Archive for the ‘Udvisninger’ Category

Foto: Parret Loren Neufeld og Michelle Hilden i en afsked før Lorens tur til Sverige // Privatfoto

Af ALERTA
I 2007 bosatte amerikaneren Loren Neufeld sig i Danmark, blev gift med sin kone Michelle Hilden i 2002 og fik arbejde som smed. Men nu skal han forlade sin kone, sit job og sit hjem – Loren skal ud af Danmark, og han har 48 timer.

Det skyldes, at han for seks måneder siden glemt at forny sin opholdstilladelse. Lorens venner fortæller at Loren er velintegreret og har bestået alle dansk-kurser, og påpeger at Loren derved på ingen måde ligger Danmark til last, som jo ellers plejer at være Dansk Folkepartis og regeringens uaaceptable undskyldning for at udvise folk hurtigst muligt.

Integrationsordfører for Venstre, Karsten Lauritzen, kalder det uheldigt og træls for Loren Neufeld, men han understreger, at reglerne skal overholdes.

“Vi har nogle regler, der skal overholdes. Sådan er det også for en dansker, der arbejder i USA: Hvis man er dansker i USA, så har man en arbejdstilladelse. Det fungerer på samme måde i Danmark,” siger han til tv2.dk og fortsætter:

“Reglerne er simple, desværre også lidt firkantede, sådan at sagsbehandlingen kan blive hurtig og effektiv,” slutter han.

Camille, en god ven af Loren og Michelle er uforstående overfor dette:

“Er det hurtigt og effektivt først skulle afvise sagen og udvise folk, derefter behandle klagesagen. Hvis der så gives afslag, skal der derefter – 3 måneder senere – behandles ny ansøgning om opholdstilladelse, med deraf følgende løbende sagsbehandling. Hvordan er det hurtigt og effektivt?” spørger hun frustreret.

Dansk Folkeparti vil have dispensation

Partiet som selv var med til at stifte selv samme lov, som er skyld i denne uheldige sag, har hurtigt været ude med en melding om, at der burde kunne dispenseres i netop denne sag.

‎”Det er sjusk fra deres side, men helt urimeligt at han skal udvises,” uddyber Søren Krarup fra Dansk Folkeparti.

På en Facebookside, hvor parret og venner har forsøgt at formidle budskabet ud hurtigst muligt, er der kommet et par udmeldinger til netop denne kommentar fra Krarup. Èn af dem lyder:

“Mon ikke han havde udtalt sig anderledes, hvis Loren havde været af en anden nationalitet? (Eksempelvis mellemøstlig, red.)”

Camille er også meget undrende overfor udtalelsen, og underer sig over, hvorfor man fra partiets side ikke har gennemtænkt konsekvenserne ordentligt inden forslaget blev stillet i sin tid.

Sammenligner sagen med fornyelse af kørekort

Karsten Lauritzen fra Venstre kan godt forstå parrets frustration, men han understreger, at Loren Neufeld har begået en fejl, og at det har konsekvenser:

“Hvis man glemmer at forny sit kørekort, så får man også en bøde. Det er uretfærdigt, men sådan er reglerne. De samme regler gælder for os alle sammen,” siger han.

Samtidig udtaler han, at han har tillid til, at Udlændingeservice vil behandle Loren Neufelds ansøgning om opholdstilladelse i Danmark hurtigt.

Taget til Sverige

Loren Neufeld tog tidligt torsdag morgen til Sverige, fordi han ifølge nye regler opholdt sig ulovligt i Danmark. Han har i mellemtiden ikke kunnet få orlov fra sit job som smed.

“Han har i dag tømt sit skab på sin arbejdsplads, og han har nu ikke noget arbejde. Han skal bo hos nogle venner i Sverige,” udtalte hans kone Michelle Hilden til tv2.dk i tirsdags.

Michelle kan nu vende alene hjem til en lejlighed hun ikke har råd til at sidde i alene, uden sin elskede mand.

Besøg Facebooksiden: “Stop udvisningen af Loren”: http://www.facebook.com/pages/Stop-udvisningen-af-Loren/170204283003219?v=wall#!/pages/Stop-udvisningen-af-Loren/170204283003219