Archive for the ‘Retshjælp’ Category

Af ALERTA
Kilde: Dagbladet Arbejderen og Information

Under klimademonstrationen kunne politiet nemt skelne de farverige deltagere i klimademonstrationen – heriblandt en stor grøn blok på 60-70 deltagere – fra de sortklædte, viser videooptagelser.

Tre tilhørere på vej ind i retssal 12 i Københavns Byret. I midten går Marc Jørgensen fra retshjælpen RUSK, der har gjort et stort arbejde med at samle de mange klagesager. // Foto: Ali Nabulsi // Arbejderen.dk

En domsmand, 60-70 bønder i grønt tøj fra den ikke-voldelige verdensomspændende organisation »Via Campesina« (Bondens Vej), en 51-årig nonne, en flok Hare Krishna-dansere og andre farverige fuldt ud lovlige organisationer med tydelige logo’er og bannere.

Ja, der var ikke meget »sort blok« over de 969 mennesker, som i timevis blev tilbageholdt og sat i strips på den frosne jord lørdag den 12. december midt under den store, fredelige klimademonstration.

– På politiets egne videooptagelser kan man tydeligt se, at organisationerne i den bagerste del af den fredelige demonstration (som blev fanget i politiets knibtang, red.) tydeligt bar bannere med slogans og symboler, så man kunne se, hvor de kom fra. Grupperne gik i blokke. Det var nemt for politiet at se, hvilke grupper, der var en del af den fredelige demonstration, forklarede de tilbageholdtes advokat Christian Dahlager i Københavns Byret i går.

Retten behandler i disse uger i alt 250 klager fordelt på fem masse-tilbageholdelser under klimatopmødet i december.

I minutterne før masse-tilbageholdelsen den 12. december var politiets eget skøn, at der ville blive tale om 350-400 frihedsberøvede. Det endelige tal endte med at blive over dobbelt så stort.

“Velforberedt manøvre”

Da advokat Christian Dahlager på vegne af sagsøgerne skulle dokumentere sagen, fokuserede han især på de oplysninger, politiet på forhånd havde om, at en del af den sorte blok den 12. december havde planer om ikke at deltage i den store demonstration, men tværtimod begå hærværk i indre by. Det fremgik af nogle af aktivisternes plakat, og det var også det scenarie, politiet havde forberedt sig på.

Hvordan, spurgte Dahlager retorisk, kunne det så gå til, at den sorte blok i stedet for gik med i den store klimademonstration?

Dahlager citerede Jyllands-Posten, der samme eftermiddag skrev, at det var en »velforberedt manøvre« fra politiets side, da den sorte blok blev presset ind i den store demonstration. Den sorte blok fik besked fra politiet om at flytte sig fra Højbro Plads, hvor de havde samlet sig, og gå over på Christiansborgs Slotsplads til den store demonstration.

Også Politiken.dk kunne om eftermiddagen berette, hvordan politiet spærrede Højbro Plads af, således at de sortklædte kun havde den mulighed at blande sig med de øvrige demonstranter på slotspladsen.

Var det sådan, at politiledelsen havde en plan B, som gik ud på at gennemføre masseanholdelsen i Markmandsgade på forhånd, ville Dahlager gerne vide.

For hvis det var tilfældet, ville politiloven ifølge advokaten ikke være opfyldt. Den giver kun mulighed for administrativ tilbageholdelse, hvis formålet er at opretholde ro og orden.

»…blev ikke modtaget«

Kammeradvokaten har fremlagt interne papirer fra politiet, som peger på at beslutningen om at gribe til masseanholdelse skyldes problemer med et nyt radiosystem.

De omstridte anholdelser fandt sted under en folkelig demonstration med parolen »Planet First – People First« den 12. december som ifølge arrangørerne samlede 100.000 mennesker, på Christiansborg Slotsplads.

Politiets fokus var hele dagen rettet mod en gruppe på 200 personer, der var mødt frem til et alternativt arrangement ikke langt derfra. Denne gruppe bestod af sortklædte aktivister, der på forhånd havde annonceret, at de ikke ville deltage i den folkelige demonstration, men i stedet gå mod Indre by for at lave »direkte aktioner«.

Ifølge politiet gravede flere af de fremmødte brosten op fra gaden, hvilket fik politiets indsatsleder til at beordre de fremmødte anholdt. Det er denne besked, der angiveligt aldrig når frem til betjentene på gaden.

Ifølge dagbladet Information, skete der det, at anholdelsesaktionen »mislykkedes, da radiosignalet ikke blev modtaget«.

I stedet for at anholdt de sortklædte aktivister, så opfodrer de fremmødte betjente ifølge flere vidner gruppen om at gå op i den store folkelige demonstration på Christiansborg Slotsplads.

Hvor er de autonome?

Herefter er en anden radiofejl, igen ifølge politiet, skyld i, at man ikke kunne finde og anholde de ganske få aktivister, som kort tid efter kastede sten og kanonslag mod Børsen og Udenrigsministeriet.

»På grund af problemer med ”SINE”-radiosystemet er det meget vanskeligt at få klare meldinger igennem omkring placeringen af de op til tre grupperinger af autonome,« oplyser en politikommissær.

»De autonome« blandede sig med den folkelige demonstration, hvilket er grunden til at politiet ender med at anholde 997 mennesker på Amagerbrogade.

Domsmand i knibtang

Blandt de tilbageholdte var Troels Panduro – domsmand ved Glostrup Ret og med i Libertære Socialisters blok. Blokken havde fået en selvstændig tilladelse til at demonstrere.

– Domsmanden havde demonstrations-tilladelsen med, og viste den til politiet på stedet. Alligevel blev han og resten af demonstrationen ikke sluppet løs, konstaterer Christian Dahlager.

Om andre af de tilbageholdte organisationer havde lignende demonstrations-tilladelser vides ikke. Det har Kammeradvokaten, der forsvarer politiet i sagen, nemlig endnu ikke svaret på.

Til gengæld mente advokat Mikkel Holm Nielsen fra Kammeradvokatens kontor, at »mange sortklædte nåede at tage deres sorte tøj af«. Dén forklaring satte en af de tilbageholdtes advokater spørgsmålstegn ved:

– Hvor blev det aflagte sorte tøj så af? Så burde politiet jo have en bunke beslaglagt sort tøj. Men der blev ikke fundet noget sort tøj. Nogle af demonstranterne skulle endda have skiftet tøj, mens de var tilbageholdt. Det er godt klaret, siger advokat Hanne Reumert til Arbejderen.

Retssagen fortsætter på tirsdag efter pinse.

Reklamer

Af ALERTA
Kilde: Dagbladet Arbejderen

En stor gruppe af de demonstranter, der blev masseanholdt under klimatopmødet, kræver rettens ord for, at det er lovligt at demonstrere.

Det er vigtigt at sikre, at folk fremover kan deltage i en lovlig demonstration uden at være bange for at blive anholdt. Retssystemet må sætte en streg i sandet og slå fast, at dét der skete ikke var i orden. Nina Liv Brøndum // Foto: Ali Nabulsi // Abejderen.dk

En ung mand gik i krampe af kulde. En pige sad og rystede i nylonbukser på den kolde asfalt og en dreng tissede i bukserne, fordi han ikke måtte komme på wc.

De grimme billeder dukker stadig op på 26-årige Nina Liv Brøndums nethinde, når hun skal fortælle om sine oplevelser den 12. december sidste år.

Hun var blandt de næsten 1000 masseanholdte ved den store, fredelige demonstration under klimatopmødet. De blev tilbageholdt af politiet på Amagerbrogade og tvunget til at sidde bagbundet og i »futtog« på en kolde asfalt i omkring fire timer.

– Kulden gjorde folk desperate. Vi råbte om hjælp til de kampklædte politifolk, som bevogtede os. En ung mand i rækken ved siden af mig gik i krampe. Vi råbte alt, hvad vi kunne til betjentene. Der gik ti minutter, før betjentene reagerede. Så blev han hentet i en ambulance. Jeg så i hvert fald yderligere to ambulancer køre af sted med folk. Det var skræmmende at se på. Vi kunne intet gøre. Bare se til. Vi sad jo i »futtog« på lange rækker, og var bundet med strips, siger Nina Liv Brøndum til Arbejderen.

Nu er hun blandt de 250 anholdte under klimatopmødet, som har klaget over, at de fik deres ytringsfrihed krænket, og over den voldsomme behandling de fik af politiet. De mange klagesager bliver i øjeblikket behandlet i Københavns Byret.

Det skulle have været en hyggelig eftermiddag i en stor, festlig, fredelig og farverig demonstration for klimaet sammen med mennesker fra hele verden.

– Jeg havde glædet mig meget til at demonstrere sammen med tusindvis af andre mennesker fra hele kloden, der også ville sende et signal til politikerne om, at vi er mange, som er bekymrede over klimaforandringerne og derfor krævede en bindende aftale, fortæller Nina Liv Brøndum.

Te, tæpper og Christiania-cykler

Hun gik sammen med sine venner bagerst i demonstrationen. Under klimatopmødet arbejdede Nina Liv Brøndum som frivillig i et info-point i et københavnsk medborgerhus, hvor hun henviste udenlandske gæster til sovesteder, madboder og bad. Klokken var blevet tre om eftermiddagen, før hun fandt sine venner i den store demonstration.

– Den dag havde vi delt arbejdet op, så vi alle sammen kunne nå at være lidt med til demonstrationen. Derfor kom jeg lidt senere og det tog også lidt tid at finde mine venner. Derfor endte vi bagerst i demonstrationen. To af mine venner havde influenza, så vi gik rundt med et par Christiania- cykler med tæpper og te, fortæller Nina Liv Brøndum.

Men efter en halv times tid – klokken cirka 15.30 – satte kampklædt politi på Amagerbrogade en stopper for Nina Liv Brøndums glade eftermiddags- planer:

– Pludselig kørte et par politi- transitter ind lige ind foran os, og spærrede vejen. Vi kunne ikke gå videre. Vi kiggede bagud, og kunne se, at der også var politi. Vi var lukket inde.

Hun var sikker på, at der var tale om en misforståelse, og bad betjentene lade hende gå videre.

– Jeg var meget forundret. Vi havde intet ballade set. Vi gik i en stor og fredelig demonstration, fortæller Nina Liv Brøndum.

Hun var sikker på, at de kunne overbevise betjentene om, at de var helt galt på den.

– Undervejs på ruten havde vi ikke set nogle sortklædte demonstranter, og havde ikke oplevet noget ballade, hærværk eller vold. Vi var bare en masse mennesker, som ville have en god oplevelse og komme ud med vores budskab på en ordentlig måde.

Ingen forklaring

Men Nina Liv Brøndum og hendes veninder fik ikke lov til at gå videre. I lang tid anede de ikke, hvad der skete, og hvorfor de blev tilbageholdt.

– Politiet gav os ingen informationer. Først da jeg ringede til nogle andre venner længere fremme i demonstrationen, fandt jeg ud af, at det var helt bevidst, at politiet tilbageholdt en stor gruppe demonstranter.

Efter cirka en times tid – klokken cirka 16.30 – blev Nina Liv Brøndum og de andre tilbageholdte demonstranter sat ned på den iskolde jord i strips.

– Det var meget koldt. Jeg frøs, så jeg rystede. Vi sad jo stille. Vi var sat i »futtog«, så vi kunne ikke røre os. Da det blev mørkt, blev det rigtigt koldt. Det gjorde ondt i mine skuldre, og mine ben begyndte at sove. Jeg og mange andre blev nægtet at gå på toilettet og nægtet drikkevand, fortæller hun.

På intet tidspunkt fik Nina Liv Brøndum at vide, hvorfor hun var tilbageholdt.

– Det var en hård oplevelse. Det var ubehageligt. Vi sad mange mennesker på meget lidt plads. Vi var desperate. Vi havde jo ikke gjort noget. Men jeg vil ikke lade mig slå ud af den oplevelse. Jeg vil gå i demonstration igen en anden gang og bruge min ytringsfrihed, lyder det fra Nina Liv Brøndum.

Efter fire timer blev demonstranterne læsset ind i busser og kørt til politiets midlertidige klimafængsel på Retortvej i Valby.

– Her sad jeg sammen med en masse andre og gloede i busserne. Vi fik intet at vide. Pludselig blev vi smidt ud af busserne, og fik at vide, at vi kunne gå.

Andre demonstranter blev efterfølgende ført indenfor i det primitive klimafængsel, hvor menuen igen stod på»futtog« i ydeligere 2-3 timer. De blev efterfølgende løsladt, efter at have fået tasker, lommer o. a. visiteret.

Kræver sin ret

Næste dag tog Nina Liv Brøndum – sammen med hundredevis af andre tilbageholdte – ind til aktivisternes retshjælp »RUSK« for at fortælle sin historier og gøre klar til en retssag over politiet.

– I Danmark har vi en årelang lang tradition for at vise vores mening offentligt på gaden i en demonstration. Nu krænkes dén tradition, som hidtil har været en central del af vores ytringsfrihed og vores demokratiske rettigheder, konstaterer Nina Liv Brøndum.

Derfor er hun klar til at gå hele vejen igennem retssystemet med sin klage.

– Jeg vil gå så langt, som jeg kan. Det er vigtigt at sikre, at folk fremover kan deltage i en lovlig demonstration uden at være bange for at blive anholdt. Retssystemet må sætte en streg i sandet og slå fast, at dét der skete den 12. december ikke var i orden. Politiets indgreb var alt for vidtgående. Vi ville jo bare benytte os af vores ret til at demonstrere.