Archive for the ‘Miljø’ Category

Kilde: Dagbladet Arbejderen og Modkraft.dk
Politiet kan risikere at få en regning på 3,7 millioner, hvis de masseanholdte under klimatopmødet får medhold i deres klager, som kom i retten igen mandag den 23. august.
Politiet fastholder at hærværk fra en gruppe sortklædte aktivister retfærdiggører anholdelsen af 1.000 uskyldige demonstranter under klimatopmødet i december. Misbrug af politiloven, mener de anholdte.

Politiets anholdelse af fredelige demonstranter på Amagerbrogade den 12. december under klimatopmødet sidste år.

Den danske stat risikerer nu en millionregning for politiets voldsomme fremfærd under klimatopmødet i december sidste år.

Hvis de 250 masseanholdte under klimatopmødet får medhold i deres klagesager, løber erstatningerne op i 3,75 millioner kroner. Beløbet svarer til, at hver sagsøger får udbetalt 15.000 kroner i erstatning.

Der er tale om en ulovlig frihedsberøvelse. Noget af det værste du kan blive udsat for, er at blive frihedsberøvet, oven i købet uden grund. Desuden er det skærpende, at tilbageholdelserne skete på en helt horribel måde: Demonstranterne blev tilbageholdt i timevis uden grund“, siger advokat Christian Dahlager til Arbejderen.

Hans kontor fører sagerne for 60 af dem, der blev anholdt ved den fredelige demonstration den 12. december.

Grundloven måske overtrådt

Advokaten mener, at beløbet er fuldt ud rimeligt, set i forhold til de krænkelser, de tilbageholdte er blevet udsat for:

De måtte sidde bagbundet i »futtog« på den frosne jord i timevis, flere besvimede og tissede i bukserne, og de blev nægtet adgang til mad, drikke og toiletbesøg. De fik ikke engang lov til at ringe til advokater eller pårørende.

De masseanholdtes mange klagesager starter op igen på mandag, og advokaterne vurderer, at der er gode chancer for at få medhold.

Politiet har nemlig overtrådt både Grundloven og Menneskerettighedskonventionens artikel fem om retten til ikke at blive frihedsberøvet uden en ordentlig grund, påpeger Christian Dahlager.

Det er vigtigt, at domstolen skaber klarhed over, hvad politiet må og ikke må. Domstolen må sætte en grænse for politiets magt. Det skal være en dyr affære at krænke menneskerettighederne. Det er ikke nok at placere et ansvar”, uddyber han.

Hos kammeradvokaten, der fungerer som forsvarer for politiet, mener man ikke at de tilbageholdte skal have så meget som én krone i erstatning – heller ikke selvom retten slår fast, at de blev uretmæssigt tilbageholdt.

Selvom retten skulle finde på at nå frem til, at nogle enkelte blev uretmæssigt tilbageholdt, så mener vi ikke, at det skal føre til erstatning. Der findes masser af eksempler på, at offentlige myndigheder begår fejl, uden at det fører til at borgerne får erstatning af den grund. Dét er, hvad man risikerer når man er på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt”, siger kammeradvokat, Benedicte Galbo, til Arbejderen.

Politiet skylder skylden på »sort blok«

Mandag den 23. august fik Københavns Politi mulighed for endnu en gang at forklare deres masseanholdelse af godt 1.000 demonstranter under klimademonstrationen »Planet first – People first« den 12. december sidste år.

Københavns Politi vurderede, at sort blok ville fortsætte uroen og udgøre en betydelig fare for den offentlige orden, argumenterede kammeradvokaten“, Mikkel Holm Nielsen, ifølge dagbladet Politiken.

Forklaringen på danmarkshistorien største masseanholdelse kom under en erstatningssag mod politiet fra 250 af de godt 1.000 anholdte i Københavns byret.

Hvad med Grundloven?

Under klimademonstrationen sidste år deltog i omegnen af 100.000 mennesker i en protest mod COP15-topmødet.

I den forbindelse begik en mindre gruppe sortklædte aktivister hærværk mod blandt andet Børsen og Udenrigsministeriet. Hærværks-episoderne udløste anholdelsen af 1.000 demonstranter, som tilfældigvis befandt sig i nærheden af begivenhederne.

De anholdte kræver nu erstatning for uretmæssig tilbageholdelse og deres forsvarsadvokater ønsker samtidig få dommeren til at tage stilling til om politiet overhovedet havde lov til at foretage anholdelserne.

Forsvarsadvokaterne mener, at politiet gik alt for langt og håber at den aktuelle sag kan sætte en stopper for fremtidige masseanholdelser.

Ifølge Grundloven må en gruppe på 1.000 mennesker selvfølgelig ikke tilbageholdes, blot fordi politiet har mistanke om, at der er enkelte urostiftere iblandt“, lyder det fra advokat Knud Foldschack, der repræsenterer de frihedsberøvede.

Sortklædte demonstranter smadrer ruder ved den gamle børs, mens politifolk ser på. Ingen af de sortklædte blev fanget – i stedet tilbageholdt politiet næsten 1000 fredelige demonstranter 45 minutter senere i en knibtangsmanøvre. // Foto: Steen Flemming Jørgensen // Arbejderen.dk

Advokat: Politiet brød loven

Advokat Knud Foldschack mener at regeringens udvidede beføjelser til politiet har medført en glidebane, som har fået politiet ud på den forkerte side af loven.

Politiet har misforstået indholdet af politilovens bestemmelser. De tror tilsyneladende, at politiloven har givet dem carte blanche til at anholde alle og enhver, men hvis de havde sat sig lidt ind i tingene, ville de vide, at det ikke forholdt sig sådan, selvom politiet kunne ønske sig det“, siger Knud Foldschack.

Retshjælpen Rusk, som har indsamlet de klager, der nu behandles i byretten tager også stærkt afstand fra politiets argument om at den såkaldte »sorte blok« kan retfærdiggøre anholdelse af fredelige demonstranter.

Det er jo helt forkasteligt, at politiet mener, at de kan tilbageholde folk, der ikke har gjort andet end at bruge deres demokratiske ret til at demonstrere. I den her sag oplever vi derfor, at politiet misbruger politiloven“, siger Marc Jørgensen fra Rusk.

Retssagen mod politiet forventes afsluttet inden for en måned.

Læs artiklen »Politi: Sort blok ville angribe København« i Politiken.

Læs artiklen »Retssagen, der kan sætte grænser for politiets magt« i Information.

Læs artiklen »Advokater: Politiet taler usandt om masseanholdelse« hos Modkraft.

Læs artiklen »Historisk højt antal anholdte ved klimademonstration« hos Modkraft.

Læs historien »Million-regning for strips og tis« hos dagbladet Arbejderen.

Af Modkraft.dk
Planerne om et testcenter for kæmpevindmøller i naturområdet Østerild Klitplantage i Thy har fået lokale borgere og miljøforkæmpere til at starte protestbevægelse. I weekenden afholdes der aktivisttræning i Thylejren.

Beboerne i Thy forsøger at mobilisere til en folkebevægelse mod oprettelsen af et testvindmøllecenter. Tegning: Bedre Natur.

 

Den 30. September 2009 kom en taxa kørende ud til husejerne i Østerild Klitplantage. Med sig havde taxachaufføren et brev fra By- og Landskabsstyrelsen, hvori der stod, at deres ejendomme skulle eksproprieres for at gøre plads til et nationalt testcenter for vindmøller.

Østerild Klitplantage er et skovområde i Thy i Nordvestjylland og et af de mest stille områder i Danmark. Det er beplantet med løv- og grantræer, der findes kronhjorte, og det støder op til både nationalpark Thy og et EU-beskyttet fuglereservat. Området er udpeget som en del af den danske naturkanon af miljøministeriet.

Skovfældning i oktober

Alligevel har vindenergiindustrien af miljøministeriet og Thisted Kommune fået lov til at opstille syv testvindmøller i området.

Møllerne vil være op til 250 meter høje, og vil når de er stillet op kunne ses på 55 kilometers afstand. For at få plads til møllerne skal der ifølge By- og Landskabsstyrelsen fældes op til 550 hektar træer.

Den 1. oktober går maskinerne i gang med at arbejde.

Fra lokalt hold er beslutningen om at oprette testcenteret blevet mødt med kraftig modstand. Grupper og foreninger med navnene Bedre Natur, Thyboer for Natur og Landsforeningen Naboer til Vindmøller er blevet dannet og har til formål at forhindre opførelsen af testcentret.

  

Fældning af skovene i Østerild Klitplantage i Thy skaber vrede blandt lokale indsjæle. Foto: Bedre Miljø.

En vigtig politisk sag

Henrik Svanholm er næstformand i foreningen Bedre Miljø, der siden september sidste år har arbejdet for, at testparken ikke skal ligge i Østerild.

“Vi mener, at det her er en meget vigtig politisk sag”, siger Henrik Svanholm til Modkraft.dk.

Især processen med eksproprieringer af ejendomme i området, finder Henrik Svanholm stærkt kritisabel.

“Det her er ikke et projekt for almenvellet, det er et projekt for vindmølleindustrien, der er en privat industri. Når man bygger en vej eller en motorvej, må man ekspropriere, fordi det er noget alle kan bruge. Et vindmølletestcenter er ikke noget, alle kan bruge”, mener Henrik Svanholm.

Han frygter desuden, at man i fremtiden vil begynde at ekspropriere ejendomme i Danmark for udenlandske virksomheder, f.eks. kinesiske vindmøllefabrikanter.

Ikke fysiske aktioner

Næstformand i foreningen Bedre Miljø fortæller, at foreningen ikke vil lave fysiske aktioner mod etableringen af testcenteret.

“Sagen skal løses politisk ikke ved fysiske aktioner. I det øjeblik man laver fysiske aktioner, opnår man noget, men man mister også noget. Jeg kan dog godt forstå hvis nogen kunne finde på det“, siger Henrik Svanholm.

I stedet vil man forsøge at få EU til at tage affære. Foreningen Bedre Miljø har klaget til både EU-parlamentet og EU-komissionen, da de mener at parken krænker 3 EU-direktiver herunder EU’s fuglehabitatsdirektiv.

“I Polen har der været en tilsvarende sag, hvor bygningen af en motorvej blev stoppet af EU. Også i Tyskland har EU standset bygningen af en landingsbane på et hedeområde, men det tager jo syv lange og syv brede”, fortæller Henrik Svanholm.

  

Der bliver diskuteret vindmøller og sunget protestsange i Thy i disse dage. Foto: Bedre Miljø.

Flybanner mod Vestasdirektør

Bedre Miljø er kun én af de bevægelser der er blevet dannet i kølvandet på beslutningen om at oprette vindmølletestcentret. Et andet initiativ er Thyboer for Natur og de har ikke de samme forbehold mod aktioner som Foreningen Bedre Miljø.

Annette Rasmussen er talsperson for gruppen, der på facebook har samlet mere end 500 medlemmer.

“Vi er en lille, tværpolitisk gruppe”, fortæller Anette Rasmussen.

Gruppen kom i medierne da de til den årlige Rebildfest 4. juli, sendte en flyvemaskine i luften med et banner, hvorpå der stod »Vestas violates nature«, mens direktøren for Vestas, Ditlev Engel, skulle holde tale.

Anette Rasmussen siger, at der er flere demonstrationer i vente, når Thy Marathon skal afholdes den 4. september i år.

Vi planlægger aktionerne fra gang til gang, men der kommer sandsynligvis flere, når de begynder at fælde træer”, siger Anette Rasmussen.

Thyboer for Natur afholder i kommende weekend aktivisttræning i Thylejren med teambuilding, workshops og nedsættelse af arbejdsgrupper.

Besøg Bedre Naturs hjemmeside.

Besøg hjemmesiden for Thyboer For Natur.

Læs mere om Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller.

Se »Aktivistlejr for bevarelse af Østerild Klitplantage« i Modkrafts kalender.

Kilde: Ekstrabladet
Katastrofalt at rydde store områder skov for at give plads til kæmpevindmøller i Thy, siger Danmarks Naturfredningsforening.

Beslutningen om at placere syv kæmpevindmøller i en plantage i Thy ryster Danmarks Naturfredningsforening.

Foreningen havde til det sidste håbet, at regeringen ville finde et andet sted til de 250 meter høje kæmpevindmøller.

Men onsdag valgte et bredt politisk flertal at give tilladelse til at placere et testcenter for vindmøller i Østerild Plantage i Thy. Dermed må omkring 600 hektar skov lade livet for at give plads til møllerne.

– Jeg er rigtig ked af den beslutning. At stille store vindmøller op i beskyttet natur er et helt unødvendigt skråplan, vi nu kommer ud på. Det er Danmarks største skovrydning, og det er en katastrofe, siger direktør i Danmarks Naturfredningsforening, René La Cour Sell.

Han understreger, at Naturfredningsforeningen på ingen måde er imod vindmøller og testcentre.

– Selvfølgelig skal vi stille vindmøller op i Danmark, og i fremtiden må vi vænne os til at se langt flere møller i landskabet – også kæmpevindmøller som dem i Thy. Men de skal ikke stilles op i en skov med et rigt naturliv, siger René La Cour Sell og fortsætter:

– Over halvdelen af Danmark er dækket af landbrugsjord. Hvorfor ikke stille møllerne op på noget af det. Så kunne landbruget, der jo er i krise, også få ekstra støtte ved at lægge jord til, siger René La Cour Sell.

Lokale beboere utilfredse

De lokale beboere ved Østerild bøjer sig heller ikke for de politiske vinde fra Christiansborg.

Ifølge formanden for Landsforeningen for Bedre Miljø, Kent Klemmensen, vil foreningen gå til EU, hvis – og når – Folketinget placerer testcentret i Thy.

Kampen er ikke slut, lyder det fra Kent Klemmensen.

Af Modkraft.dk

Politiet havde på forhånd planlagt en masseanholdelse af fredelige demonstranter under klimatopmøde. Det mener demonstranternes advokater. Selv siger politiet at en banal radiofejl er skyld i danmarkshistorien største masseanholdelse.

Radiofejl eller nøje planlagt aktion? Politiets anholdelse af fredelige demonstranter på Amagerbrogade den 12. december under klimatopmødet sidste år er stadig et mysterium.

Officielt skyldes politiets anholdelse af 968 demonstranter den 12. december 2009 under klimatopmødet en radiofejl. Det har Kammeradvokaten, som tidligere omtalt her på modkraft, på vegne af politiet oplyst under en retssag, som i disse dage udspiller sig i Københavns Byret.

Men sådan hænger det slet ikke sammen, mener demonstranternes advokat Knud Foldschack. Han siger til dagbladet Arbejderen, at politiet bevist lod en lille gruppe af militante aktivister få frit spil og udnytte situationen til at gennemføre en nøje planlagt aktion mod op mod 1.000 fredelige demonstranter.

Politiet vidste alt

Både dagbladet Arbejderen og Information har fulgt sagen har i Byretten tæt og har i flere artikler beskrevet politiets og Kammeradvokatens udlægning af hvad der førte til danmarkshistoriens største masseanholdelse.

200 demonstranter har valgt, at klage over den behandling de fik af politiet. Og deres advokater er stærkt kritisk overfor politiets forklaring om, at en »radiofejl« er den egentlige grund til politiaktionen.

Politiet har forklaret, at de forsøgte at anholde en gruppe militante aktivister inden de begik hærværk og kastede med sten mod den gamle børsbygning og Udenrigsministeriet. Men på grund af problemer med et nyt radiosystem, så kom beskeden aldrig frem til de relevante betjente, hævder politiets ledelse.

I stedet blev 968 fredelige demonstranter tilbageholdt i mange timer. Ingen er efterfølgende sigtet for noget.

– Politiet kunne have isoleret de sortklædte på Højbro Plads, på Slotspladsen, ved børsbygningen og ved Udenrigsministeriet. På den måde kunne man have undgået de mange tilbageholdelser af uskyldige. Af politiets egne rapporter fremgår det, at man hele tiden vidste, hvor mange de sortklædte demonstranter var, og præcist hvor de befandt sig hvornår, siger advokat Knud Foldschack til dagbladet Arbejderen.

Forberedt manøvre i dagevis

Han er en af de i alt fem advokater, som i Københavns Byret i disse uger fører 250 klagesager over fem massetilbageholdelser under klimatopmødet.

Knud Foldschack mener ikke at politiet fortæller sandheden om deres anholdelser under klimatopmødet. // Foto: Dagbladet Arbejderen.

– Hver gang lod politiet den sorte blok gå videre. I stedet for at gribe ind pressede politiet den sorte blok op bagerst i den fredelige demonstration, uddyber han.

Men måske var der en mening med, at politiet lod de sortklædte demonstranter fortsætte, mener en af de andre advokater, Christian Dahlager.

– Politiet havde i forvejen opsat kameraer i vinduerne i to lejligheder i dén sidegade til Amagerbrogade, hvorfra knibtangsmanøvren blev iværksat. I samme sidegade havde hollændervogne i god tid taget opstilling, klar til aktion. Det tyder på, at politiet har været velforberedt på en knibtangs-manøvre flere dage i forvejen, siger han.

Læs artiklen “Politi lod sort blok gå fri” i Dagbladet Arbejderen.

Læs artiklen “Blev ‘sort blok’ mast ind i klimademo’en af politiet?” tidligere bragt af ALERTA.

Kilde: Dagbladet Arbejderen
Vi er om bord på Titanic og diskuterer, hvem der skal have liggestolene, advarer Det Økologiske Råd.

"Jeg vil ikke tegne et skønmaleri af Københavns-aftalen. Men vi kom et stykke vej. Det her er »det muliges kunst«. Nu handler det om at puste noget tillid ind i processen," Lykke Friis, klima- og energiminister. (Foto manipuleret: L. Friis og Kermit)

»It’s not easy to be green« (Det er ikke let at være grøn).

Klima- og energiminister Lykke Friis (V) citerede en sang fra Muppets Shows grønne frø Kermit, da hun forklarede sig i Folketingets Fællessal i går.

– Jeg vil ikke tegne et skønmaleri af Københavns-aftalen. Men vi kom et stykke vej. Det her er »det muliges kunst«. Nu handler det om at puste noget tillid ind i processen, indledte klima- og energiministeren.

92-gruppens 23 ulands- og miljøorganisationer havde i går inviteret ministeren til at komme og høre deres bud på, hvordan det går med klimaforhandlingerne, og hvad der skal til for at komme videre efter klimatopmødet i København.

Organisationerne stiller tre krav til dén aftale, de håber bliver forhandlet på plads i Mexico til november: Den skal være Fair, ambitiøs og bindende.

– De rige lande har skabt problemet. De fattige lande bliver ramt hårdest. Forureneren må betale. Aftalen skal være juridisk bindende. Der skal være klare regler. I dag er der en masse smuthuller – eksempelvis køb af varm luft og kvoter – som er med til at underminere de hidtidige aftaler, sagde koordinator for 92-gruppen, Troels Dam Christensen.

Han sammenlignede klimaforhandlingerne med at være om bord på Titanic og diskutere, hvem der skal have hvilke liggestolene i stedet for at undgå katastrofen.

Han mener, at Danmark må gå forrest: Det hjemlige CO2-udslip skal sættes ned med mindst 40 procent i år 2020. Og der skal afsættes seks milliarder kroner i klimabistand til ulandene årligt fra år 2013.

Er det svært, spørger 92-gruppens koordinator, og giver selv svaret:

– Nej! Der findes adskillige scenarier for, hvordan Danmark kan nå dette mål inden år 2020.

Er det dyrt, spørger han videre.

– Nej! Vi kræver seks milliarder kroner i klimabistand til ulandene. Faktisk er det beløb mindre, end dengang Danmarks ulandsbistand udgjorde én procent af den samlede bruttonationalindkomst (BNI), og der var en miljø, freds- og stabilitetsfond.

Langt fra målet

Københavns-erklæringen, som blev vedtaget i december, erkender, at der er brug for at holde de gennemsnitlige temperaturstigninger på to procent. Men hvordan går det med at nå dét mål?

Foreløbig er de rige lande kun kommet med løfter om at nedsætte deres CO2-forbrug med 17,8 procent – hvis man tager udgangspunkt i de mest positive tal.

Flere videnskabelige undersøgelser slår fast, at de rige lande allerede i år 2020 må nedbringe deres CO2-forbrug med 40-45 procent (stigende til 90-95 procent i 2050), hvis temperaturstigningerne skal holdes nogenlunde i ro.

– De rige landes »tilbud« om reduktioner er altså langt fra tilstrækkeligt. Og langt fra videnskabens anbefalinger, forklarede Søren Dyck-Madsen fra Det Økologiske Råd.

Men klima- og energiministeren ville ikke rykke ud med konkrete løfter.

– Det er ikke til at sige, hvor langt vi når i Mexico. Men vi står i en situation, hvor der også er mange andre kriser, der skal løses, ikke mindst den økonomiske krise. Derfor bliver vejen til Mexico og en international aftale ikke let. Derfor er det værd at lytte til det kinesiske ordsprog: Den der vil flytte bjerge, må begynde med at fjerne de små sten, lød svaret fra Lykke Friis.

Hvem skal betale?

Flere pegede på, at det selvfølgelig kommer til at koste, at gøre noget ved klimaproblemerne.

– Men størrelserne på alverdens bankpakker viser, at der er masse af kapital til rådighed. Det handler om politisk vilje, konstaterede Søren Dyck-Madsen fra Det Økologiske Råd.

Og det behøver ikke kun være statskassen, der punger ud: Folkekirkens Nødhjælp gav et overblik over nogle af de mange muligheder, der er for at kradse penge ind til den fælles kasse.

– Man kan indføre en skat på alle finansielle overførsler. Det kan give en årlig indtægt på op til 1000 milliarder dollar. Man kan beskatte valutahandel. Det vil give mellem 20 og 30 milliarder. Man kan indføre en bankafgift, hvor bankerne får lov til at bidrage til de fælles udfordringer. Det kan give 50 milliarder i kassen. Eller man kan indføre en skat på CO2-udslip – det vil både give mindre CO2 og flere penge i kassen til flere initiativer mod klimaforandringerne, sagde Christian Friis Bach fra Folkekirkens Nødhjælp.

Knap så konkret er Københavns-erklæringen. Her står der blot, at de 100 milliarder dollar om året, der skal findes fra år 2020, skal komme fra et sandt misk-mask af offentlige, nationale, mellemstatslige, private, og alternative pengepunge.

– Det er her, at kæden hopper af. Det er overhovedet ikke klart, hvorfra pengene skal komme, mener Christian Friis Bach.

Af ALERTA
Kilde: Dagbladet Arbejderen og Information

Under klimademonstrationen kunne politiet nemt skelne de farverige deltagere i klimademonstrationen – heriblandt en stor grøn blok på 60-70 deltagere – fra de sortklædte, viser videooptagelser.

Tre tilhørere på vej ind i retssal 12 i Københavns Byret. I midten går Marc Jørgensen fra retshjælpen RUSK, der har gjort et stort arbejde med at samle de mange klagesager. // Foto: Ali Nabulsi // Arbejderen.dk

En domsmand, 60-70 bønder i grønt tøj fra den ikke-voldelige verdensomspændende organisation »Via Campesina« (Bondens Vej), en 51-årig nonne, en flok Hare Krishna-dansere og andre farverige fuldt ud lovlige organisationer med tydelige logo’er og bannere.

Ja, der var ikke meget »sort blok« over de 969 mennesker, som i timevis blev tilbageholdt og sat i strips på den frosne jord lørdag den 12. december midt under den store, fredelige klimademonstration.

– På politiets egne videooptagelser kan man tydeligt se, at organisationerne i den bagerste del af den fredelige demonstration (som blev fanget i politiets knibtang, red.) tydeligt bar bannere med slogans og symboler, så man kunne se, hvor de kom fra. Grupperne gik i blokke. Det var nemt for politiet at se, hvilke grupper, der var en del af den fredelige demonstration, forklarede de tilbageholdtes advokat Christian Dahlager i Københavns Byret i går.

Retten behandler i disse uger i alt 250 klager fordelt på fem masse-tilbageholdelser under klimatopmødet i december.

I minutterne før masse-tilbageholdelsen den 12. december var politiets eget skøn, at der ville blive tale om 350-400 frihedsberøvede. Det endelige tal endte med at blive over dobbelt så stort.

“Velforberedt manøvre”

Da advokat Christian Dahlager på vegne af sagsøgerne skulle dokumentere sagen, fokuserede han især på de oplysninger, politiet på forhånd havde om, at en del af den sorte blok den 12. december havde planer om ikke at deltage i den store demonstration, men tværtimod begå hærværk i indre by. Det fremgik af nogle af aktivisternes plakat, og det var også det scenarie, politiet havde forberedt sig på.

Hvordan, spurgte Dahlager retorisk, kunne det så gå til, at den sorte blok i stedet for gik med i den store klimademonstration?

Dahlager citerede Jyllands-Posten, der samme eftermiddag skrev, at det var en »velforberedt manøvre« fra politiets side, da den sorte blok blev presset ind i den store demonstration. Den sorte blok fik besked fra politiet om at flytte sig fra Højbro Plads, hvor de havde samlet sig, og gå over på Christiansborgs Slotsplads til den store demonstration.

Også Politiken.dk kunne om eftermiddagen berette, hvordan politiet spærrede Højbro Plads af, således at de sortklædte kun havde den mulighed at blande sig med de øvrige demonstranter på slotspladsen.

Var det sådan, at politiledelsen havde en plan B, som gik ud på at gennemføre masseanholdelsen i Markmandsgade på forhånd, ville Dahlager gerne vide.

For hvis det var tilfældet, ville politiloven ifølge advokaten ikke være opfyldt. Den giver kun mulighed for administrativ tilbageholdelse, hvis formålet er at opretholde ro og orden.

»…blev ikke modtaget«

Kammeradvokaten har fremlagt interne papirer fra politiet, som peger på at beslutningen om at gribe til masseanholdelse skyldes problemer med et nyt radiosystem.

De omstridte anholdelser fandt sted under en folkelig demonstration med parolen »Planet First – People First« den 12. december som ifølge arrangørerne samlede 100.000 mennesker, på Christiansborg Slotsplads.

Politiets fokus var hele dagen rettet mod en gruppe på 200 personer, der var mødt frem til et alternativt arrangement ikke langt derfra. Denne gruppe bestod af sortklædte aktivister, der på forhånd havde annonceret, at de ikke ville deltage i den folkelige demonstration, men i stedet gå mod Indre by for at lave »direkte aktioner«.

Ifølge politiet gravede flere af de fremmødte brosten op fra gaden, hvilket fik politiets indsatsleder til at beordre de fremmødte anholdt. Det er denne besked, der angiveligt aldrig når frem til betjentene på gaden.

Ifølge dagbladet Information, skete der det, at anholdelsesaktionen »mislykkedes, da radiosignalet ikke blev modtaget«.

I stedet for at anholdt de sortklædte aktivister, så opfodrer de fremmødte betjente ifølge flere vidner gruppen om at gå op i den store folkelige demonstration på Christiansborg Slotsplads.

Hvor er de autonome?

Herefter er en anden radiofejl, igen ifølge politiet, skyld i, at man ikke kunne finde og anholde de ganske få aktivister, som kort tid efter kastede sten og kanonslag mod Børsen og Udenrigsministeriet.

»På grund af problemer med ”SINE”-radiosystemet er det meget vanskeligt at få klare meldinger igennem omkring placeringen af de op til tre grupperinger af autonome,« oplyser en politikommissær.

»De autonome« blandede sig med den folkelige demonstration, hvilket er grunden til at politiet ender med at anholde 997 mennesker på Amagerbrogade.

Domsmand i knibtang

Blandt de tilbageholdte var Troels Panduro – domsmand ved Glostrup Ret og med i Libertære Socialisters blok. Blokken havde fået en selvstændig tilladelse til at demonstrere.

– Domsmanden havde demonstrations-tilladelsen med, og viste den til politiet på stedet. Alligevel blev han og resten af demonstrationen ikke sluppet løs, konstaterer Christian Dahlager.

Om andre af de tilbageholdte organisationer havde lignende demonstrations-tilladelser vides ikke. Det har Kammeradvokaten, der forsvarer politiet i sagen, nemlig endnu ikke svaret på.

Til gengæld mente advokat Mikkel Holm Nielsen fra Kammeradvokatens kontor, at »mange sortklædte nåede at tage deres sorte tøj af«. Dén forklaring satte en af de tilbageholdtes advokater spørgsmålstegn ved:

– Hvor blev det aflagte sorte tøj så af? Så burde politiet jo have en bunke beslaglagt sort tøj. Men der blev ikke fundet noget sort tøj. Nogle af demonstranterne skulle endda have skiftet tøj, mens de var tilbageholdt. Det er godt klaret, siger advokat Hanne Reumert til Arbejderen.

Retssagen fortsætter på tirsdag efter pinse.

Af ALERTA
Kilde: Dagbladet Arbejderen

En stor gruppe af de demonstranter, der blev masseanholdt under klimatopmødet, kræver rettens ord for, at det er lovligt at demonstrere.

Det er vigtigt at sikre, at folk fremover kan deltage i en lovlig demonstration uden at være bange for at blive anholdt. Retssystemet må sætte en streg i sandet og slå fast, at dét der skete ikke var i orden. Nina Liv Brøndum // Foto: Ali Nabulsi // Abejderen.dk

En ung mand gik i krampe af kulde. En pige sad og rystede i nylonbukser på den kolde asfalt og en dreng tissede i bukserne, fordi han ikke måtte komme på wc.

De grimme billeder dukker stadig op på 26-årige Nina Liv Brøndums nethinde, når hun skal fortælle om sine oplevelser den 12. december sidste år.

Hun var blandt de næsten 1000 masseanholdte ved den store, fredelige demonstration under klimatopmødet. De blev tilbageholdt af politiet på Amagerbrogade og tvunget til at sidde bagbundet og i »futtog« på en kolde asfalt i omkring fire timer.

– Kulden gjorde folk desperate. Vi råbte om hjælp til de kampklædte politifolk, som bevogtede os. En ung mand i rækken ved siden af mig gik i krampe. Vi råbte alt, hvad vi kunne til betjentene. Der gik ti minutter, før betjentene reagerede. Så blev han hentet i en ambulance. Jeg så i hvert fald yderligere to ambulancer køre af sted med folk. Det var skræmmende at se på. Vi kunne intet gøre. Bare se til. Vi sad jo i »futtog« på lange rækker, og var bundet med strips, siger Nina Liv Brøndum til Arbejderen.

Nu er hun blandt de 250 anholdte under klimatopmødet, som har klaget over, at de fik deres ytringsfrihed krænket, og over den voldsomme behandling de fik af politiet. De mange klagesager bliver i øjeblikket behandlet i Københavns Byret.

Det skulle have været en hyggelig eftermiddag i en stor, festlig, fredelig og farverig demonstration for klimaet sammen med mennesker fra hele verden.

– Jeg havde glædet mig meget til at demonstrere sammen med tusindvis af andre mennesker fra hele kloden, der også ville sende et signal til politikerne om, at vi er mange, som er bekymrede over klimaforandringerne og derfor krævede en bindende aftale, fortæller Nina Liv Brøndum.

Te, tæpper og Christiania-cykler

Hun gik sammen med sine venner bagerst i demonstrationen. Under klimatopmødet arbejdede Nina Liv Brøndum som frivillig i et info-point i et københavnsk medborgerhus, hvor hun henviste udenlandske gæster til sovesteder, madboder og bad. Klokken var blevet tre om eftermiddagen, før hun fandt sine venner i den store demonstration.

– Den dag havde vi delt arbejdet op, så vi alle sammen kunne nå at være lidt med til demonstrationen. Derfor kom jeg lidt senere og det tog også lidt tid at finde mine venner. Derfor endte vi bagerst i demonstrationen. To af mine venner havde influenza, så vi gik rundt med et par Christiania- cykler med tæpper og te, fortæller Nina Liv Brøndum.

Men efter en halv times tid – klokken cirka 15.30 – satte kampklædt politi på Amagerbrogade en stopper for Nina Liv Brøndums glade eftermiddags- planer:

– Pludselig kørte et par politi- transitter ind lige ind foran os, og spærrede vejen. Vi kunne ikke gå videre. Vi kiggede bagud, og kunne se, at der også var politi. Vi var lukket inde.

Hun var sikker på, at der var tale om en misforståelse, og bad betjentene lade hende gå videre.

– Jeg var meget forundret. Vi havde intet ballade set. Vi gik i en stor og fredelig demonstration, fortæller Nina Liv Brøndum.

Hun var sikker på, at de kunne overbevise betjentene om, at de var helt galt på den.

– Undervejs på ruten havde vi ikke set nogle sortklædte demonstranter, og havde ikke oplevet noget ballade, hærværk eller vold. Vi var bare en masse mennesker, som ville have en god oplevelse og komme ud med vores budskab på en ordentlig måde.

Ingen forklaring

Men Nina Liv Brøndum og hendes veninder fik ikke lov til at gå videre. I lang tid anede de ikke, hvad der skete, og hvorfor de blev tilbageholdt.

– Politiet gav os ingen informationer. Først da jeg ringede til nogle andre venner længere fremme i demonstrationen, fandt jeg ud af, at det var helt bevidst, at politiet tilbageholdt en stor gruppe demonstranter.

Efter cirka en times tid – klokken cirka 16.30 – blev Nina Liv Brøndum og de andre tilbageholdte demonstranter sat ned på den iskolde jord i strips.

– Det var meget koldt. Jeg frøs, så jeg rystede. Vi sad jo stille. Vi var sat i »futtog«, så vi kunne ikke røre os. Da det blev mørkt, blev det rigtigt koldt. Det gjorde ondt i mine skuldre, og mine ben begyndte at sove. Jeg og mange andre blev nægtet at gå på toilettet og nægtet drikkevand, fortæller hun.

På intet tidspunkt fik Nina Liv Brøndum at vide, hvorfor hun var tilbageholdt.

– Det var en hård oplevelse. Det var ubehageligt. Vi sad mange mennesker på meget lidt plads. Vi var desperate. Vi havde jo ikke gjort noget. Men jeg vil ikke lade mig slå ud af den oplevelse. Jeg vil gå i demonstration igen en anden gang og bruge min ytringsfrihed, lyder det fra Nina Liv Brøndum.

Efter fire timer blev demonstranterne læsset ind i busser og kørt til politiets midlertidige klimafængsel på Retortvej i Valby.

– Her sad jeg sammen med en masse andre og gloede i busserne. Vi fik intet at vide. Pludselig blev vi smidt ud af busserne, og fik at vide, at vi kunne gå.

Andre demonstranter blev efterfølgende ført indenfor i det primitive klimafængsel, hvor menuen igen stod på»futtog« i ydeligere 2-3 timer. De blev efterfølgende løsladt, efter at have fået tasker, lommer o. a. visiteret.

Kræver sin ret

Næste dag tog Nina Liv Brøndum – sammen med hundredevis af andre tilbageholdte – ind til aktivisternes retshjælp »RUSK« for at fortælle sin historier og gøre klar til en retssag over politiet.

– I Danmark har vi en årelang lang tradition for at vise vores mening offentligt på gaden i en demonstration. Nu krænkes dén tradition, som hidtil har været en central del af vores ytringsfrihed og vores demokratiske rettigheder, konstaterer Nina Liv Brøndum.

Derfor er hun klar til at gå hele vejen igennem retssystemet med sin klage.

– Jeg vil gå så langt, som jeg kan. Det er vigtigt at sikre, at folk fremover kan deltage i en lovlig demonstration uden at være bange for at blive anholdt. Retssystemet må sætte en streg i sandet og slå fast, at dét der skete den 12. december ikke var i orden. Politiets indgreb var alt for vidtgående. Vi ville jo bare benytte os af vores ret til at demonstrere.