Archive for the ‘USA’ Category

Løgnen om krigen

Posted: 22. april 2010 in Krig, Mellemøsten, USA

Kilde: Information

I aftes kunne DR-dokumentar fortælle den utrolige, men sandfærdige historie om agenten Curveball (wikipedia) – den afhoppede irakiske ingeniør, som op til Irak-krigen snød den vestlige verdens efterretningstjenester med falske oplysninger om Saddam Husseins frygtelige masseødelæggelsesvåben.


Det var især hans beretning om Iraks mobile våbenanlæg, som rystede verden. Både USA og Danmark brugte oplysningerne til at retfærdiggøre krigen. Udenrigsminister Colin Powell stod i FN og fortalte om de mobile anlæg. Det samme gjorde udenrigsminister Per Stig Møller (K) herhjemme. De glemte begge at fortælle, at kilden til oplysningerne – Curveball alias Rafid Ahmed Alwan – var afsløret som patologisk løgner og var indlagt på en psykiatrisk klinik i Schweiz.

Den fantastiske historie om, hvordan verden lod sig vildlede af en enkelt pengeglad afhopper, er genfortalt af DR på sobreste vis, men det er tankevækkende, at hverken daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), Per Stig Møller eller Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, har villet svare på, hvordan i alverden det kunne ske.

For det er ikke Curveball, der er skurken i denne historie. Det er de efterretningstjenester og politikere, der brugte ham til at vildlede verden. En verden, der ville vildledes – og det gælder også Danmark.

Ros til DR’s dokumentargruppe for at insistere på at fortælle eftertiden om det absurde forløb op til Irak-krigen. Men ris til DR’s ledelse for ikke at turde slå til, når der er grund til det. Dokumentaren gik alt for let hen over den danske regerings og FE’s rolle, selv om det er bevist, at FE åd Curveballs røverhistorier lige så råt som CIA.

Det burde i sig selv være tilstrækkeligt til at iværksætte en uvildig undersøgelse af Irak- krigen. Hvordan kunne FE optræde så inkompetent? Og er det virkelig rigtigt, at regeringen ikke havde fået det mindste vink om, at de stærkeste beviser mod Irak kom fra en mand, der havde viklet sig så langt ind i sine egne løgne, at han var blevet tosset?

Læs mere om agenten Curveball: Tyven fra Bagdad

Kilde: Modkraft.dk

I denne måned foregår festivalen »Out in Israel« på den amerikanske vestkyst. Festivalen har til formål at fremvise det bedste af den israelske homo-, bi-, og transseksuelle kultur. Palæstinensiske aktivister opfordrer til boykot.

Foto: "No Pride In Apartheid"-banner i San Francisco, der udtrykker protest mod Out In Israel-festivalen. Banneret er underskrevet Q.U.I.T.: "Queers Undermining Israeli Terror".

Festivalen »Out in Israel« er en begivenhed, der finder sted i det såkaldte Bay Area på den amerikanske vestkyst, og i løbet af april kan man opleve et udvalg af film, performances, fester og diskussioner, hvor emner som »queer-perspektiver på Zionismen« og homoseksualitet inden for de væbnede styrker er på programmet.

Israel fremhæves på festivalen som den »moderne og liberale stemme i Mellemøsten«, og der sættes fokus på Israel som et land med en udbredt juridisk ligestilling af seksuelle minoriteter og kulturel tolerance.

Festivalens promovering af Israel som et ’homo-paradis’ er imidlertid faldet en del palæstinensiske LGBT-aktivister for brystet, og de opfordrer nu til boykot af og protest mod festivalen:

– »Out in Israel« er med til hvidvaske Israel’s undertrykkelse af palæstinensere og med til at flytte fokus fra landets menneskerettighedskrænkelser, besættelsen og krigsforbrydelser til billedet af et »liberalt« og »homovenligt fristed« i Mellemøsten, lyder det i en pressemeddelelse fra grupperne Al-Qaws og Aswat.

I stedet ville de to grupper ønske, at »Out in Israel« ville være med til at sætte fokus på de forskellige former for undertrykkelse, som den israelske stat udøver over for palæstinensere inden for landets grænser og i de besatte områder:

– Festivalen burde i stedet markere sig imod den diskriminerende lovgivning, der praktiseres over for alle palæstinensere – også LGBTQI-personer. »Out in Israel« burde være et opråb til staten Israel om at komme ud af Palæstina.

FAKTA:

Al-Qaws er en gruppe, der består af og arbejder for palæstinensiske homo- bi- og transseksuelle i Israel og i de besatte områder.
Aswat er en gruppe af og for lesbiske, biseksuelle, transseksuelle, interseksuelle og andre kvinder.
LGBTQI-personer er en forkortelse for personer, der identificere sig som lesbisk, gay, biseksuel, transseksuel/transkønnet, queer eller intersex.

Fristed for hvem?

At homorettigheder og tolerance over for seksuel mangfoldighed bliver brugt til at rette op på Israels blakkede ry er ikke et nyt fænomen.

Et lignende eksempel så man for eksempel ved World Outgames, der sidste sommer fandt sted i København. Her fik den israelske by Tel Aviv status som en af syv såkaldte OutCities og blev fejret som en »liberal« og »progressiv« by med kulturelle udfoldelsesmuligheder for homo-, bi- og transseksuelle.

I anledning af åbningen af Tel Aviv Beach, som projektet blev kaldt, udtalte den israelske ambassadør i Danmark, Arthur Avnon, i avisen ’Haaretz’:

– De fleste af os tager ligestilling af seksuelle minoriteter og deres kamp for lige rettigheder for givet. Desværre er virkeligheden meget anderledes for flertallet af homoseksuelle i vores nabolande (Mellemøsten), hvor bøsser og lesbiske er ofre for forfølgelse, vold og mord.

Ifølge de palæstinensiske aktivister er retorikken om Israel som homovenligt fristed her ikke alene med til at flytte fokus fra landets politik over for palæstinensere inden for landets grænser og i de besatte områder, det er også med til at dæmonisere den arabiske befolkning som særligt homofobisk.

En kampagne som de palæstinensiske LGBT-aktivister ikke ønsker at være del af.

Således lød modsvaret fra Haneen Maikey fra Al-Qaws til Arthur Avnons kommentar:

– Lad være med at tale i mit navn og stop med at bruge mig i en sag, du alligevel aldrig har støttet. Hvis du vil gøre mig en tjeneste, så stop med at bombe mine venner, sæt en stopper for besættelsen, og giv mig plads til at genopbygge mit samfund. Jeg er klar over, at mit samfund har lang vej endnu, når vi snakker om menneskerettigheder og sociale emner, men det er mit ansvar – ikke dit!, siger hun.