Archive for the ‘Israel/Palæstina’ Category

Af ALERTA
Fredag den 4. juni indkalder Palæstina-initiativet i Århus til manifestation mod Israels apartheidstyre og blokaden mod Gaza, der nu også har kostet civile fredsaktivister livet.

Foto: Palæstinensere under angreb fra Israelske styrker.

Initiativet opfordrer alle til at møde op og bruge en time af deres dag, til at vise sin foragt for den israelske stats racistiske og inhumane politik.

– Lad os sammen råbe verdenssamfundet op og kræve retfærdighed for det palæstinensiske folk, skriver gruppen på deres facebook-side.

Manifestationen finder sted på Lilletorv i Århus på fredag fra kl. 17.00-18.00.

Se facebook-eventsiden for arrangementet her.

Kilde: Ritzau

Det israelske militær gennemførte natten til fredag flere angreb ind i Gaza-striben, der kontrolleres af Hamas.

Foto: Boykot Israel aktion i Danmark.

Det israelske militær gennemførte natten til fredag flere angreb på den Hamas-kontrollerede Gaza-stribe.

Men ingen blev dræbt eller såret, oplyses det.

Israelske embedsmænd siger, at angrebene var gengæld for raketangreb foretaget af militante palæstinensere.

Israelsk militær foretog tre angreb. Et mod et beboelsesområde i den nordlige del af den palæstinensiske enklave, to mod den sydlige del af Gaza-striben.

Torsdag aften ramte en raket affyret fra den nordlige del af Gaza-striben Ashkelon-regionen syd for Jerusalem.

Men ingen blev ramt, oplyser en israelsk talsmand til det franske nyhedsbureau AFP.

Den palæstinensiske oprørsgruppe Ansar al Sunna har påtaget sig skylden for angrebet mod Ashkelon.

//

Af Dagbladet Arbejderen

2,5 millioner palæstinensere rammes af ny israelsk »lov«. Loven omfatter dog ikke de 500.000 israelske bosættere, som lever illegalt på Vestbredden.

Foto: Boykot Israel aktion i Danmark.

Israel har opfundet et nyt sæt love, som gør etnisk udrensning af palæstinenserne i de besatte områder lovligt. Ingen sydamerikansk bananrepublik kunne have gjort det bedre.
2,5 millioner palæstinensere på den besatte Vestbred er med et pennestrøg dømt potentielle »infiltratorer«, altså forbrydere og fjender af den jødiske stat. De må nu jages døgnet rundt.
De nye love, eller ændringer af en gammel militær forordning, som der i virkeligheden er tale om, blev underskrevet for et halvt år siden og trådte i kraft her midt i april. Det sker omkring Israels fejring af årsdagen for den jødiske stats oprettelse for 62 år siden. Dengang med fordrivelsen af tre kvart million palæstinensere til en fremtid som flygtninge og statsløse til følge.
Med militærets nye juridiske våben i kampen mod palæstinenserne, kan Israel sætte den etniske udrensning op i gear. Vejen er banet for nye massefordrivelser.

I FAREZONEN
Hovedmålet for den optrappede israelske udvisningskampagne er i første omgang de omkring 25.000 palæstinensere fra Gaza-striben, som Israel hævder lever illegalt på Vestbredden, mange af dem har boet der i årtier.
Dernæst er det tusindvis af jordanske kvinder gift med palæstinensiske mænd fra Vestbredden, plus palæstinensere og deres børn, som har mistet deres opholdsret som følge af israelske handlinger under besættelse siden 1967.
Endelig er det tusinder af udlændinge, familiesammenførte og andre, som af forskellige årsager befinder sig på Vestbredden men uden israelsk udstedt opholdstilladelse. Det gælder også de tusinder af ikke-palæstinensiske udlændinge, som er på Vestbredden som lærere, administratorer eller i andre professionelle øjemed eller som sympatisører fra den internationale solidaritets bevægelse. Alle med det problem, at de ikke har israelernes tilladelse til at opholde sig på Vestbredden, at de ikke har et israelsk signeret id-kort, der siger, at de har fast adresse på Vestbredden.
»Forkert« adresse på id-kortet straffes med deportation inden for 72 timer og/eller op til syv års fængsel og krav om, at de udviste selv skal betale deportationen med det, der svarer til cirka 12.000 danske kroner per person.

JERUSALEM
Et andet vigtigt mål er de cirka 250.000 palæstinensere, som lever i Østjerusalem. De har israelsk udstedt id-kort og status et sted mellem palæstinensiske borgere i Israel og palæstinensiske borgere på Vestbredden.
Skulle palæstinensere med Jerusalem id-kort befinde sig på Vestbredden, hvor mange har talrige familiemedlemmer og måske handelsmæssige forbindelser, så risikerer de også at blive behandlet som infiltratorer efter de nye forordninger.
Det kan betyde, at de i sidste ende mister deres ret til at bo i Jerusalem som følge af længere tilbageholdelse, som kan forhindre dem i at forny deres opholdstilladelse i Jerusalem, skriver Yousef Munayyer, direktør for Palestine Center i en analyse af forordningernes konsekvenser for palæstinenserne på sitet MIFTAH.ORG 14. april 2010.
Så vidt disse mål. Men de militære forordninger er så generelt formuleret og tvetydige i ordlyden, at de rækker langt videre og i princippet har alle palæstinenserne på Vestbredden som målgruppe.
Alt efter den skiftende politiske situation og den enkelte militære leders dagshumør og tilbøjelighed kan Israel med pludselige nye argumenter eller supplerende love og dekreter i forlængelse af de her omtalte nye love efter forgodtbefindende sende nye skarer af palæstinensere på flugt.

BAGGRUNDEN
Det juridiske grundlag for Israels nye aktionsmuligheder over for palæstinenserne er en militær forordning udstedt efter 1967-krigen.
Den blev udformet med henblik på at hindre ulovlig indrejse, infiltration af palæstinensere og arabere til den nu besatte Vestbred fra fjendtlige lande. Altså personer, som opholder sig ulovligt på Vestbredden i fjendtlig hensigt.
I den oprindelige forordning slås det fast, at en person, som er til stede på Vestbredden uden at have dokumentation på at bo der, skal kunne bevise, at han ikke infiltrerer området.
Den nye version ændrer formuleringen betydeligt og fastslår simpelthen, at enhver person, som opholder sig på Vestbredden uden skriftlig tilladelse, »antages at være en infiltrator«, altså en forbryder, skriver Yousef Munayyer i en gennemgang af den nye »lov« på MIFTAH.ORG.
De nye forordninger giver således i praksis israelsk militær frie hænder til at behandle enhver, der opholder sig på Vestbredden, som »infiltrator« og dermed forbryder, som der straks kan skrides ind over for med drakoniske midler.
En stor del af palæstinenserne på Vestbredden har levet fredeligt der både før og under den israelske besættelse og har aldrig været afkrævet dokumentation for, at de ikke er »fjendtlige infiltratorer«. Efter de nye militære forordninger skal de nu som befolkning besat af en fremmed magt i princippet have skriftlig tilladelse fra besættelsesmagten til at leve på deres egen jord.
Med de nye militære forordninger har Israel gjort disse palæstinensere til kriminelle på palæstinensisk territorium.

BERLANTY AZZAM
De første eksempler på de nye militære love i funktion er allerede gennemført med udvisninger fra Vestbredden til Gaza-striben straks ved forordningernes vedtagelse i oktober 2009. Militæret kunne knap vente, til blækket var tørt på det nye lovdokument, før de slog til i en halv snes »prøvesager«.
Kort efter lovenes vedtagelse blev en ung kvindelig palæstinensisk studerende ved det katolsk sponsorerede universitet i Betlehem arresteret af israelsk militær og på stedet udvist til Gaza.
Der var hun kommet fra fire år tidligere for at studere økonomi og administration ved det palæstinensiske universitet. 21-årige Berlanty Azzam manglede kun to måneder i at have fuldført sit studium med en bachelor og risikerer nu aldrig at få papir på sin uddannelse.
Hun blev arresteret en sen aften ved et tjekpoint på Vestbredden på vej tilbage fra en jobsamtale i Ramallah. Inden for de næste seks timer kørte militæret hende til Gaza, lagt i håndjern og med bind for øjnene, og satte hende af ved Eretz-overgangen til Gaza-striben med besked om ikke at vende tilbage.
Deportationen skete med den begrundelse, at hun opholdt sig »illegalt« på Vestbredden. Den unge kvinde blev ikke udvist, fordi hun var en sikkerhedsrisiko for den jødiske stat, erkendte israelerne ved en efterfølgende høring ved Israels højesteret. Berlanty Azzam havde  blot den forkerte adresse på id-kortet, nemlig Gaza. Hun var »illegalt« tilstede på Vestbredden, hed det.
En talsmand for det israelske forsvarsministerium begrundede over for London-avisen The Independent 30. oktober 2009 udvisningen af den unge palæstinenser på denne måde:
– Vi taler om en gaza-beboer, som søgte om tilladelse til at studere i området Judea og Samaria og fik et negativt svar. I 2005 fik hun tilladelse til at besøge Jerusalem i fire dage, og hun blev der efterfølgende (på Vestbredden) uden nogen tilladelse. Hele hendes periode som student var baseret på snyd og var imod loven.

JURIDISK FIKSFAKSERI
Der eksisterede imidlertid ikke nogen lov med forbud mod at opholde sig på Vestbredden, da Berlanty Azzam rejste ind på Vestbredden i 2005. Det erkendte de israelske repræsentanter blankt ved den efterfølgende sag ved Israels højesteret i december 2009.
Alligevel dømte retten hende »illegalt til stede« på Vestbredden på trods af hendes mange dokumenterede forsøg på at regulere sin status på Vestbredden med masser af ansøgninger om adresseændring. Hun fik afslag på dem alle.
– Siden 2005 har jeg undladt at besøge min familie i Gaza af frygt for, at jeg ikke ville få lov til at vende tilbage til mine studier på Vestbredden, sagde Berlanty Azzam til medierne efter deportationen.
Palæstinensere, som søgte om tilladelse til at rejse til Vestbredden, fik – efter grundige militære sikkerhedstjek – indrejsetilladelse til Israel i nogle få dage forstået på den måde, at der var tale om transittilladelse gennem Israel.
Når den israelske militærtalsmand siger, at Berlanty Azzam havde fået tilladelse til kun at besøge Jerusalem i fire dage, så er det på sin vis rigtigt. Men det er også rigtigt, at hun straks rejste videre fra Jerusalem til universitetsbyen Betlehem på Vestbredden, og således ikke overskred tidsfristen for tilladt ophold i Israel. Vestbredden ligger ikke i Israel, selvom israelerne gør, hvad de kan for at tilsløre den kendsgerning.
I retten sagde de israelske repræsentanter, at hun burde have søgt flere opholdstilladelser i forlængelse af tilladelsen til at rejse til Jerusalem. I samme åndedrag erkendte de, at der ikke fandtes andre slags tilladelser at ansøge om på det tidspunkt.
Det er den slags juridiske fiksfakserier, palæstinenserne nu er oppe imod, hvis de forsøger at få en deportationssag prøvet ved en israelsk domstol. Muligheden for appel findes ganske vist i de nye militære forordninger, men har, som alle israelske love rettet mod den palæstinensiske befolkning i de besatte område, et strejf af kafkask karakter.
Ifølge de nye forordninger kan en udvist palæstinenser få sagen prøvet ved en særlig komite inden for otte dage fra udvisningsordren. Men den mulighed skal ses i forhold til en anden bestemmelse i forordningen, nemlig at udvisninger typisk vil blive gennemført i løbet af tre dage. Udvisningen vil altså som regel være gennemført, inden udvisningsdommen kan prøves.

LOVENS HENSIGT
Det israelske skridt mod Berlanty Azzam og de 25.000 andre gaza-palæstinensere på Vestbredden er del af en israelsk politik, der går ud på at behandle Gaza og Vestbredden som to adskilte enheder for på den måde at underminere sammenhængen i det palæstinensiske krav om en stat, der omfatter begge territorier. Ifølge Oslo-aftalen fra 1993 skal Vestbredden og Gaza-striben behandles som én territorial enhed.
Derudover er formålet med de nye »love« blandt andet at begrænse befolkningstilvæksten af palæstinensere på Vestbredden og at hindre udlændinge i at tilslutte sig den folkelige kamp mod den israelske besættelse.
De nye forordninger mod palæstinenserne omfatter naturligvis ikke den halve million jødiske bosættere, som lever illegalt i bosættelserne over store dele af Vestbredden.
Israels nye militære forordninger er i strid med artikel 49 i Den Fjerde Geneve Konvention, som fastsætter forbud mod en besættelsesmagts tvangsmæssige flytning og deportation af beskyttede personer fra besat område til andre territorier, uanset handlingens motiver.

RETTEN TIL AT FORDRIVE
Enhver 18-årig israelsk knægt eller ung juniorofficer ved en af de 500-600 israelske tjekpoints på Vestbredden kan nu med de nye forordninger i hånden foretage sin helt egen etniske udrensning.
Eller som den israelske journalist Amira Hass udtrykker det i en artikel på det palæstinensiske site MIFTAH.ORG 14. april 2010:
Den nye forordning »giver junior- og seniorofficerer retten – som sædvanligvis er reserveret autoritære ledere eller militære diktatorer -– til at bestemme, om mennesker skal være i stand til at studere, og hvor de må arbejde, leve eller rejse. Den giver dem oven i købet lov til at bestemme, hvem de må gifte sig med. Den nye forordning udvider den magthavendes ret til at udvise.«
Flere af Carlo Hansens artikler kan læses på hans hjemmeside kaktusonline.dk

Ung kvinde fra Malta ramt af skarpt skud, affyret af israelske grænsesoldater. Maltas regering protesterer og tager sagen op i EU.

Den unge kvinde Bianca Zammit fra Malta blev lørdag såret af skud fra israelske soldater i Gaza.

Det har skabt en diplomatisk krise mellem Israel og EU-landet Malta, idet landets udenrigsminister, Tonio Borg, har klaget officielt til Israels udenrigsministerium og rejst spørgsmålet under et møde for EU’s udenrigsministre i mandags.

Ifølge en pressemeddelelse fra fredsvagternes bevægelse, International Solidarity Movement (ISM), deltog Bianca Zammit lørdag sammen med 150 andre i ikke-voldelig demonstration. Den vente sig imod Israels beslaglæggelse af landbrugsjord i Gaza, som skal indgå i den såkaldte ‘bufferzone’ på 300 meter, hvor al adgang er forbudt hele vejen rundt for indbyggrne i Gaza.

De israelske soldater i vagttårnet ved i Deir Al-Balah åbnede ild mod de synligt ubevæbnede demonstranter og ramte Nidal al-Naji på 18 år i det højre lår, mens Hind al-Akra på 22 blev alvorligt såret af granatsplinter i maven.

Bianca Zammit, der er fredvagt for ISM, videofilmede demonstrationen, da hun blev skudt i sit venstre lår, lige under hoften. Skuddet kom 80-100 meter væk.

– Bianca har det o.k nu, selvom det atter er begyndt at bløde fra såret. Lægerne har givet hende antibiotika,
fortæller Bianca Zammits søster Marcela Muscat til Arbejderen.

Det var i går ikke muligt at få fat på Bianca Zammit selv, men hun er udskrevet fra al-Awda-hospitalet, oplyser søsteren, der talte i telefon med hende tirsdag aften.

– Hun er selvfølgelig chokeret over, at soldaterne skød på internationale øjenvidner, men hun agter at fortsætte aktiviteterne som fredsvagt, måske i en mere tilbagetrukket rolle, fortæller Marcela Muscat.

I en protestnote fra det maltesiske udenrigsministerium til det israelske udenrigsministerium, lyder det.

‘Vi beklager og fordømmer på det kraftigste nedskydningen af Bianca Zammit. Angrebet var fuldstændig uberettiget.’

Af ALERTA
Kilde: Dagbladet Arbejderen

Svensk kundeforening for 350.000 medlemmer vil ikke have israelske varer på hylderne.

Foto: Boykot Israel aktion i Danmark.

En generalforsamling i supermarkedskæden Coops kundeforening for det vestlige Sverige, besluttede i lørdags med 400 deltagende Coop-medlemmer, at opfordre til boykot af israelske varer.

Coop-kundeforeningen i Västra Götaland har 350.000 medlemmer og er blot en ud af 47 Coop-kundeforeninger. Der er over tre millioner Coop-medlemmer i Sverige.

Coop ejer i Danmark Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, Nettorvet samt datterselskaberne Fakta A/S og Irma A/S.

Boykotten i Västra Götaland skyldes Israels besættelse af Vestbredden, opførelsen af Muren, den etniske udrensning af Østjerusalem og krigsforbrydelserne under invasionen af Gaza vinteren 2008-09′, som der står i beslutningen.

For et år siden stillede en række kunder lignende forslag ved generalforsamlingen – blot et par uger efter Israels blodige angreb på Gaza – men forslagene blev forkastet med et snævert flertal.

Aktive Coop-kunder havde denne gang, forud for generalforsamlingen, opfordret kunderne til at møde op i stor stil.

“Fred i Mellanöstern” vrede

Oded Meiri fra den pro-israelske organisation ”Fred i Mellanöstern” er vred.

– De grupper, som vil boykotte Israel, er medlemmer af den ekstreme venstrefløj og ”Palestinagrupperna”. De vil boykotte demokratier, men foreslår ikke det samme om hårde diktaturer som Kina, der besætter Tibet. De er alle revolutionære, men ikke seriøse, siger han til Arbejderen.

Men Anna Wester, leder af solidaritetsorganisationen ”Palestinagrupparna” i Sverige, mener, at det omvendt er ”Fred i Mellanöstern”, der ikke bør tages helt seriøst.

– De siger så meget. Vi, i ”Palestinagrupparna”, beskæftiger os kun med Palæstina, ikke Tibet eller Kina, siger hun til Arbejderen.

– Boykotbeslutningen er til gengæld et flot eksempel på, at forbrugere kan gøre noget. Og det er en opfordring til, at det også sker i andre lande, siger hun over telefonen til Arbejderen.

Hun understreger, at det ikke blot er kundernes eget ansvar at vælge varer til og fra, når de står ved hylden i supermarkedet.

– Også butikker og firmaer har et etisk ansvar, siger hun.

Beslutningen i Västra Götaland betyder ikke, at Coop nu stopper salget af israelske varer. Det er der ikke tilslutning til i Coops svenske landsbestyrelse.

Besøg Boykot Israel, Danmark

Kilde: Modkraft.dk

I denne måned foregår festivalen »Out in Israel« på den amerikanske vestkyst. Festivalen har til formål at fremvise det bedste af den israelske homo-, bi-, og transseksuelle kultur. Palæstinensiske aktivister opfordrer til boykot.

Foto: "No Pride In Apartheid"-banner i San Francisco, der udtrykker protest mod Out In Israel-festivalen. Banneret er underskrevet Q.U.I.T.: "Queers Undermining Israeli Terror".

Festivalen »Out in Israel« er en begivenhed, der finder sted i det såkaldte Bay Area på den amerikanske vestkyst, og i løbet af april kan man opleve et udvalg af film, performances, fester og diskussioner, hvor emner som »queer-perspektiver på Zionismen« og homoseksualitet inden for de væbnede styrker er på programmet.

Israel fremhæves på festivalen som den »moderne og liberale stemme i Mellemøsten«, og der sættes fokus på Israel som et land med en udbredt juridisk ligestilling af seksuelle minoriteter og kulturel tolerance.

Festivalens promovering af Israel som et ’homo-paradis’ er imidlertid faldet en del palæstinensiske LGBT-aktivister for brystet, og de opfordrer nu til boykot af og protest mod festivalen:

– »Out in Israel« er med til hvidvaske Israel’s undertrykkelse af palæstinensere og med til at flytte fokus fra landets menneskerettighedskrænkelser, besættelsen og krigsforbrydelser til billedet af et »liberalt« og »homovenligt fristed« i Mellemøsten, lyder det i en pressemeddelelse fra grupperne Al-Qaws og Aswat.

I stedet ville de to grupper ønske, at »Out in Israel« ville være med til at sætte fokus på de forskellige former for undertrykkelse, som den israelske stat udøver over for palæstinensere inden for landets grænser og i de besatte områder:

– Festivalen burde i stedet markere sig imod den diskriminerende lovgivning, der praktiseres over for alle palæstinensere – også LGBTQI-personer. »Out in Israel« burde være et opråb til staten Israel om at komme ud af Palæstina.

FAKTA:

Al-Qaws er en gruppe, der består af og arbejder for palæstinensiske homo- bi- og transseksuelle i Israel og i de besatte områder.
Aswat er en gruppe af og for lesbiske, biseksuelle, transseksuelle, interseksuelle og andre kvinder.
LGBTQI-personer er en forkortelse for personer, der identificere sig som lesbisk, gay, biseksuel, transseksuel/transkønnet, queer eller intersex.

Fristed for hvem?

At homorettigheder og tolerance over for seksuel mangfoldighed bliver brugt til at rette op på Israels blakkede ry er ikke et nyt fænomen.

Et lignende eksempel så man for eksempel ved World Outgames, der sidste sommer fandt sted i København. Her fik den israelske by Tel Aviv status som en af syv såkaldte OutCities og blev fejret som en »liberal« og »progressiv« by med kulturelle udfoldelsesmuligheder for homo-, bi- og transseksuelle.

I anledning af åbningen af Tel Aviv Beach, som projektet blev kaldt, udtalte den israelske ambassadør i Danmark, Arthur Avnon, i avisen ’Haaretz’:

– De fleste af os tager ligestilling af seksuelle minoriteter og deres kamp for lige rettigheder for givet. Desværre er virkeligheden meget anderledes for flertallet af homoseksuelle i vores nabolande (Mellemøsten), hvor bøsser og lesbiske er ofre for forfølgelse, vold og mord.

Ifølge de palæstinensiske aktivister er retorikken om Israel som homovenligt fristed her ikke alene med til at flytte fokus fra landets politik over for palæstinensere inden for landets grænser og i de besatte områder, det er også med til at dæmonisere den arabiske befolkning som særligt homofobisk.

En kampagne som de palæstinensiske LGBT-aktivister ikke ønsker at være del af.

Således lød modsvaret fra Haneen Maikey fra Al-Qaws til Arthur Avnons kommentar:

– Lad være med at tale i mit navn og stop med at bruge mig i en sag, du alligevel aldrig har støttet. Hvis du vil gøre mig en tjeneste, så stop med at bombe mine venner, sæt en stopper for besættelsen, og giv mig plads til at genopbygge mit samfund. Jeg er klar over, at mit samfund har lang vej endnu, når vi snakker om menneskerettigheder og sociale emner, men det er mit ansvar – ikke dit!, siger hun.