok af både regeringen og af de reformistiske fagforeninger, som ikke tager de arbejdsløses problemer alvorligt – fx er næsten halvdelen af unge under 25 arbejdsløse, og der er over fem millioner arbejdsløse i Spanien i alt. Under parolen ¡Toma la calle! (“Tag gaden!”) gik tusindvis af unge på gaden den 15. maj, og to dage senere indtog og besatte de unge – tydeligt inspirerede af de arabiske oprør – Madrids centrale plads, Puerta del Sol (og tilsvarende lejre er sprunget op i mere end 50 andre byer i Spanien, jf. BBC).
Hvis regeringens reformer og øvrige asociale tiltag får lov til at blive implementeret, vil det være en af arbejderklassens største nederlag i nyere tid. Derfor er vreden også vendt mod dem, der har taget beslutningerne, og dem, der har presset på for at få dem indført – den politiske elite og den herskende klasse. Det er gået op for mange, at parlamentarismen aldrig kan opfylde arbejderklassens håb og drømme: Det kan vi kun selv, og derfor lyder kampråbet: ¡No nos representan! (“De repræsenterer os ikke!”). Der er en udbredt forståelse af, at kampen må finde sted i gaderne, hvor vi kan repræsentere os selv, uden om politikere og de store reformistiske fagforeninger, som ikke varetager arbejderklassens interesser og slet ikke de arbejdsløses.

Bevægelsen bliver stærkere og mere radikal

Efter tre dage på pladsen står vi stærkere end nogensinde før, med større støtte og en konstant tilstedeværelse i gadebilledet og i medierne. De protesterende udgør dog på ingen måde en homogen gruppe. Der er anarkister, syndikalister, marxister og “demokrater” (på spansk kaldes reformister for “demokrater”) – såvel unge som gamle. Det er dog anarkistiske taktikker og idéer, der har den største gennemslagskraft, særligt idéer om direkte aktion og direkte demokrati. Bevægelsens formulerede mål er ikke direkte anarkistiske, men de repræsenterer et skridt i den rigtige retning, og der er mulighed for mere radikale udviklinger.

Bevægelsen på det seneste fået en stadig mere anti-parlamentarisk karakter, eftersom flere og flere indser, at den herskende klasse aldrig frivilligt vil opgive sin magt, men at det er nødvendigt at tage sagen i egen hånd og selv gennemføre de krav, der er blevet stillet – altså gennem direkte aktion! Denne anti-parlamentariske røst vokser dag for dag og bliver tydeligere og dermed sværere at overdøve med regeringspropaganda. Selv politiet holder afstand fra pladsen, da de ved, at de ikke er velkomne og at de højst sandsynligt ville ende med at blive omringet af vrede mennesker, der har fået nok af politiets og statens repression.

Som situationen er i øjeblikket, ser det ikke ud til, at magthaverne vil bøje sig for befolkningens krav, men det betyder blot, at kampen fortsætter, for ingen vil stille sig tilfredse, sålænge det stadig er arbejderklassen, der skal betale for den herskende klasses krise.

Fra og med i morgen (d. 20. maj) bliver det p.g.a. det forestående valg ulovligt at opholde sig på pladsen, og derfor er det meget spændende at se, hvordan situationen udvikler sig over det kommende døgn.

¡Viva la revolución Española!

De 15 krav, som Movimiento 15-M opstillede den 15. maj 2011:

  1. Et ægte demokrati.
  2. Kontrol med de store økonomiske organer.
  3. En økonomisk politik, der fordeler rigdommene.
  4. En økonomisk politik, der tilgodeser alles velfærd.
  5. En værdig pension og arbejdsrettigheder.
  6. Kontrol med og reduktion af folks gæld.
  7. Lige ret til bolig (dvs. at alle skal have et sted at bo).
  8. Lige ret til rent vand, ren luft og et sundt, naturligt miljø.
  9. Lige ret til uddannelse.
  10. Lige ret til sundhed.
  11. Lige ret til pleje.
  12. Lige ret til viden og kultur.
  13. Bevægelsesfrihed og universelt borgerskab.
  14. Lige ret til en universel basisindkomst.
  15. Lige ret til et godt liv.


Af ALERTA
Lørdag d. 26. marts vil tyske nazister fra NPD og De Frie Kammeratskabsgrupper igen forsøge at marchere i den nordtyske by Lübeck. Sidste år lykkedes det for første gang at stoppe den nazistiske march. Igen i år mobiliseres der busser fra Århus og København.


Ved marchen sidste år, var det lykkedes moddemonstranterne at blokere den officielle rute, som nazisterne skulle have gået, og ved hjælp af denne civil ulydighedsaktion, blev moddemonstrationen en succes.

I år er succésen i Dresden allerede gentaget – nu er turen så kommet til Lübeck.

Bustur fra Århus og København

Der vil i år både være arrangeret busser fra Århus og København.Det er Antifascistisk Aktion (AFA) der står for den københavnske bus. Prisen bliver 150,- kroner, og der bliver afgang (meget) tidligt lørdag morgen. Der var i dag informationsmøde om turen (inkl. tilmelding) i Ungdomshuset på Dortheavej 61.

I Århus, er det ligesom ved Dresden-turen, Jyske Antifasciser Århus, der arrangerer busturen. Turen koster 50 kr, og vil have afgang fra Århus tidlig morgen lørdag d. 26. marts, og hjemkomst igen sent lørdag aften. Der vil være mulighed for at blive samlet op ved motorvejen ned gennem jylland, skriv venligst og du ønsker dette i din tilmeldingsmail til JAF.

Indtagelse af alkohol og andre rusmidler i forbindelse med busturen accepteres ikke.

Tilmelding foregår ved at sende en mail til jaf@riseup.net med navn, telefonnummer og by. Folk der ikke har deltaget i JAFs busture eller andre aktiviteter før, må gerne skrive lidt nærmere om sig selv. Hvis man tilmelder andre personer end sig selv, skal disse informationer også sendes.

Støttefest for busturen i Århus

Socialistisk UngdomsFront (SUF) arrangerer støttefest for de antifascistiske busser til Lübeck. Dette vil finde sted lørdag d. 19. marts 2011 kl. 21.30 til tidlig morgen, i SUFs lokaler på Mindegade 10, 8000 Århus C.

“Vi fyrer op for den fedeste drink bar, og billige øl, samt dans til den lyse morgen til lyden af svedige beats i forårskulden!” skriver SUF på deres Facebookbegivenhed.

Til festen vil Overrated, Skunkcunt og Enchodar holde dig dansende hele natten til lyden af punk, ska, motown beats, soul, rhytm’n’blues, house, drum’n’bass, hiphop og meget andet.

Der vil være øl til 10 kr og kølige drinks til 20 kr fra professionelle (og muligvis topløse) queer bartendere.

“Be there, be party, be happy, and bring your friends!” slutter de af.

Besøg JAFs blog og tilmeld dig.

Besøg Facebookbegivenheden: “Party Against Fascism! / støttefest for Lübeck busser”

Af ALERTA
ALERTA var i weekenden med Jyske Antifascister Århus i Dresden for at demonstrere imod og blokere Europas største nazimarch lørdag d. 19. februar. Marchen fungerer som en “sørgemarch”, som skal markere årsdagen for de allieredes ødelæggende bombardementer af Dresden d. 13. og 14. februar 1945. Op imod 25.000 antifascister, forskellige partier, fagforeninger, kirker og antiracistiske grupper var mødt op, og med blokader, demonstrationer og aktioner fik disse politiet til at vælge at sende nazisterne hjem igen, efter at de havde ventet i timevis på tilladelse til at marchere.

Stort stilladsbanner i Dresden centrum: "Vores Dresden: Ingen plads til nazister!".

Efter kun få timers søvn på den lange bustur, sprang jeg ud af bussen sammen med de andre. Vores bus havde valgt, ligesom de mange andre, at forsøge at komme så langt ind i Dresden som muligt, og smide folk af, som så til fods skulle begive sig hen imod blokaderne. Jeg fik hurtigt min back-packer taske på, og med den sorte AFA-fane blafrende bag mig, løb jeg med flokken ned imod centrum. Med ét fossede der betjente frem fra alle sider, og vi blev langsomt presset tilbage. Til vores held, stødte vi ind i omkring 600 andre antifascister, som også var kommet med busser, og sammen med dem forsøgte vi at presse os ned mod centrum.

“Wir sind friedlich, was sind ihr?!”

Betjentene kom tættere på os, og en meget aggressiv betjent begyndte uprovokeret at skubbe og slå til et par demonstranter. Kort efter begyndte flere betjente at skyde med peberspray og trække kniplerne. Kampråbet “Wir sind friedlich, was sind ihr?!”  (“Vi er fredelige, hvad er I?!”, red.) strømmede ud fra menneskemængden, og til sidst stoppede betjentene da også, og lod os gå længere op ad vejen. Her blev vi dog, ca. 500 meter længere henne, stoppet igen, og spærret helt af. For at true, kørte politiet flere gange vandkanoner helt frem, og pegede ud over menneskemængden, der med panik i øjnene trak så langt væk som muligt. Vandkanonerne blev dog her aldrig taget i brug, det var vores del fri for. Til gengæld blev den brugt få andre steder i byen, hvor der var lavet brændende barrikader og blev kastet sten mod politiet. Her blev omkring 50 mennesker også anholdt.

De forreste i gruppen, forsøgte flere gange at komme forbi politiet, men blev mødt med voldsomme knippel- og knytnæveslag i ansigtet samt peberspray. Op til 15 personer blev slæbt blødende fra ansigtet ud til siden, hvor de blev behandlet af samaritter og ambulancefolk.

Da vi havde stået urokkeligt i noget tid, og det kun var lykkedes omkring 25 personer at slippe forbi politiet, begyndte vi at lægge planer for det videre forløb. Vi blev enige om at dele os op i tre dele, og presse og forvirre politiet, og på den måde trække tilbage, og via en sidevej komme ned i centrum.
Det lykkedes os at komme ned ad sidegaden, men længere nede blev vi mødt af talstærke politistyrker, og her blev vi i mange timer, og fandt sammen med omkring 3.000 andre. Der blev serveret vegansk folkekøkken flere gange, og folk gik afslappet rundt – nogle dansede – og andre gik ind i et stort bageri og drak kaffe og spiste. Der var generelt god stemning.

800 nazister fanget på banegården

Da vi havde stået noget tid, fik vi at vide, at de 800 nazister der var kommet med tog, var blev forhindret udgang fra banegården, og kom ikke længere end få meter udenfor. Her var nogle af nazisterne begyndt at skubbe til og råbe af politiet, hvilket resulterede i den helt store omgang knippelsuppe krydret med peberspray serveret af politiet.

Kl. 15.30, efter timers stilstand ved hovedbanegården, mandsopdækket af politiet, proklamerede nazilederen, at man i stedet for Dresden ville forsøge sig at tage til byen Leipzig, godt 100 kilometer derfra, og forsøge at marchere her.

De frustrede nazister tog af sted, efter at have stået på banegården siden kl. 11.00, og da de 300-500 nazister – deriblandt mange fra strukturer omkring Autonome Nationalisten – ankom med toget til Leipzig, ventede der allerede aktivister fra den lokale antifa, samt større politistyrker, som forhindrede nazisterne i at bevæge sig væk fra perronen. Ved 20-tiden opgav de og måtte begive sig hjemad med stor skuffelse.

Fire antifascister stukket ned

Tilbage ved vores samling, blev det proklameret, at vi skulle bevæge os et andet sted hen, da der herfra skulle komme omkring 600 nazister imod os. Samtidig var det blevet bekræftet, at fire antifascister var blevet stukket ned af nazister, da de havde angrebet nazisternes bus. Der var sket et større sammenstød, som altså var endt ud i dette. Heldigvis skete der, så vidt redaktionen er bekendt, ingen dødsfald.

Vi bevægede os derfor hurtigt op, for at gøre klar til blokade, og forberedte os på et eventuelt sammenstød. Vi nåede dog aldrig helt hen til nazisterne, da vi, inde i et tæt-bebygget villakvarter, blev stoppet af politiet. En større gruppe på flere tusinde antifascister, havde lige ved siden af blokeret nazisterne, der her havde stået stille siden start, tilbageholdt af politi og demonstranter.

Et ældre ægtepar filede en kurv ned til os, indeholdende friskbagt marmorkage og Werthers Orginal-bolsjer, for at vise deres støtte. Og til et jublende publikum, vinkede de ud til os alle.

“Det kan godt være, at der ikke var kage og bolsjer nok til mere end 10 af os, men vi blev alle ‘mætte’ alligevel,” som en kvindelig deltager fra Århus beskrev det.

Da vi havde stået her en lille time, blev det via Die Linkes (tysk venstreorienteret parti, red.) lydvogn fastslået, at blokaden af nazimarchen nu var lykkedes, og de resterende 1.300 nazister blev, uden overhovedet at have fået lov at marchere, sendt hjem i deres busser, til stor jubel blandt de i alt omkring 25.000 antifascister i byen.

Succes – endda større end sidste år!

Deltagerantallet fra nazisternes side er blevet væsentligt reduceret, og profetien om endnu en fiasko holdt stik. Sidste år var deltagerantallet hele 6.000 nazister, hvor de i år kun fik skrabet knap 2.000 sammen. Det er altså en deltagerreducering på lige knap 67 %.

Antifascisternes deltagerantal, derimod, er steget fra 20.000 til ca. 25.000 fra sidste år til i år. Så lad os da håbe, at udviklingen bliver ved sådan!

Se tyske video-reportager fra protesterne på Youtube:

Hold øje! Senere bringer ALERTA en foto-reportage fra turen.