Archive for the ‘Mellemøsten’ Category

Kilde: Ritzau

Det israelske militær gennemførte natten til fredag flere angreb ind i Gaza-striben, der kontrolleres af Hamas.

Foto: Boykot Israel aktion i Danmark.

Det israelske militær gennemførte natten til fredag flere angreb på den Hamas-kontrollerede Gaza-stribe.

Men ingen blev dræbt eller såret, oplyses det.

Israelske embedsmænd siger, at angrebene var gengæld for raketangreb foretaget af militante palæstinensere.

Israelsk militær foretog tre angreb. Et mod et beboelsesområde i den nordlige del af den palæstinensiske enklave, to mod den sydlige del af Gaza-striben.

Torsdag aften ramte en raket affyret fra den nordlige del af Gaza-striben Ashkelon-regionen syd for Jerusalem.

Men ingen blev ramt, oplyser en israelsk talsmand til det franske nyhedsbureau AFP.

Den palæstinensiske oprørsgruppe Ansar al Sunna har påtaget sig skylden for angrebet mod Ashkelon.

//

Reklamer

Af ProjektAntifa.dk

Den iranske ambassade på Østerbro, blev i dag angrebet af vrede demonstranter. Det sker efter henrettelsen af fire politiske fanger i Iran, heraf fire kurdere.

Der blev protesteret imod det iranske regimes henrettelse af fem politiske fanger. // ProjektAntifa.dk

Der blev demonstreret foran Irans ambassade på Svanemøllevej i dag, torsdag. En større gruppe af primært kurdere og iranere, protesterede imod henrettelsen af fem politiske fanger, som måtte lade livet i søndags.

Demonstrationen udviklede sig, da ca. 30 vrede demonstranter forsøgte at trænge ind på ambassaden, og knuste nogle ruder i bygningen. Politiet brugte hunde og knipler imod demonstranterne, hvoraf fire blev anholdt.

Henrettelserne i Iran

Fire af de myrdede var medlemmer af den kurdiske organisation Partiya Jiyana Azad a Kurdistanê, PJAK, (Partiet for et frit liv i Kurdistan). Den femte var medlem af Tondar, en borgerlig oppositionsgruppe, der også bekæmper det iranske regime.

Henrettelserne fandt sted i et berygtet torturfængsel i hovedstanden Teheran, hvor de fem sad fængslet, uden at have fået en fair rettergang. Sagens stærkt politiske karakter, understreges af et af PJAK-medlemmernes sidste ord, sagt af den kurdiske feminist Şîrîn Elemhulî:

– De ville have mig til at fornægte, at jeg er kurder. De tilbød mig et samarbejde. De sagde, at de ville afblæse henrettelsen, hvis jeg samtykkede. Men jeg afslog.

Şîrîn Elemhulî måtte altså dø for at være født som kurder.

Det fascistoide iranske regime

Det berygtede iranske præstestyre, kaldes jævnligt et fascistisk diktatur, af dets politiske modstandere. Det er svært at benægte, at der er klare fascistoide træk ved det iranske styre.

Her opridses enkelte af regimets politiske kendetegn:

Total mangel på demokrati og borgerrettigheder. Godt nok er Iran officielt en republik, med folkevalg til parlamentet og præsidentposten. Landets øverste myndigheder, den åndelige leder og diverse præsteråd, er dog ikke på valg. Ved sidste præsidentvalg udbrød store uroligheder, pga. regimets valgsvindel.

Iranske arbejderes løn- og arbejdsforhold bestemmes af arbejdsgiverne, dvs. staten og de private virksomheder. Fagforeningsaktivister fængsles og/eller myrdes, strejker og 1. maj demonstrationer forbydes. Denne form for påtvungen klassesamarbejde, kaldes korporativisme.

Kvinder er ved lov underlagt mandlig kontrol og frataget mange rettigheder. F.eks. har kvinden pligt til at stå seksuelt til rådighed for manden, i et ægteskab, ellers kan han straffe hende. Hvis kvinden har sex uden for ægteskabet, kan manden dræbe hende, eller hun kan straffes med stening. Mænd har samtidig ret til fire koner. Prævention og abort er forbudt. I retssager tæller en kvindes vidneudsagn kun for 50% af mænds. Osv.

Homoseksualitet og såkaldt homoseksuel adfærd er ulovligt. Regimet har adskillige gange straffet homoseksuelle med døden.

Oppositionsgrupper er forbudt. Kun islamiske institutioner er tilladte. I det kurdiske mindretal (ca. 5 mio.) er der bred opbakning til uafhængighedsbevægelsen, der kræver et frit Kurdistan. Mange af kurderne er endvidere erklærede socialister. Af disse årsager er kurderne ikke populære hos det iranske regime. Pt. afventer 16 kurdere deres dødsstraf, i iranske fængsler.

Læs mere:

Om iranske arbejdere, regimet, iransk Kurdistan og kvindeundertrykkelse

Om Kurdistan

Billeder fra demonstrationen ved den iranske ambassade

Irans ambassade forsøgt stormet, Modkraft 13.05.2010

Løgnen om krigen

Posted: 22. april 2010 in Krig, Mellemøsten, USA

Kilde: Information

I aftes kunne DR-dokumentar fortælle den utrolige, men sandfærdige historie om agenten Curveball (wikipedia) – den afhoppede irakiske ingeniør, som op til Irak-krigen snød den vestlige verdens efterretningstjenester med falske oplysninger om Saddam Husseins frygtelige masseødelæggelsesvåben.


Det var især hans beretning om Iraks mobile våbenanlæg, som rystede verden. Både USA og Danmark brugte oplysningerne til at retfærdiggøre krigen. Udenrigsminister Colin Powell stod i FN og fortalte om de mobile anlæg. Det samme gjorde udenrigsminister Per Stig Møller (K) herhjemme. De glemte begge at fortælle, at kilden til oplysningerne – Curveball alias Rafid Ahmed Alwan – var afsløret som patologisk løgner og var indlagt på en psykiatrisk klinik i Schweiz.

Den fantastiske historie om, hvordan verden lod sig vildlede af en enkelt pengeglad afhopper, er genfortalt af DR på sobreste vis, men det er tankevækkende, at hverken daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), Per Stig Møller eller Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, har villet svare på, hvordan i alverden det kunne ske.

For det er ikke Curveball, der er skurken i denne historie. Det er de efterretningstjenester og politikere, der brugte ham til at vildlede verden. En verden, der ville vildledes – og det gælder også Danmark.

Ros til DR’s dokumentargruppe for at insistere på at fortælle eftertiden om det absurde forløb op til Irak-krigen. Men ris til DR’s ledelse for ikke at turde slå til, når der er grund til det. Dokumentaren gik alt for let hen over den danske regerings og FE’s rolle, selv om det er bevist, at FE åd Curveballs røverhistorier lige så råt som CIA.

Det burde i sig selv være tilstrækkeligt til at iværksætte en uvildig undersøgelse af Irak- krigen. Hvordan kunne FE optræde så inkompetent? Og er det virkelig rigtigt, at regeringen ikke havde fået det mindste vink om, at de stærkeste beviser mod Irak kom fra en mand, der havde viklet sig så langt ind i sine egne løgne, at han var blevet tosset?

Læs mere om agenten Curveball: Tyven fra Bagdad

Kilde: Modkraft.dk

I denne måned foregår festivalen »Out in Israel« på den amerikanske vestkyst. Festivalen har til formål at fremvise det bedste af den israelske homo-, bi-, og transseksuelle kultur. Palæstinensiske aktivister opfordrer til boykot.

Foto: "No Pride In Apartheid"-banner i San Francisco, der udtrykker protest mod Out In Israel-festivalen. Banneret er underskrevet Q.U.I.T.: "Queers Undermining Israeli Terror".

Festivalen »Out in Israel« er en begivenhed, der finder sted i det såkaldte Bay Area på den amerikanske vestkyst, og i løbet af april kan man opleve et udvalg af film, performances, fester og diskussioner, hvor emner som »queer-perspektiver på Zionismen« og homoseksualitet inden for de væbnede styrker er på programmet.

Israel fremhæves på festivalen som den »moderne og liberale stemme i Mellemøsten«, og der sættes fokus på Israel som et land med en udbredt juridisk ligestilling af seksuelle minoriteter og kulturel tolerance.

Festivalens promovering af Israel som et ’homo-paradis’ er imidlertid faldet en del palæstinensiske LGBT-aktivister for brystet, og de opfordrer nu til boykot af og protest mod festivalen:

– »Out in Israel« er med til hvidvaske Israel’s undertrykkelse af palæstinensere og med til at flytte fokus fra landets menneskerettighedskrænkelser, besættelsen og krigsforbrydelser til billedet af et »liberalt« og »homovenligt fristed« i Mellemøsten, lyder det i en pressemeddelelse fra grupperne Al-Qaws og Aswat.

I stedet ville de to grupper ønske, at »Out in Israel« ville være med til at sætte fokus på de forskellige former for undertrykkelse, som den israelske stat udøver over for palæstinensere inden for landets grænser og i de besatte områder:

– Festivalen burde i stedet markere sig imod den diskriminerende lovgivning, der praktiseres over for alle palæstinensere – også LGBTQI-personer. »Out in Israel« burde være et opråb til staten Israel om at komme ud af Palæstina.

FAKTA:

Al-Qaws er en gruppe, der består af og arbejder for palæstinensiske homo- bi- og transseksuelle i Israel og i de besatte områder.
Aswat er en gruppe af og for lesbiske, biseksuelle, transseksuelle, interseksuelle og andre kvinder.
LGBTQI-personer er en forkortelse for personer, der identificere sig som lesbisk, gay, biseksuel, transseksuel/transkønnet, queer eller intersex.

Fristed for hvem?

At homorettigheder og tolerance over for seksuel mangfoldighed bliver brugt til at rette op på Israels blakkede ry er ikke et nyt fænomen.

Et lignende eksempel så man for eksempel ved World Outgames, der sidste sommer fandt sted i København. Her fik den israelske by Tel Aviv status som en af syv såkaldte OutCities og blev fejret som en »liberal« og »progressiv« by med kulturelle udfoldelsesmuligheder for homo-, bi- og transseksuelle.

I anledning af åbningen af Tel Aviv Beach, som projektet blev kaldt, udtalte den israelske ambassadør i Danmark, Arthur Avnon, i avisen ’Haaretz’:

– De fleste af os tager ligestilling af seksuelle minoriteter og deres kamp for lige rettigheder for givet. Desværre er virkeligheden meget anderledes for flertallet af homoseksuelle i vores nabolande (Mellemøsten), hvor bøsser og lesbiske er ofre for forfølgelse, vold og mord.

Ifølge de palæstinensiske aktivister er retorikken om Israel som homovenligt fristed her ikke alene med til at flytte fokus fra landets politik over for palæstinensere inden for landets grænser og i de besatte områder, det er også med til at dæmonisere den arabiske befolkning som særligt homofobisk.

En kampagne som de palæstinensiske LGBT-aktivister ikke ønsker at være del af.

Således lød modsvaret fra Haneen Maikey fra Al-Qaws til Arthur Avnons kommentar:

– Lad være med at tale i mit navn og stop med at bruge mig i en sag, du alligevel aldrig har støttet. Hvis du vil gøre mig en tjeneste, så stop med at bombe mine venner, sæt en stopper for besættelsen, og giv mig plads til at genopbygge mit samfund. Jeg er klar over, at mit samfund har lang vej endnu, når vi snakker om menneskerettigheder og sociale emner, men det er mit ansvar – ikke dit!, siger hun.

Kilde: http://www.dr.dk
Sent mandag angreb Israelske kampfly et afsides område nordøst for Gaza By i Gazastriben. Ifølge øjenvidner og læger blev fem palæstinensere såret, men ingen meldes dræbt ved angrebet.

Få timer før luftangrebet, havde militante fra organisationen Demokratisk Front til Palæstinas Befrielse (DFLP) påtaget sig skylden for at affyre en hjemmelavet raket mod det sydlige Israel tidligere på dagen. Ved raketangrebet blev der ikke rapporteret om nogen skadede.

Ambulancefolkene sagde efter luftangrebet mandag, at fem palæstinensere blev fragtet til Gaza Bys Shifa Hospital, hvor to blev behandlet for mindre skader.

Det afsides område, hvor de fem palæstinensere blev såret, siges at være kendt for mødested for hamasmilitante personer.

Tøjgiganten H&M åbner butik i Israel. »Et skulderklap til en stat, der har begået massakrer«, lyder kritikken fra boykotkampagne, mens globaliseringsekspert vurderer, at forretningskæden kun løber en mindre risiko for tabt investering.

Af Modkraft.dk

Torsdag den 11. marts var dagen, hvor den verdensomsændende tøjkæde H&M åbnede deres første butik i Israel, nærmere bestemt i landets næststørste by, Tel Aviv.

Åbningen, som er planlagt som den første i rækken af flere filialer, går ikke upåagtet hen, og en international kampagne kaldet »H&M, don’t buy into occupation« (H&M, køb ikke besættelsen, red.) arbejder for en boykot af H&M. Den tværpolitiske organisation, Boykot Israel, er blandt de grupper, der støtter den internationale kampagne.

»De har ingen moral«

Irene Clausen fra Boykot Israel mener, at H&M indirekte støtter staten Israel ved at åbne butikker i landet.

– De burde holde sig væk. Udover at H&M støtter Israels økonomi, er der også tale om en politisk uheldig signalværdi. For mens Goldstone-rapporten påviste, at Israel brød menneskerettighederne under krigen i Gaza, giver H&M Israel et skulderklap, når de laver forretning i landet på trods af massakren i Gaza, siger hun til Modkraft.dk

JPEG - 133 kb

»Goldstone-rapporten« fra september 2009, som blev udarbejdet af en kommission nedsat af FN’s Højkommissariat for flygtninge, påviste, at Israel begik krigsforbrydelser og terroriserede den palæstinensiske civilbefolkning under Gaza-konflikten omkring årsskiftet 2008-2009.

Irene Clausen mener, at en boykot kan være en effektiv måde at sige fra over for virksomheder, der engagerer sig i landet.

– Store virksomheder som dem har ingen moral. Men hvis man rammer dem på pengepungen, kan man måske få dem til at trække sig ud, siger hun.

Derfor går Boykot Israel på gaden torsdag og fredag foran H&M på Kultorvet i København for at oplyse om problematikken.

H&M: »Vi følger anbefalinger«

Hos H&M er pressemedarbejder, Malin Björne, ikke enig i, at man er med til at støtte staten Israel ved at indgå forretninger i landet.

– Vi har altid øjnene åbne for hvilke steder i verden, der er muligheder for at gøre forretning. Og interessen fra Israel har været der i flere år. Vi tager ansvar for egne forretninger og arbejder tæt sammen med vores leverandører, således at vores egne retningslinjer bliver overholdt, siger hun til Modkraft.dk og understreger, at virksomheden følger EU’s handelsdirektiver og FN’s anbefalinger, hver gang de åbner nye butikker.

Begrænset effekt af boykot

Politolog og lektor ved Copenhagen Business School (CBS), Sven Bislev, har forsket i globalisering og virksomheders sociale ansvar og mener, at H&M sagtens kan blive udsat for en boykot pga. virksomhedens verdensomspændende karakter.

Men H&M kan sagtens overleve en sådan boykot, siger han til Modkraft.dk:

– H&M løber en mindre risiko for en tabt investering, ikke så meget andet. Det er en virksomhed, som befinder sig i en branche, der ikke er særligt etisk følsom, den er gennemført global, og det er ikke de store summer, der investeres i en ny butik.

Sven Bislev påpeger, at H&M altid vil være ansvarlig for sine aktiviteter. Men hvorvidt der er tale om en indirekte støtte til staten Israel, har han svært ved at vurdere.

– Det er i hvert fald ikke afstandtagen. De vælger jo selv, hvor de vil være aktive, og hvor de ikke vil. Ingen tvinger nogen til at drive forretning i Israel, Burma eller Kazakhstan. Men ved at vælge et nyt land tilkendegiver H&M, at de synes, forholdene i landet er acceptable, og at de gerne vil samarbejde med landets befolkning og dets myndigheder, siger han.