Archive for the ‘Holocaust’ Category

Kilde: Dr.dk


Østeuropæiske ofre for Nazitysklands forbrydelser opfordrer det tyske jernbaneselskab Deutsche Bahn til give kompensation for dets forgængers rolle under Den Anden Verdenskrig.

Deutsche Reichsbahn transporterede titusinder af Nazitysklands ofre til koncentrationslejrene.

– Den historiske afløser for Deutsche Reichsbahn bør endelig påtage sig sine moralske og finansielle forpligtelser, hedder i en erklæring, der mandag blev underskrevet i den polske hovedstad af snesevis af organisationer, der samler naziofre fra Hviderusland, Polen, Rusland og Ukraine.

Tjente milliarder
– Vi er dødstransporternes overlevende. Deutsche Reichsbahn blev betalt for hver kilometer af vores rejse mod deportation, fængsel og tilintetgørelse. Det profiterede på masseforbrydelser, hedder det i erklæringen.

Ifølge den tyske organisation Mindetoget tjente Deutsche Reichsbahn mindst 445 millioner euro (3,3 milliarder kroner) ved at transportere naziofre til koncentrationslejrene.

Reklamer