Posts Tagged ‘valg’

Af ALERTA
Kilde: Expo
.se og Göteborg-Posten
I skyggen af Sverigedemokraternes valgsejr tog det nazistiske parti Svenskarnas Parti, ifølge tal fra valgmyndigheds hjemmeside, plads i Grästorps kommune, vest for Göteborg. Partiet som blev dannet i 1994 under navnet Nationalsocialistisk Front tager således sit første kommunale mandat.

Foto: Partileder for det svenske parti "Svenskarnas Parti", Daniel Höglund.

Partileder for det svenske parti, Daniel Höglund, har formået hvad ingen troede muligt; at et nazistisk parti ville finde stede i en demokratisk forsamling. Men da valgmyndighederne meddelte de endelige resultater fra Grästorp stod det klart, at partiet havde modtaget 2,8 procent, 102 stemmer – et mandat. Valgkommissionens ordfører i Grästorp, Agnetha Wallander, bekræfter resultatet.

At det netop var i Grästorp Kommune, at Höglund skulle høste stemmer, er nok ikke så tilfældigt.

– Ved sidste valg fik Nationalsocialistisk Front nogle stemmer ved kommunalvalget. Det var vel derfor, at Daniel Höglund flyttede sin adresse til kommunen i sommer. De har jo udset sig små kommuner, hvor de tror, de kan få sig et mandat, siger formanden for kommunalbestyrelsen i Grästorp, Roger Andersson, der repræsenterer Centerpartiet.

For to år siden, gik partiet under navnet Nationalsocialistisk Front. I november 2008 nedlagde partiet sig selv og genoptod i et nyt udseende og nyt navn; Folkefronten. Et år senere skiftede de navn til Svenskarnas Parti.
Formålet med rokaden var at kunne nå ud til nye tilhængere. Den vulgære anti-semitisme blev nedtonet, fejringen af Adolf Hitlers fødselsdag sluttede, og de nazistiske symboler var fjernet. I stedet valgte partiet at fokusere på kritik af multikulturalisme og forsøgte at brande sig selv som et radikalt alternativ til Sverigedemokraterne.

Det er første gang siden 1940, at Sverige har en nazistisk parti i en folkevalgt forsamling.