Archive for the ‘Dyrevelfærd’ Category

Af ALERTA
Med et budskab om mangfoldighed, har en gruppe mennesker fra internetforummet
Vegetarkontakt.dk taget initiativ til at gå sammen, for at fejre “International Vegetardag” i Århus fredag d. 1. oktober 2010 fra kl. 15:00-18:00.

Plakat for arrangementet. (Grafik: Junkbird Productions)

“Vi ønsker at vise århusianerne, at der sker rigtig meget inden for vegetarismen i Danmark lige nu, og “Smilets By” halter bestemt ikke bagefter,” skriver gruppen på deres Facebook-begivenhed.

Begivenheden fejres på Store Torv, hvor der vil være en masse søde og glade vegetarer og veganere.

På dagen vil man kunne møde folk fra Dyrenes Alliance samt repræsentanter for Dansk Vegetarforening som vil komme og dele foldere og pjecer ud.
Den velkendte folkekøkkengruppe Food Not Bombs serverer et gratis vegansk måltid. -Dog er man meget velkommen til at lægge en lille donation som tak for mad, beretter gruppen.
Der vil til arrangementet også være lækre smagsprøver på bl.a. Sojakakaomælk og Sojayoughurt.

Der vil selvfølgelig også være rig mulighed for at få en snak med arrangørerne om, hvorfor man bliver vegetar eller veganer, samt mulig for at få råd og vejledning til, hvordan man kommer godt i gang med en grønnere livsstil.

Til arrangementet vil der også være en koncert med bandet Lydmor.
Hør lidt af hendes musik her.

Gruppen opfordrer alle til at tage deres nabo, kollega, mor, bedstefar, søster, onkel, eller gode ven/veninde i hånden, og komme ned på Store Torv fredag d. 1. oktober fra kl. 15:00-18:00 og være med til at fejre vegetarismens dag i Århus.

I København holdes et lignende arrangement på Kultorvet fra kl. 13:00-18:00.

Se Facebook-begivenhed for arrangementet her.

Reklamer

Af ALERTA
ALERTA Magazine har på vores mail (alertaredaktion@gmail.com) modtaget en pressemeddelse fra en gruppe som kalder sig “Antispeciesistisk Aktion Aarhus”. Vi har her valgt at bringe pressemeddelsen:

Foto: Antispeciesistisk Aktion Aarhus' logo. // Antispe Aarhus

Vi har i Århus startet en ny bevægelse kaldet Antispeciecistisk Aktion. Vi er et kollektiv af militante antispeciesister og dyrerettighedsaktivister, som konfronterer dyremishandling, lidelse og udnyttelse af ikke-menneskelige væsener gennem brug af direkte aktion.

“Speciesisme er tildelingen af forskellige værdier eller rettigheder til individer alt efter hvilken art de tilhører, for ved derfor også at legitimere udnyttelsen af dyr til “tøj”, “mad” og “underholdning”. Vi ser speciesisme som en form for chauvinisme, udøvet af mennesker, svarende til racisme eller sexisme.”

Alle kan tilslutte sig ASA/Antispe, og handle I vores navn, under forudsætningen at man følger vores grundlinjer;

Vi tror på “Ingen Kompromisser”-filosofien, veganisme og vi støtter aktivt Animal Liberation Front (ALF) og politisk fængslede dyrerettighedsforkæmpere.

Vi er imod kapitalismen og staten, da vi mener, at den universelle udnyttelse af dyr ikke vil være mulig, ved en afskaffelse af disse enheder.

Vi støtter ikke vold.

Hvis vi vælger at acceptere synet på dyr som værende vore ressourcer, er resten lige så forudsigeligt som det er beklageligt. Hvorfor bekymre sig om deres ensomhed, deres smerte eller død? Eftersom dyr eksisterer for vores skyld, for at vi skal have fornøjelse af dem, spiller det ingen rolle om de lider.”

Dyrenes rettigheder

Bag vore vaner med at spise dyr, jage dem for vor fornøjelses skyld, og anvende dem som redskaber i forskning, ligger antagelsen, at dyrs interesser enten overhovedet ikke tæller, eller blot tæller meget lidt, når disse kommer i konflikt med menneskelige interesser.

Denne antagelse er dog på ingen måde holdbar set i lyset af en upartisk etisk granskning. Der findes intet etisk forsvar for at undlade at udstrække de grundlæggende moralske idéer om lighed og rettigheder til dyrene. Moralske idéer er dét de fleste mennesker, i det mindste i teorien, betragter som gældende for alle menneskelige væsner. Umiddelbart kan dette virke som at gå for langt. Det er klart at dyr ikke skal have lige ret til at stemme, eller ret til ytringsfrihed. Men den slags lighed som vi som dyrerettighedsaktivister vil udstrække til dyrene, er af en speciel art, og den grundlæggende rettighed som dyr bør have, er retten til lige hensyn – til lige interesser.

Dette lyder som en vanskelig idé, men den er faktisk ganske enkel; den indebærer at hvis et dyr kan føle smerte, er denne smerte lige så vigtig for dyret, som når et menneske føler smerte. Smerte er smerte, uanset hvilken art som lider.

Her er et eksempel for at illustrere betydningen; antag at du slår en hest med håndfladen. Hesten kan måske føle lidt, men pga. dens tykke hud føler den antageligt ikke smerte.

Antag nu at du giver et nøgent spædbarn et lignende slag. Barnet ville føle mere smerte, og derfor er det mere forkert at slå barnet, end at slå hesten.

Men der må findes et slag, muligvis med en pisk, som ville volde hesten lige så meget smerte som håndfladen voldte barnet. I dette tilfælde, siger princippet om lige hensyn til interesser at det ville være ligeså forkert at slå hesten, som at slå barnet. Det faktum at barnet er et menneske og at hesten ikke er det, påvirker ikke det fejlagtige i at forårsage smerten.

Mange mennesker foretager en kraftig adskillelse mellem mennesker og andre dyr. De siger at alle menneskelige skabninger er uendeligt meget mere værd end alle andre dyr af andre arter. Men de angiver intet skel som retfærdiggør denne overbevisning. Et øjebliks eftertanke viser at der ikke findes nogen moralsk relevante karakteristika som alle mennesker besidder, men som ingen ikke-menneskelige dyr har. Evnen til at lide og nyde livet deler vi med mange andre dyr. Og forsøger vi at finde en form for højere kapacitet, som vor formåen til at tænke rationelt, vor selvbevidsthed, eller vort sprog, så opdager vi at der eksisterer mennesker, som eksempelcis spædbørn og svært mentalhandikappede, som ikke lever op til disse høje krav.

Hvis det ville være absurd at give dyr stemmeret, er det ikke mindre absurd at udstrække denne rettighed til spædbørn eller til svært mentalhandikappede. Alligevel giver vi dem lige hensyn til deres interesser. Vi tester ikke kosmetik i deres øjne – hvilket vi heller ikke bør gøre – men vi gør sådanne ting mod ikke-menneskelige dyr. Det til trods for, at de viser større færdigheder i at anvende værktøj, kommunikere med hinanden, eller udføre andre handlinger som udnytter de fornuftskapaciteter, vi gerne vil tro skiller mennesker fra dyr.

Når vi har indset dette, kan vi med klare øjne se på idéen om at alle mennesker på en eller anden måde er uendeligt meget mere værd end noget dyr. Vi kan tage denne idé for hvad den er; en fordom. Sådanne fordomme er ikke usædvanlige; racister har tilsvarende fordomme til fordel for deres egen race, og sexister har samme type fordomme til fordel for deres eget køn. Begrebet “speciesisme” (på dansk “artschauvinisme”) er blevet anvendt, som en betegnelse for de fordomme mange mennesker har til fordel for deres egen art. Speciesisme er en logisk parallel til racisme og sexisme. Speciesister, racister og sexister siger alle; grænsen for min egen gruppe er også grænsen for mit hensyn. Det spiller ingen rolle hvordan du er. Hvis du tilhører min gruppe, er du overlegen i forhold til alle de som ikke tilhører den. Speciesisten favoriserer en større gruppe end racisten, og har altså en større omsorgscirkel. Men alle disse fordomme er lige fejlagtige. De anvender alle et vilkårligt og irrelevant faktum, værende race-, køns- eller artstilhørsforhold, som var dette moralsk afgørende. Hvis vi forkaster racisme og sexisme må vi, for ikke at være inkonsekvente eller foretage vilkårlige distinktioner, også forkaste speciesismen.

Antispeciecistisk Aktion Aarhus

Besøg Antispeciesistisk Aktion Aarhus på deres hjemmeside (AntispeAarhus.tk)

Prøv lykken som McDonald’s bagmand i det nye spil publiceret på dansk af Modkraft.


Foto: Intro-side fra McDonald’s-spillet – (Klik på billedet for at komme til spillet)

Fra soyamarker til markedsføring. Du har nu muligheden for at styre McDonald’s gennem alle led i produktionen. Tjek det ud og se om du kan holde gang i forretningen.

Spillet er lavet af de italienske La Molleindustria.

Gå til spillet her!

Se også PETA’s side McCruelty.com og prøv deres spil Super Chick Sisters hvor du skal redde vegetaren Pamela Andersson fra sin bortførelse.

McCruelty – I’m hatin’ it