Archive for the ‘Politi’ Category

Af ALERTA
Kæmpe gadekampe i Madrid, Spanien, bliver fuldstændig ignoreret af verdenspressen. Her har tusindvis af aktivister samlet sig i Madrids Plaza de Neptune, 100 meter fra kongresbygningen, for at protestere imod nedskæringer. ALERTA bringer her billeder fra den spanske Occupy-bevægelse:

Reuters/Andrea Comas

Occupy i Spanien fortæller om massive gadekampe mellem demonstranter og uropoliti i Madrid. Åbenbart så massive, at politiet har affyret gummikugler og tåregas mod mængden. Indtil videre er 14 mennesker blevet såret og 22 anholdt, ifølge de lokale medier.

Lokale alarmtjenester har bekræftet, at mindst 14 mennesker, herunder fire politifolk, er blevet såret i sammenstød mellem politi og demonstranter. En af de sårede menes at være i kritisk tilstand, ifølge de lokale nyheder. Desuden har én af de sårede politifolk fået en alvorlig hjernerystelse.

Riot-politiet spredte demonstranterne ved at trække i nogle af de ‘arme og ben’, som havde forsøgt at komme igennem politiets afspærringer. Herefter blev der tilkaldt forstærkninger for at forsøge at sprede mængden, beretter de.

Tretten af de anholdte er blevet tilbageholdt, efter at en gruppe demonstranter forsøgte at bryde gennem politiets barriere. Adskillige andre blev angiveligt arresteret senere for at protestere over politiets anholdelser, hvilket bringer det samlede antal anholdelser til 22.

Reuters/Susana Vera

Tusindvis af aktivister har samlet sig i Madrids Plaza de Neptune, 100 meter fra kongresbygningen, for at protestere imod de spanske nedskæringer.

Demonstranterne marcherede rundt om bygningen med slogan-skilte påmalet teksten “NO!”, og opfordrede til nyvalg. Politiet opsatte derfor metalbarrierer rundt om bygningen for at blokere tilgangen til selve bygningen, godt opfulgt af pansrede mandskabsvogne kofanger-til-kofanger omkring parlamentsbygningen, og meddelelsen om, at omkring 1.300 politiet ville blive anvendt til at imødegå demonstranterne.

Reuters/Paul HannaReuters/Andrea ComasReuters/Paul HannaReuters/Susana Vera

Arrangørerne af protesten havde døbt deres bevægelse “Surround kongres« og udtrykte håb om, at tusinder ville vise sig. De protesterende kaldte sig selv »indignants« og hævdede, at deres demokrati var blevet ‘kidnappet’, og krævede derfor nyvalg og stævner mod nedskæringer vedtaget af Mariano Rajoys regering.

Omkring 200 demonstranter samlede sig nær byens hovedbanegård og råbte “Red demokratiet” og “Dette er ikke en krise, det er en svindel”.

AFP Photo/Pierre-Philippe MarcouAFP Photo/Pierre-Philippe MarcouAFP Photo/Pierre-Philippe MarcouProtestors gather close to Spain′s Parliament ahead of a demonstration in Madrid September 25, 2012. (Screenshots from AP video)

Spanien er midt i sin anden lavkonjunktur, de sidste to år, og står over for en arbejdsløshedsprocent på 25.

Madrid introducerede de kontroversielle nedskæringer for at vise, at Kommissionen agter at løse sin gæld og deres budgetmæssige mangler. Den Europæiske Centralbank ydede Spanien redningslån på € 100.000.000.000 til sine banker, men landet har endnu ikke besluttet, hvorvidt de vil søge om endnu en hjælpepakke.

Europas finansielle ledere bønfalder Spanien at reducere ustabiliteten på sine markeder, ved endeligt at træffe beslutning hvorvidt de skal anmode om det andet lån, og dette presser den spanske regering til handling.

En lignende demonstration udspillede sig d. 15. september, hvor 50.000 demonstranter var på gaden i Madrid, blæsende på fløjter og med bannere: »De ødelægger landet – vi må stoppe dem!”. Repræsentanter fra over 230 civile og faglige organisationer deltog denne dag.

Protestors gather close to Spain′s Parliament ahead of a demonstration in Madrid September 25, 2012. (Image from twitter user @sofalizacion)Madrid, September 25, 2012. (Screenshots from AP video)People gather at the Plaza Espana square before taking part in a demonstration organized by "indignant" protesters to decry an economic crisis they say has "kidnapped" democracy, on September 25, 2012 in Madrid. (AFP Photo / Dominique Faget)A man holds a placard reading "Spain on sale" during a demonstration by Spain′s "indignant" protesters to decry an economic crisis they say has "kidnapped" democracy, on September 25, 2012 in Madrid. (AFP Photo / Dominique Faget)

(“Spanien til salg”)

Protestors gather close to Spain′s Parliament ahead of a demonstration in Madrid September 25, 2012. (Reuters / Andrea Comas)

Se LIVE-STREAMING fra demonstrationen HER!

Se flere billeder hos Occupy Spain.

Reklamer

Af ALERTA
Fem personer fra et besat hus i Bologna anholdt. 60 adresser ransaget i 16 byer i Italien i politiets jagt på militante anarkister, der mistænkes for at stå bag hærværk og udgivelse af et venstreradikalt tidsskrift.

Fem personer med tilknytning til det venstreorienterede socialcenter FuoriLuogo i byen Bologna blev under en landsdækkende politiaktion d. 6. april anholdt, mistænkt for at stå bag adskillige hærværksaktioner samt udgivelsen af magazinet Invece.

I alt blev 60 forskellige adresser ransaget i 16 byer over hele Italien i en sag hvor indtil videre 26 personer fra det venstreradikale miljø er sigtet for at have deltaget i militante aktioner eller produceret ulovlige tidsskrifter og materialer.

Læs artiklen: “Wave of raids and arrests against anarchist networks in Italy” hos LibCom.

Læs artiklen: “Update about the anti-anarchist raids and investigation” hos 325NoState.


Af ALERTA
Nadir ville fredag d. 8. april 2011 købe en øl, men blev nægtet på grund af sin hudfarve, og fik derefter tæsk på værtshuset. Da han ringede efter politiet, blev han selv arresteret. -Han havde jo selv startet balladen, var politiets grund.

"Den Gamle Høker". Værtshus og stamsted for tilhængere af hooligangruppen White Pride. En gruppe, der udover at være AGF-fans, er erklærede højreekstreme og står bag utallige kriminelle episoder rettet mod andre fan-fraktioner, udlændinge og venstreorienterede. -Charlotte Johannesen beskriver desuden i hendes bog "Forklædt som nazist" mange flere episoder på dette værtshus.

 

Nadir sidder tilbage med en mørkerød blodsamling i halvdelen af højre øje, og han har blå mærker på armene af at afværge de tæsk, der haglede ned over ham natten til lørdag på et århusiansk værtshus, skriver B.T. i et interview. Men det er den 30-årige tømrer, og ikke de racistiske voldsmænd, der har tilbragt natten i detentionen i Århus.

Da Nadir bestilte en øl på værtshuset Den Gamle Høker i Jægergårdsgade i Århus, var han slet ikke klar over, at stedet er kendt for at være et stamsted for tilhængere af den højreekstreme hooligangruppe Ultra White Pride.

Lørdag formiddag blev han løsladt med en bøde for at have forstyrret den offentlige orden, og herefter gav han et interview til B.T..

Vi serverer ikke for muhammedanere her!

I interviewet fortæller Nadir, at han på værtshuset forsøgte at bestille en øl, men fik at vide af en bargæst, at “vi serverer ikke for muhammedanere her”.

“Jeg svarede bare: Hold nu op din bonderøv – jeg gider ikke at høre på det der. Men så sagde bartenderen det samme. Så jeg udbrød: Hvad er det for en nazi-bar, det her? Og så gik de amok,”. Nadir har valgt ikke at stå frem med efternavn, for at sikre sin families beskyttelse.

Ifølge Nadir blev han og vennen overfaldet af 15-20 bargæster, og han fortæller at han blandt andet blev revet i håret og sparket i hovedet, hvorefter han blev smidt ud, mens hans kammerat fik flere tæsk.

“Det var jer der startede balladen”

Lamslået og stadig i panik ringede Nadir til politiet. En patruljevogn kom, men konstaterede hurtigt, at det var Nadir og hans kammerat, der havde skabt ballade. Det havde bargæsterne samstemmende forklaret.

“Jamen det var jo mig, der ringede til jer,” sagde Nadir målløs til betjenten. Rystet ville Nadir tænde en cigaret, men politibetjenten bad ham lade være. Nadir forklarede, at han var nødt til lige at ryge for at dulme nerverne efter det ubehagelige sammenstød.

“Det var dråben! Klokken er 00.30, og du er anholdt,” lød responsen ifølge Nadir, der måtte tilbringe natten på politistationen, hvor han bl.a. skulle igennem en ydmygende visitering for at vise, at han ikke havde narko på sig, skriver B.T..

“Jeg ringer efter hjælp, og så smider de mig i spjældet,” siger Nadir.

Han forsikrer, at han ikke hidsede sig op overfor betjentene.

Hvorfor skulle jeg hidse mig op? Jeg troede jo, at de kom for at hjælpe mig. Jeg forstår ingenting. Det er mig, der skulle forklare mig, selvom det er mig, der har fået tæsk. Min kammerat er pæredansk, og jeg er født i Danmark og taler flydende dansk. Vi er jo ikke to lømler, der skabte os og var ude på skrammer,“.

“Det er den risiko, man løber, når man går på værtshus”

B.T. forsøgte efterfølgende at få forklaringer på den uhøre sag, men Østjyllands Politi ønskede ikke at kommentere sagen, fordi pressetalsmanden havde fri. Og på Den Gamle Høker var der heller ikke megen forklaring:

“Der er ikke sket noget,” lød det hvast fra en karseklippet mand med røde Prince og en Ceres foran sig, da B.T. spurgte, om nogen så, hvad der foregik aftenen før.

“Det er den risiko, man løber, når man går på værtshus – så kan man få én på lampen. Og det er min ærlige mening,” lød det kortfattet fra en kvindelig stamgæst.

Læs artiklen: “Fik tæsk og røg i detentionen” hos B.T..

Af ALERTA
I dag kom en afgørelse i Byretten om, at masseanholdelserne under COP15 var ulovlige. Anholdte som har klaget over frihedsberøvelsen kan se frem til store erstatningssummer. Dommen blev dog straks anket til Landsretten.

Politiets anholdelse af fredelige demonstranter på Amagerbrogade den 12. december under klimatopmødet.

 

 

Endelig kom afgørelsen: danmarkshistoriens største masseanholdelse under klimakonferencen i København sidste år var ikke lovlig, og derfor skal hver enkelt af de anholdte, der har klaget over arrestationerne, have en erstatning på mellem 5.000 og 9.000 kroner afgjorde Københavns Byret i dag. Dommen blev dog straks anket til Landsretten af Kammeradvokaten.

Erstatninger sprænger rammer

Erstatningerne på 9.000 kroner går til de mange, der blev anholdt ved en kæmpedemonstration den 12. december, og valgte at klage over dette. Det er  opsigtsvækkende, fordi erstatningsbeløbet ifølge ham sprænger rammerne for de erstatninger, der hidtil er givet i tilsvarende sager, vurderer en af advokaterne, Christian Dahlager.

Det sender dermed, efter hans mening, et kraftigt signal fra byretten til politiet om, at anholdelserne var nedværdigende. Byretten karakteriserer dem som værende i strid med menneskerettighederne.

Over 200 personer havde klaget over politiets brug af præventive anholdelse, da omkring 1000 mennesker blev sat i ‘futtog’ og bagbundet med strips på Amagerbrogade.

Anholdelserne skete under den store demonstration fra Christiansborg til konferrencen ved Bella Center, hvor 100.000 mennesker deltog, hvor politiet pga. en intern kommunikationsfejl, så sig nødsaget til at anholde den såkaldte ‘sorte blok’, som spændte sig over omtrendt 200 mennesker.

Da Københavns Politi ved en knibtangsmanøvre ved Amagerbrogade ville have fat i den sorte blok, røg godt 900-1000 demonstrationsdeltagere med i købet, heriblandt ældre medborgere og en flok fra Hare Krishna-sekten.

Enhedslistens retsordfører og MF, Line Barfod glæder sig over dagens dom, og kalder det en sejr for demokratiet:

“Det er en god dag for demokratiet. Vi har hele tiden ment, at politiet med lømmelpakken fik alt for store beføjelser. Masseanholdelser af fredelige demonstranter er fuldstændigt uacceptable,” udtaler hun og tilføjer:

“Det er klart, at hvis demonstranter udøver vold eller hærværk, så skal politiet gå målrettet efter dem. Men det hører ingen steder hjemme at anholde 1000 uskyldige mennesker,” slår hun fast.

Hun håber, at de ordførere fra andre partier, som bakkede ukritisk op om masseanholdelserne, fremover vil være mere kritiske. Også dem fra oppositionen, der var hurtigt ude og støtte anholdelserne.

Hun håber også at en afskaffelse af lømmelpakken må stå højt på dagsordenen, efter en sådan dom.

“Uanset hvad udfaldet af ankesagen måtte blive, vil Enhedslisten knokle for, at vi får afskaffet pakken hurtigt efter, at vi har fået en ny regering,” garanterer hun.

Ok at slå på pressefolk, mener politidirektør

Oven i nyheden omkring den positive dom, kom en lydoptagelse også frem, hvor man hører en indsatsleder under en klimademonstration ved Bella Center den 16. december sidste år beordre knippelsuppe til både demonstranter og pressefolk.

“Når journalister blander sig med demonstranter for at rapportere fra begivenhederne, så må de finde sig i at blive slået med politiets knipler, hvis politiet i øvrigt finder det nødvendigt at anvende vold,” fortæller Københavns politidirektør Johan Reimann til TV 2 News.

“Når pressen vælger at blande sig med demonstranter, så har vi ikke mulighed for at gøre en præcis sondring,” uddyber han.

“Men når pressen legitimerer med pressekort eller lignende, så respekterer vi naturligvis det,” siger han.

Dette hænger dog ikke helt sammen med udtalelsen som høres på lydoptagelsen, som Johan Reimann dog også erkender, har et sprogbrug som kan opfattes bombastisk. Men direktøren ser dog ingen grund til at kritisere det.

“Når man er helt ude i den spidse ende, så har man et anden sprogbrug, end hvis man står og taler almindeligt sammen,” begrunder han.

På lydoptagelsen hører man indsatslederen sige, at han vil se ‘rødglødende stave’, og at pressefolk skal have ‘samme tur’ som demonstranterne.

Et angreb på pressefriheden, mener Enhedslisten

Line Barfod er også meget utilfreds med udtalelsen fra politiets side:

“Allerede under topmødet klagede flere journalister over, at politiet bød dem ekstremt dårlige arbejdsbetingelser, men de nye optagelser viser, at det stod endnu værre til end frygtet,” fortæller Line Barfod.

“Jeg opfatter det som et angreb på pressefriheden, når en af politiets indsatsledere opfordrede til vold mod pressefolk. Derfor har vi indkaldt ministeren i samråd om sagen,” fortæller hun med henvisning til justitsministeren.

Sagen er særlig bekymrende, fordi den slags adfærd fra politiets side kan bringe pressefriheden i fare, mener Line Barfod. Det vil samtidig skade demokratiet ved at underminere pressens mulighed for at agere vagthund, der for eksempel kan advare om magtmisbrug, skriver Enhedslisten på deres hjemmeside.

“Det er helt uantageligt, at en overordnet politimand opfordrer til vold mod journalister, som er på arbejde for at dække begivenhederne. Det hører simpelthen ikke hjemme i et demokratisk samfund,” fastslår Line.

“Hvis den holdning til journalister, er udbredt i politiet, så er det et alvorligt problem. Derfor vil jeg nu bede justitisministeren om en redegørelse og om at sikre, at der sker en indskærpelse af reglerne om pressefrihed.”

Kilde: ProjektAntifa.dk
Fredag eftermiddag havde Sverigesdemokraterne annonceret, at de ville afholde torvmøde på Malmøs travleste torv. Det var dog umuligt for det nationalistiske parti at få ørenlyd
.

Sverigedemokraterne Per Ramhorn Christian Westling og Kent Ekroth forsøger at få ørenlyd på torvet, men overdøves af de mange hundrede demonstranter, som står mandsopdækket af politiet. // Projekt Antifa

Cirka 5-600 moddemonstranter var nemlig mødt op til et en hektisk og larmende moddemonstration, der var indkaldt af netværket “Malmø ❤ (hjerte, red.) Mangfoldighed”.

En halv time før Sverigesdemokraternes bebudede ankomst stod allerede 3-400 antiracister på Gustav Adolfs Torg i det centrale Malmø, og gjorde klar til at give det medieombruste parti en varm velkomst. Og det fik de da også.

Da de 7-8 Sverigesdemokrater på slaget 14 ankom til torvet under massiv politibeskyttelse, var det under taktfaste råb: “Nassesvin, nassesvin (nazisvin, red.)”. Råbet er en hentydning til Sverigesdemokraternes tætte samarbejde med militante nazi-kredse i 80’erne og 90’erne. Blandt har den nuværende leder af Info14, Sveriges vigtigste nazi-hjemmeside, en fortid som leder af Sverigesdemokraternes Ungdomsforbund.

Moddemonstrationen var højlydt og larmende, men der var en klar linie om at det ville være strategisk meget dumt at stille sig fysisk i vejen for eller skade Sverigesdemokraterne. De blev således alene bombarderet med æg og tomater, og ikke med flasker som visse svenske medier har skrevet.

En mindre gruppe danske antifascister deltog i moddemonstrationen, hvor de var mandsopdækket af civilklædte betjente hele vejen igennem.

Sverigesdemokraterne stod indhegnet i et hjørne af torvet, med råbende antiracister i en cirkel omkring dem – kun adskilt af kampklædt politi. På et tidspunkt bliver der kastet et æg, der rammer en af ’patrioterne’ klokkerent, til stor jubel for tilskuerne til dette racistiske cirkus. Dette får politiet til at rykke frem med trukne knipler, og da der kort tid efter kastes to kanonslag samt et romerlys ind bag afspærringen til Sverigesdemokraterne ser politiledelsen rødt.

Foto: Projekt Antifa.

Der indsættes en gruppe af ridende betjente fra den ene side, og kort tid efter en gruppe hundeførere, og antiracisterne bliver presset 10-20 meter tilbage, hvilket efterlader Sverigesdemokraterne alene på et stort område, omgivet af en gigantisk cirkel af politi, og endnu flere moddemonstranter.

Da mødet klokken 15.00 slutter, og Sverigesdemokraterne skal eskorteres væk, kastes endnu et nødblus med massiv røgudvikling til følge. Den tætte røg udnyttes af mange antiracister til at få kastet de sidste æg og tomater, før Sverigesdemokraterne forlader stedet under råbet ’Ingen rasister på våra gator’.

Af ProjektAntifa.dk
Lørdagens blokade og efterfølgende antifascistiske demonstration i Hundige blev en succes. Deltagerantallet i nazikoncerten blev kraftigt decimeret i forhold til tidligere.

Politiet smed tåregas, da den antifascistiske blokade forsøgte at komme frem til naziborgen. // ProjektAntifa.dk

Det var Antifascistisk Aktion (AFA) der på forhånd havde indkaldt til en blokade af Hundige Station i timerne op til koncerten, for at forhindre unge nazi-sympatisører at komme frem. I et interview med Projekt Antifa før blokaden fortalte en repræsentant fra AFA om det strategiske mål med blokaden: “At vi får lagt en jernring om Hundige Station, så alle de unge første- og andengangsbesøgende nazister ikke kan komme til koncerten. Vi kan ikke på samme måde forhindre de organiserede DNSBere i at komme frem, for de følges normalt i bil, men vi kan med en blokade forhindre at unge, der bare vil snuse til nazimiljøet, kommer frem.”

Stationsblokade-strategien er blandt andet efter inspiration fra tidligere års blokader af Stockholms centralstation i forbindelse med Salem-marchen i en forstad til Stockholm. Da antifascister i 2004 begyndte at blokere relevante togstationer, i første omgang Stockholms centralstation, var det også første år – efter fire år med vækst – at deltagerantallet faldt. Siden da er alle de unge medløbere og førstegangs-deltagere faldet fra, og Salem-marchen udgøres i dag næsten kun af allerede organiserede nazister. Samme tankesæt lå i følge AFA bag lørdagens blokade, der samlede 250-300 personer – heriblandt en rigtig stor gruppe lokale unge.

“Vi har hele tiden regnet med, at det ville være umuligt at komme helt frem til Huset og lukke koncerten fuldstændigt. Det viste sig dog, at vi kunne komme tættere på end vi troede, og det lykkedes da også mindre grupper at komme helt tæt på nazisterne.”

Allerede før blokaden blev forvandlet til en demonstration, var mindre grupper sevet ned mod. Om det siger AFA:
“Vi forstår godt, at nogle folk gerne ville direkte ned til nazihytten, men for os var det essentielt at fastholde blokaden, for at sikre at de unge nazisympatisører ikke kunne bruge den transportvej før det var for sent. Samtidig så fastholdt blokaden politiresourcer, der gjorde det muligt for andre – blandt andet en større gruppe lokale – at komme rigtig tæt på nazisterne.”

Og talspersonen fra AFA fortsætter:
“Vi ser dagen som en succes. Først og fremmest, så var deltagerantallet til koncerten lavere end deltagerantallet er til DNSBs hemmelige interne arrangementer som sommer- og vintersolhvervsfesterne, faktisk markant lavere. Fra blokaden startede klokken 15, og til klokken 19, hvor koncerten havde været i gang i to timer, ankom der kun ti personer til hytten. Alle de organiserede DNSB-medlemmer var ankommet i løbet af formiddagen. Netop dette var succeskriteriet: At fastholde DNSB i en position hvor de kun kan lave arrangementer for dem dem der allerede har ’set lyset’, og fjerne deres mulighed for at tiltrække unge til et åbent arrangement. Derfor betragter vi dagen som en succes.”

Af ALERTA
Kilde: Moskow News, Modkraft.dk, EkstraBladet.dk og Politiken.dk.
Søndag blev en populær musikfestival i byen Miass i Rusland angrebet af højreorienterede skinheads. Omkring 30 meldes såret i angrebet, der er det seneste i en lang række af angreb udført af russiske højreekstremister.

Foto: Et af ofrene for angrebet tilses af venner. Kilde: EkstraBladet.dk

Musikfestivalen »Tornado« i den russiske by Miass, 1400 kilometer øst for Moskva, blev søndag den 29. august angrebet af omkring 100 skinheads. Angrebet beskrives som velorganiseret og foregik med køller og pistoler med gummikugler.

Omkring 30 festdeltagere blev såret i angrebet, mens meldingen om at en 14-årig pige skulle være blevet stukket ihjel, senere er blevet afkræftet af myndighederne. Flere af de sårede er blevet indlagt i kritisk tilstand, skriver The Moscow News.

Festivalen er organiseret af borgmesterkandidaten Valikhan Turgumbajev, og angrebet menes at være organiseret af hans politiske modstandere, der skal findes blandt højreorienterede og stærkt nationalistiske lokalpolitikere.

En korrespondent for radiostationen Ekko af Moskva rapporterer fra stedet, at politibetjente, som skulle passe på rock-festivalens område, valgte at blande sig udenom og var tavse tilskuere til angrebet, som fandt sted kl. 20:00 lokal tid.

Det russiske politi arresterede efterfølgende 18 personer for deltagelse i optøjerne.

Den højreekstremistisk vold er stigende i Rusland

Den højreekstremistiske vold er i stærk stigning i Rusland, hvor især personer med etnisk afrikansk og kaukasisk baggrund er mål for racistiske overfald, men også vold mod antifascister sker hyppigt i dagens Rusland.

De første seks måneder af 2010 er 22 mennesker dræbt og 105 sårede ved racistisk motiverede overfald i Rusland, skriver Moskvas Bureau for Menneskerettigheder på deres hjemmeside antirazism.ru.

Også antifascister er udsatte i dagens Rusland. Sidste år blev 50 antifascister myrdet i landet, hvor man ikke har nogen stærk tradition for antifascistiske bevægelser.

Moskow Bureau for Human Rights vurderer, at omkring 70.000 nynazister er aktive i Rusland sammenlignet med et par tusind i begyndelsen af 1990’erne.

Læs artiklen »Russisk musikfestival angrebet af skinheads« hos Modkraft.

Læs artiklen »Nynazister anretter massakre på musikfestival« i Ekstra Bladet.

Læs artiklen »Skinheads går amok på festival« i Politiken.

Læs artiklen »Skinheads swoop on russian rock fest« hos Moskow News.

Læs artiklen »Russiske antifascister: Hjælp!« hos Modkraft.