Af ProjektAntifa.dk
Opr. titel: “AFA: Nej til indskrænkning af ytringsfriheden”

Som reaktion på den offentlige diskussion siden det højreekstreme terrorangreb i Norge sidste fredag, har Antifascistisk Aktion udsendt denne pressemeddelelse:

Siden det forfærdelige terrorangreb i fredags i Oslo, har diskussionen i medierne handlet om hvordan man skal forhindre at den racistiske tone i den offentlige debat ansporer højreekstremister at gribe til vold, mord og terror. Et af de løsningsforslag der er gået igen har desværre været den gamle traver om forbud mod nazistiske organisationer, samt forskellige former for indskrænkning af ytringsfriheden.

Antifascistisk Aktion er modstandere af at forbyde, indskrænke eller censurere højreekstreme udtalelser og aktiviteter. Det er vi blandt andet fordi erfaringerne fra vores nabolande Tyskland og Sverige viser at forbud mod højreekstreme og nazistiske grupperinger, aktiviteter, symboler og udtalelser ikke får dem til at forsvinde, men blot får dem til vokse i det skjulte. Al historie viser, at forbud og censur radikaliserer og styrker højreekstremisterne:

* De går under jorden, bevæbner sig og bliver markant mere voldelige.

* De bliver martyrer, hvilket giver dem en større tiltrækningskraft på unge der betragter sig selv som i opposition til det etablerede samfund.

Hvis man ønsker at forhindre en radikalisering og militarisering af den højreekstreme bevægelse herhjemme, så er forbud og begrænsninger i ytringsfriheden et stort skridt i den helt forkerte retning.

Svaret på den højreekstreme trussel er derimod en øget opmærksomhed på de højreekstreme miljøer og en kollektiv, åben og kontinuerlig modstand mod nazismen og fremmedhad fra hele civilsamfundet.

Antifascistisk Aktion

Af ALERTA
På Fyn og i Jylland er antifascister gået sammen om at indkalde til en fælles togtur for antifascister fra hele landet, til demonstrationen mod nazikoncerten i Greve d. 6. august 2011. ALERTA giver et kort overblik.

Det er Jyske Antifascister (JAF) og Fynske Antifascister (FAF) der står bag togturen. Der er opsamlinger i Århus og på Fyn, men det er muligt at stige på toget hele vejen igennem landet.

Samlingerne sker klokken 10.00 på Århus Banegård (ved billetautomaterne) og klokken 11.40 på Odense Banegård (ved billetsalget).

Det er muligt at stige på toget følgende steder (afgangstid i parantes):

Aalborg (09.01)

Hobro (09.32)

Randers (09.48)

Aarhus (10.28)

Skanderborg (10.41)

Horsens (10.56)

Vejle (11.13)

Fredericia (11.33)

Odense (12.08)

Der er lavet en flyer for fællesafgangen, som du kan kopiere og sprede i din lokale by.

Information om demonstrationen:

Selve demonstrationen starter klokken 15.00 lørdag den 6. august fra Hundige Station.

På deres hjemmeside skriver Projekt Antifa, at “demonstrationen er indkaldt på et fredelig grundlag,” og henviser til et interview med Antifascistisk Aktion om konceptet. Derudover opfordres der til at man venter til om aftenen med øl. Som de skriver: “Ingen alkohol – ingen panik!”

Samtidig annonceres der om plakatopsætning tirsdag den 26. juli i København. “Kom frisk til Folkets Hus (Stengade 50, København N) klokken 20.00. Tag en ven med. AFA sørger for koste, spande, klister og plakater,” lyder indbydelsen.

Mandag den 1. august er der infomøde i Ungdomshuset på Dortheavej 61 i København klokken 18.00. Her vil der blive givet de sidste detajler og praktiske informationer om dagen.

Bor man i København, er der selvfølgelig også arrangeret fællesafgang herfra; her mødes man klokken 13.30 på Blågårds Plads og går samlet til Nørreport.

Der er indtil videre fastlagt fire talere ved demonstrationen:
– Allan Krautwald (aktiv i modstanden mod Blood & Honour på Sydfyn omkring årtusindeskiftet)
– Anne Jessen, Demos
– Antifascistisk Aktion
– Syndikalistiska Ungdomsförbundet (Sverige)

Fredelig demonstration

Antifascistisk Aktion har meldt ud, at demonstration foregår på et fredeligt grundlag, og at de ikke ønsker uroligheder ved den.

“Vi har valgt at vedtage et ikke-volds kodeks i forbindelse med demonstrationen. Det betyder, at vi vil have en 100% fredelig demonstration, og ikke er interesserede i sammenstød med hverken politiet eller nazister. Hvis der er folk, der gerne vil agere udenfor det aktions-kodeks, så er det ikke vores opgave at forhindre det, eller at tage afstand fra det. Vi beder bare folk om, at holde det væk fra vores demonstration. Der er jo rigeligt med muligheder for at være kreativ andre steder i området,” fortæller Anton fra AFA til Projekt Antifa, og fortsætter:

“For os er det essentielt, at inspirere og aktivere lokale kræfter i kampen mod nazi-borgen, og DNSBs koncerter. Vi mener, at de erfaringer man har indsamlet i Tyskland de seneste år, med fredelige blokader og demonstrationer samt et stærkt fokus på at mobilisere lokalbefolkningen er forbilledlige, og er noget det ville være dumt ikke at lade sig inspirere herhjemme. Erfaringerne fra 90’erne Hess-marcher viser jo, at det kan lade sig gøre.”

“Demonstrationen kommer til at blokere Hundige Strandvej fra den nordlige ende, hvor langt de fleste nazister kommer fra. Det betyder, at Hundige Strandvej i krydset ved Godsvej kommer til at være åbent, så hvis folk vil aktionere udenfor demonstrationen, er det da oplagt at gøre det dér,” fortæller Emilie, der ligeledes er fra AFA.

Vil du gerne have løbende opdateringer? Så tilmeld dig Projekt Antifas sms-service, Antifa Update, her.

Læs resten af interviewet med AFA hos Projekt Antifa her.

 

Af Libertære Socialister
Libertære Socialisters udsendte på Puerta del Sol fortæller om den hverdag som foregår på pladsen, og som aldrig når TV og avisernes forsider.

I de to sidste rapporter, har jeg set på det mere radikale aspekt af den spanske revolution, som den nu populært kaldes, men det, at den er blevet populær har også skabt et problem. Problemet skal findes i, at det for en gruppe ikke handler om politik, men at det blot er en stor fest for dem; en batellón (1). Det har fået mange til at sætte skilte op hvor de skriver No batellón (“ikke en gadefest“), og flere steder kan man se opfordringer til ikke at ryge hash (2) inde i lejrene. Det bliver ikke nemmere af, at gadesælgere går rundt blandt demonstranterne og sælger øl til én euro.

Problemet er selvfølgelig størst i weekenden (her medregnes torsdag), hvor alle unge pij@s (3) søger ud i gaderne for at indlede de fester, som siden fortsætter på barer og danseklubber. Deres tilstedeværelse ser godt ud på billeder, da de fylder godt, men når det kommer til stykket er deres tilstedeværelse mere destruktiv en gavnlig. De deltager ikke i arbejdet eller møderne på pladsen. De fylder, larmer og sviner pladsen til, så vi andre skal rydde op efter dem. Denne højst usolidariske adfærd hjælper kun medierne og politikerne i deres miskreditering af protesterne, der omtales som ”intet andet end gadefester”. Det er normalt avisen La Razon (4) der fører an i de verbale angreb imod radikale initiativer, og alt andet der falder udenfor deres forskruede og snævre verdenssyn.

Hvad sker der under de blå presenninger?

I dag er det hverdag, og der er kun nogle få der holdt gadefest på bekostning af demonstrationen, hvilket giver mig mulighed for endelig at komme rundt og tage nogle billeder af hvad der sker under de blå presenninger. Lejrene er blevet forbedret, og mange af dem ligner næsten stuer med tæpper, sofaer og smadrede fjernsyn, der er prydet med ordene ¡Consume! (“forbrug!“), malet hen over plastikken. Jeg stødte også på en form for genbrugsstation i én af lejrene. Der blev der genbrugt demonstrationsskilte; de lå i en kæmpe bunke, så hvis man behøvede et skilt, kunne man blot tage forbi dem.

Hele området syder af kreativitet: Med skulpturer lavet af genbrugsmaterialer og med gadekunst, hvor man med vand, sæbe og knofedt vasker fliserne rene for at skabe mønstrer. Alt i alt er der faktisk utrolig lidt graffiti at se inde på pladsen – det hører mere til i udkanten – her pynter graffitien dette  turisthelvedes ellers så kedelige butiksvinduer.

Som sagt tidligere er de demokratiske møder en stor del af kraften bag protesterne. Alle har adgang til mikrofonen, hvis de har noget at sige. Møderne tiltrækker altid store folkemængder, selv på en hverdagsaften kl. 23 er der hundredvis forsamlet til et møde ved et af de to springvand der er på Puerta del Sol. En af dagens talerne, er en musiker fra Argentina der fortæller lidt om de Argentinske forhold, og om hvordan deres kampe og erfaringer har inspireret folk i hele verden. Når folk er enige med det der siges, løftes hænderne i vejret og rystes (helt ligesom en LS [Libertære Socialister, red.] kongres).

Efter at have lyttet lidt til argentineren går jeg videre på pladsen. De fleste lejre har gratis vand til demonstranterne og de nysgerrige der kigger forbi – så længe man altså genbruger sit plastikkrus! Lidt længere inde mod centrum af pladsen, er der gratis folkekøkken – som for mig nu har fået en helt ny betydning – hvor man kan få vegansk og vegetarisk mad, og da det er Spanien, kan man selvfølgelig også få sig en Bocadillo de jamon (5). Der serveres mad fire gange i døgnet; morgenmad klokken 8, en lille snack klokken 12, det store måltid klokken 14 og til sidst er der en let aftensmad klokken 23.

Det hele kører rundt igennem donationer, og rundt omkring hænger der skilte som fortæller hvad der er behov for, og hvad der ikke er behov for på pladsen – de er næsten altid ved at drukne i brød. Længere inde på pladsen er der en førstehjælpsplejer, som kan klare småskader. De har også altid solcreme klar til folket, eller aftersun, hvis skaden skulle være sket. Det er utroligt hvor velorganiseret det hele er, især når man tænker på, at det startede ret så spontant uden meget andet end et par telte, nogle presenninger og en masse gåpåmod.

Uden for lejrene har journalister opstillet små platforme, hvorfra de kan følge alt der sker på pladsen. Det virker dog til, at de efterhånden er ved at kede sig ihjel, da der ikke rigtig er noget action at filme – blot en masse mennesker der har travlt med at organisere sig selv og deres lejre, og det er åbenbart ikke godt TV.

For lige at opsummere dagen; valget har ikke taget kampgejsten fra demonstranterne, tværtimod forsætter de med fornyet energi. Langt mere står på spil nu hvor PP (Partido Popular – “Folkepartiet”, konservativt parti, red.) har vundet valget. Det er derfor med optimisme, at jeg tager hjem til mig selv igen, velvidende at protesterne vil forsætte så længe det er nødvendigt.

ORDFORKLARINGER:
1. Batellón var et spansk arbejderfænomen, hvor arbejderne efter en lang arbejdsdag søgte ud i gaderne for at drikke billig øl med deres kammerater, da caféerne var/er forbeholdt de rigere spaniere. Det har efterfølgende udviklet sig til et ungdomsfænomen, hvor unge i weekenden opsøger pladser i byen og holder gadefest.
2. Cannabis er utroligt populært i Madrid, så godt som alle ryger til fester eller når lejligheden byder sig.
3. Forkælede unge, samt slang for ’pik’.
4. Direkte oversat ’Fornuften’ (sjovt nok en af de ting de ikke er!). En højrefløjs avis, der ikke reporterede om protesterne når det var højst nødvendigt. De havde også en kampagne før den store generalstrejke den 29. september, hvor de brugte CCOO og UGTs slogan ¡Yo Voy! (“Jeg kommer!“) med en enkelt ændring ¡Yo No Voy! (“Jeg kommer ikke!“).
5. Lille flækket brød med skinke.


Af Libertære Socialister
Den 22. maj – femte dag på barrikaderne og valgdag i Spanien. Libertære Socialisters udsendte rapporterer fra Puerta del Sol i Madrid:

Når jeg ser rundt på pladsen, kan jeg se en fornyet energi efter gårsdagens sejr, hvor politiet undlod at storme forsamlingen, da den kl. 24 officielt blev ulovlig og det stod klart, at kampen ville fortsætte. Minuttet op til midnat blev pladsen helt tavs, ingen sagde noget, og alle kiggede stift og med en vis usikkerhed på uret. Da klokken så endelig slog tolv, blev stilheden og usikkerheden vendt til folkefest og fornyet kampgejst.

[youtube:”https://www.youtube.com/watch?v=OpKPbUUClbE&feature=player_embedded”%5D

En kammerat fra CNT sagde til mig, at repræsentanter fra forsamlingen havde været til møde med den lokale regering. Dette møde med lokalregeringen kommer der næppe noget konkret ud af, men det har haft den positive virkning, at forsamlingen virker mere legitim i manges øjne. I de spanske medier fremstilles protesterne dog stadig ret negativt; her er der ingen forskel på spanske og danske medier i dækningen af protester og lignede radikale initiativer. I mange medier afskriver man de protesterende som ‘anti-sistemas‘ (en betegnelse, som bruges på samme måde som ‘autonome‘ bliver brugt i danske medier), forvirrede unge mennesker, der ikke ved hvad de vil – men intet kunne være længere fra sandheden! Da det er valgdag i dag, er der ingen, der står stille; enten er man til møde eller hjælper til med driften af pladsen. Det hele bliver organiseret fra bunden og op, hvor hver lejr har ansvaret for at holde deres område rent, og så hjælpes alle om fællesområderne. Det er føderalistisk, decentralistisk og demokratisk. Det er som at se anarkisme i praksis i lille skala – at se anarkismens principper blive brugt blandt ’normale’ mennesker er næsten for godt til at være sandt.

En sammensat forsamling

Når jeg går rundt blandt lejrene – eller rettere: presser mig igennem folkemængden – kan jeg se, at nogle af lejrene har deres egen agenda: det kan være antikapitalistiske feminister eller hippier, der med blomster kræver fred i verden, eller de reformistiske elementer (som mener, at en reform af valgloven vil ændre alt), hvis stemme er blevet svækket dag for dag, mens de mere radikale har fundet et større publikum.
Hvis man bevæger sig længere væk, kan man også finde Jesus-freaks, der påstår, at Guds ord er frelse, og at alt, vi skal gøre, er at stole på Gud og hans uendelige kærlighed. I Spanien har religion stadig et jerngreb om den ældre generation, mens ungdommen virker til at havde forkastet deres forældres religion, som er blevet påtvunget dem i skolen (ligesom man i Danmark har har ‘kristendomskundskab‘, har de ‘katolicisme‘ som skolefag).

En anden stemme i forsamlingen er den, som opfordrer til ¡Abstención! (“Boykot!“) til valget. Denne opfordring udsprang af de mere radikale elementer i forsamlingen, men har siden fået tilslutningen fra flere og flere. Overalt ser man abstención-propaganda og plakater med opfordringen ¡No votes! (“Stem ikke!“), og det er hovedsagligt den anarkistiske ungdomsorganisation, Federación Ibérica de Juventudes Anarquistas, der står for denne propaganda. I går hjalp jeg selv til med anti-stats propaganda ved at pryde områdets butiksvinduer med parolen ¡Revolución social! (“Social revolution!“). Når man går rundt på pladsen, forstår man pludselig, hvorfor propaganda er nødvendig, hvis anarkismen skal slå rod. Mens mange af de mere radikale elementer frygter, at valgdagen vil tage momentum fra protesterne, idet alle vil være optaget af valgresultatet, tror jeg imidlertid ikke, at hverken en valgsejr til PSOE (det socialdemokratiske parti) eller PP (det konservative parti) vil have den store betydning. Flertallet af de protesterende ønsker hverken en PSOE- eller en PP-regering, og protesterne har potentiale til at blive meget stærkere og større endnu.

Oprøret slår rod

Da jeg gik hjem fra Puerta del Sol i går aftes, kunne jeg se, at alle de nærliggende pladser var oversvømmet med mennesker. Der blev holdt møder, og folk holdt taler for deres naboer, venner og andre interesserede. Andre var i gang med at holde banner- & skilteworkshops, hvor folk forberedte sig på de kommende dages protester. Da jeg kom til Tirso de Molina – hjemsted for CNT’s lokaler i Madrid – var naboerne samlet udenfor for at diskutere forsamlingen på Puerta del Sol og hvad de kunne gøre i deres lokale område for at hjælpe til med den spanske revolution. Det arabiske forår er kommet til Spanien, og lad os håbe at det spreder sig til resten af Europa!

[youtube:”https://www.youtube.com/watch?v=WZ9HZbD1XNI&feature=player_embedded”%5D

Af Libertære Socialister
Libertære Socialisters udsendte i Madrid rapporterer fra den besatte Puerta del Sol, hvor tusindvis af mennesker siden i søndags har protesteret imod den spanske regerings asociale krisepolitik og manglen på reelt demokrati. I de kommende dage vil vi følge situationen tæt og bringe øjenvidneberetninger fra begivenhederne i Spanien.

Nu har arbejderklassen i Spanien fået nok!

Arbejderklassen har i flere omgange været på barrikaderne for at stoppe den socialdemokratiske regerings reforma laboral (arbejdsreform) og reforma de las pensiones (pensionsreformen), først med en storstilet generalstrejke og siden med utallige demonstrationer og mindre protester. Disse bestræbelser har imidlertid været forgæves indtil nu. Men nu har arbejderklassens ungdom, som er hårdt plaget af arbejdsløshed fået nok af både regeringen og af de reformistiske fagforeninger, som ikke tager de arbejdsløses problemer alvorligt – fx er næsten halvdelen af unge under 25 arbejdsløse, og der er over fem millioner arbejdsløse i Spanien i alt. Under parolen ¡Toma la calle! (“Tag gaden!”) gik tusindvis af unge på gaden den 15. maj, og to dage senere indtog og besatte de unge – tydeligt inspirerede af de arabiske oprør – Madrids centrale plads, Puerta del Sol (og tilsvarende lejre er sprunget op i mere end 50 andre byer i Spanien, jf. BBC).
Hvis regeringens reformer og øvrige asociale tiltag får lov til at blive implementeret, vil det være en af arbejderklassens største nederlag i nyere tid. Derfor er vreden også vendt mod dem, der har taget beslutningerne, og dem, der har presset på for at få dem indført – den politiske elite og den herskende klasse. Det er gået op for mange, at parlamentarismen aldrig kan opfylde arbejderklassens håb og drømme: Det kan vi kun selv, og derfor lyder kampråbet: ¡No nos representan! (“De repræsenterer os ikke!”). Der er en udbredt forståelse af, at kampen må finde sted i gaderne, hvor vi kan repræsentere os selv, uden om politikere og de store reformistiske fagforeninger, som ikke varetager arbejderklassens interesser og slet ikke de arbejdsløses.

Bevægelsen bliver stærkere og mere radikal

Efter tre dage på pladsen står vi stærkere end nogensinde før, med større støtte og en konstant tilstedeværelse i gadebilledet og i medierne. De protesterende udgør dog på ingen måde en homogen gruppe. Der er anarkister, syndikalister, marxister og “demokrater” (på spansk kaldes reformister for “demokrater”) – såvel unge som gamle. Det er dog anarkistiske taktikker og idéer, der har den største gennemslagskraft, særligt idéer om direkte aktion og direkte demokrati. Bevægelsens formulerede mål er ikke direkte anarkistiske, men de repræsenterer et skridt i den rigtige retning, og der er mulighed for mere radikale udviklinger.

Bevægelsen på det seneste fået en stadig mere anti-parlamentarisk karakter, eftersom flere og flere indser, at den herskende klasse aldrig frivilligt vil opgive sin magt, men at det er nødvendigt at tage sagen i egen hånd og selv gennemføre de krav, der er blevet stillet – altså gennem direkte aktion! Denne anti-parlamentariske røst vokser dag for dag og bliver tydeligere og dermed sværere at overdøve med regeringspropaganda. Selv politiet holder afstand fra pladsen, da de ved, at de ikke er velkomne og at de højst sandsynligt ville ende med at blive omringet af vrede mennesker, der har fået nok af politiets og statens repression.

Som situationen er i øjeblikket, ser det ikke ud til, at magthaverne vil bøje sig for befolkningens krav, men det betyder blot, at kampen fortsætter, for ingen vil stille sig tilfredse, sålænge det stadig er arbejderklassen, der skal betale for den herskende klasses krise.

Fra og med i morgen (d. 20. maj) bliver det p.g.a. det forestående valg ulovligt at opholde sig på pladsen, og derfor er det meget spændende at se, hvordan situationen udvikler sig over det kommende døgn.

¡Viva la revolución Española!

De 15 krav, som Movimiento 15-M opstillede den 15. maj 2011:

  1. Et ægte demokrati.
  2. Kontrol med de store økonomiske organer.
  3. En økonomisk politik, der fordeler rigdommene.
  4. En økonomisk politik, der tilgodeser alles velfærd.
  5. En værdig pension og arbejdsrettigheder.
  6. Kontrol med og reduktion af folks gæld.
  7. Lige ret til bolig (dvs. at alle skal have et sted at bo).
  8. Lige ret til rent vand, ren luft og et sundt, naturligt miljø.
  9. Lige ret til uddannelse.
  10. Lige ret til sundhed.
  11. Lige ret til pleje.
  12. Lige ret til viden og kultur.
  13. Bevægelsesfrihed og universelt borgerskab.
  14. Lige ret til en universel basisindkomst.
  15. Lige ret til et godt liv.


Af ALERTA
Fem personer fra et besat hus i Bologna anholdt. 60 adresser ransaget i 16 byer i Italien i politiets jagt på militante anarkister, der mistænkes for at stå bag hærværk og udgivelse af et venstreradikalt tidsskrift.

Fem personer med tilknytning til det venstreorienterede socialcenter FuoriLuogo i byen Bologna blev under en landsdækkende politiaktion d. 6. april anholdt, mistænkt for at stå bag adskillige hærværksaktioner samt udgivelsen af magazinet Invece.

I alt blev 60 forskellige adresser ransaget i 16 byer over hele Italien i en sag hvor indtil videre 26 personer fra det venstreradikale miljø er sigtet for at have deltaget i militante aktioner eller produceret ulovlige tidsskrifter og materialer.

Læs artiklen: “Wave of raids and arrests against anarchist networks in Italy” hos LibCom.

Læs artiklen: “Update about the anti-anarchist raids and investigation” hos 325NoState.


Anarkistisk klassiker hitter

Posted: 14. april 2011 in Anarkisme

Af ALERTA
Interessen for bogen Anarkismens ABC afspejler et behov for et ideologisk holdepunkt for anti-autoritære aktivister i Danmark. Det mener folkene bag relanceringen af den anarkistiske klassiker, der nu udkommer i andet oplag, skriver Modkraft.dk.

Anarkisme for nybegyndere. Genudgivelsen af »Anarkismens ABC« afspejler en fornyet interesse for den anti-autoritære socialisme. Foto: LS-Østjyllands bogferniseringsplakat.

I 1920′ernes USA var anarkistbevægelsen under belejring og hundredevis af anarkister var blevet udvist, bl.a. til Sovjetunionen, hvor det hemmelige politi til gengæld ofte fik dem smidt i fængsel eller ligefrem henrettet.

Det var i dette klima, at den jødiske anarkistføderation i New York bad Alexander Berkman – en af samtidens mest aktive anarkister – om at skrive en introduktion til anarkismen, der skulle kunne læses af alle. Man håbede, at en letlæst fremstilling i et ligefremt sprogbrug kunne overbevise folk om at støtte anarkisterne eller i hvert fald bedre deres blakkede ry i befolkningens øjne.

Resultatet blev Anarkismens ABC, der udkom i 1929 (med originaltitelen Now and After: The ABC of Communist Anarchism) som en let-tilgængelig fremstilling af anarkismens grundlæggende tanker og som, netop på grund af sit ligefremme sprog og ukomplicerede forklaringer, hurtigt blev en klassiker, der er blevet trykt i mange forskellige udgaver siden hen.

Også af den grund kunne forlaget blot to måneder efter, at Anarkismens ABC omkring årsskiftet var blev relanceret med sin nye oversættelse ved receptioner arrangeret af Libertære Socialister (LS) i Jylland og aktivister fra Ungdomshusets bogcafé i København, melde alt udsolgt. Derfor er andet oplag af den moderne klassiker nu på gaden.

“Bogen har tilsyneladende ramt et behov blandt danske aktivister. Der er generelt en fornyet interesse for anarkisme, men der har manglet teori på dansk. Vi håber, at bogen kan give folk inspiration til dybere analyse, og et ideologisk holdepunkt i de daglige kampe,” fortæller Ronan McAoidh, der er aktiv i Ungdomshusets bogcafé og med i redaktionsgruppen bag den nye udgivelse til Modkraft.

Anarkismens ABC udkom første gang på dansk i 1973, men har været udsolgt i årevis. Den nye version er let redigeret sprogligt ligesom enkelte dele er udeladt.

“Vi var nogle aktivister i og omkring LS København og Ungdomshusets bogcafé, der for et års tid siden satte os for at genudgive Berkmans klassiker. Dette indebar ikke bare en indscanning og korrekturlæsning af den gamle oversættelse, men også en gennemgående revision af oversættelsens sprog, der i mellemtiden var kommet til at lyde noget støvet og gammeldags, stik imod værkets ånd,” skriver Libertære Socialister på deres hjemmeside.

»Den bedste introduktion nogensinde«

I en anmeldelse på Modkraft betegnes bogen som “dén bedste og klareste introduktionstekst til anarkisme, som nogensinde er udgivet”.

Ole Sandberg, der studerer anarkistisk filosofi, skriver blandt andet i sin anmeldelse, at “selvom denne klassiker har mere end 80 år på bagen, rummer den analyser og argumenter, der er lige så relevante for socialismen i det 21. århundrede, som de var da bogen blev skrevet. Samtidig rummer den en kritik og diskussion af mange venstreorienterede – også anarkistiske – strategier, opfattelser og ideologiske blindgyder, som i høj grad er lige så aktuel i dag”.

Læs artiklen: “Anarkistisk klassiker revet væk” hos Modkraft.dk.

Læs artiklen: “Anmeldelse: Et anarkistisk must” hos Kontradoxa.

Læs artiklen: “Anarkismens ABC – nu igen tilgængelig på dansk!” hos Libertære Socialister.

Se også links om Alexander Berkman på Tidslinjen 21. november 1870

Download »Anarkismens ABC« gratis på Ungdomshusets hjemmeside.

Alexander Berkman: Anarkismens ABC (1929), Hydrabøger 2010. Kan købes for 60 kroner i Ungdomshuset Bogcafe, Demos og på Revoshop.dk (40 kr.).